Annonce

Annonce

Svar: Ulykkelig dreng under amning


21. november 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du har fået din drengs tungebånd tjekket og dejligt at øre-næse-hals-lægen har sagt, at alt der ser rigtig fint ud.

Der kan være flere grunde til, at din dreng bliver irriteret på brystet. Det kan, som du selv skriver, godt handle om, at mælken måske nogle gange løber for hurtigt. Hvis det går meget stærkt, når han bliver lagt til, så kan han godt blive frustreret over dette. Det kan dog også skyldes, at det efter nogle minutter går for langsomt...

Du skriver blandt andet, at du oplever det anstrengende/hårdt for ham at spise, og du fortæller også, at du har forsøgt med flaske med udmalket modermælk, og hvor han med en enkelt undtagelse tog flasken uden problemer. Det er sådan, at nedløbsrefleksen i brystet virker flere gange under en amning. I starten hvor mælken løber til, men også undervejs. Derfor skal han die hos dig, vente på at nedløbsrefleksen begynder og mælken kommer, synke mælken, die igen, og atter vente på nedløbsrefleksen. Og måske bliver han irriteret over, at det efter noget tid ikke går så hurtigt, og at han der skal arbejde ekstra ved brystet. Når han tilbydes en flaske, så går det derimod betydeligt lettere, og han skal ikke arbejde for føden på samme måde - og bliver måske derfor ikke så irriteret.

Du skriver, at du efterhånden frygter amningen, når han melder sig, fordi det er så hårdt. Og dette kan godt være med til at nedsætte din nedløbsrefleks. Det betyder, at hvor det normalt måske ville tage 30 sekunder at få mælken til at løbe, så kan det på grund af din anspændthed tage 3 minutter - og så bliver han måske endnu mere sur ved brystet. De gange, hvor han med det samme bliver sur, kan det altså godt være dette, som er grunden...

Hvis du tænker, at nedløbsrelfeksen kan ...


Annonce

... være problemet, så kan du få en recept på en Syntocinon næsespray hos lægen. Puds næsen og tag et spray syntocinon i hvert næsebor lige før du ammer - det kan få din mælk til at løbe hurtigere, og det kan derfor være med til at gøre, at han ikke bliver så irriteret ved brystet.

Det er også en rigtig god idé, at du giver ham en pause, lader ham bøvse af, og at du derefter forsøger at lægge ham til igen - gerne i en ny ammestilling. Hvis du starter med at amme ham i den traditionelle stilling, hvor han ligger mave mod mave i din favn, så kan du efter en pause, vende ham rundt og lægge ham til i tvillingestillingen, hvor han ligger med kroppen ud under din arm. Det kan gøre, at han tror, at han er lagt til modsatte bryst og derfor får lyst til at die lidt mere, og samtidig vil han stimulere dit bryst rigtig godt, når du bruger forskellige ammestillinger.

Det kan også nogle gange være en god idé, at du lægger dig med ham og ammer ham liggende. På den måde ligger han ved siden af dig og føler sig ikke holdt, men har lidt mere "fri adgang" til brystet og kan styre det lidt selv, og det vil han måske også kunne lide...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at han ofte græder videre ret længe, selvom du fjerner ham fra brystet og forsøger at distrahere ham, og det kan naturligvis skyldes, at han stadig er sulten og faktisk gerne vil spise, men bare ikke rigtig kan finde roen til det, fordi det er hårdt arbejde.. det kan dog ikke udelukkes, at han har ondt. Jeg ved dog, at du har fået ham tjekket mange gange, så det burde naturligvis ikke være det...

Det kan som du skriver også være et tigerspring som gør, at han er lidt mere irritabel lige nu og der ikke skal så meget til, før han bliver ked af det...

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce