Svar: Vores datter er i den grad blevet to år

---

Kære Lene

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at 2 års alderen for mange forældre er en udfordrende tid. Jeres datter er godt igang med at udvikle sin selvstændighed, og i dette ligger blandt andet, at hun forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer. Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan I reagerer på det, hun gør, og hun er igang med at finde ud af, hvem hun selv er.

Det er derfor helt naturligt, at hun gør det modsatte af, hvad du eller far gerne vil have hende til. Hun kan ikke finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun står for, uden at ville noget andet end jer. Hun er nødt til at være imod jer, nødt til at afprøve grænser og vil naturligt være mere grænsesøgende, end du tidligere har oplevet. Det er derfor et sundhedstegn, at hun ikke blot følger dig - men forsøger selv.

Derfor er det feks. også helt naturligt, at hun nogle gange siger nej - når hun siger nej, så udtrykker hun sin personlighed og sin vilje. Og at hun begynder at sige nej er netop udtryk for, at hun begynder at blive bevidst om sig selv. Med den alder hun har, kan hun sige nej på mange forskellige måder.

Hun kan sige "Nej!" med ord, fordi hun mener nej, og vil noget andet, end I vil. Men hun kan også sige nej på en mere drillende måde - gøre noget, som hun ved, at du ikke vil have, kikke på dig, vente på din reaktion og så gøre det alligvel. Netop som tegn på, at hun begynder at forstå, at hendes handlinger kan skabe handlinger hos dig.

Hun kan også sige nej med sit kropssprog - hun kan f.eks. holde sig for ørerne eller kan græde i protest. Hun kan skubbe til dig, hun kan løbe sin vej, hun kan lukke øjnene, hun kan ignorere dig, lade som om, at hun ikke hører dig. Hun løber måske efter dig, når I sender hende på værelset med besked om at hun skal blive der - netop som udtryk for, at de har hun ikke lyst til, ikke behov for... og derfor virker det ikke :)

Fra fødslen har hun milliarder af hjerneceller med sig, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke særlig godt, og det er netop forbindelserne mellem cellerne i hjernen, og centrene i hjernen, som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør. Disse forbindelser dannes af det samspil, som jeres datter har med jer - hvis hun mødes positiv, med lydhørhed og kærlighed, så danner hun forbindelser, som sætter hende i stand til at lytte til andre, kunne beherske vrede, være venlig osv. Mødes hun derimod med straf, skæld ud, trusler osv. så danner hun forbindelser, som gør hende usikker, som sætter hende i forsvar..

Man siger af 90% af hjernens vækst foregår de første 5 år, og derfor er det urolig vigtigt, hvordan vi møder og reagerer på vores børn i disse år - for alt det vi gør, har betydning for barnets hjernemæssige udvikling, og derfor er det rigtig vigtigt, at du forsøger at rumme hende og alle de følelser, som hun viser :) At rumme betyder, at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det, at du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt - og det sidste er ret vigtigt, for du skriver jo, at du hurtigt kommer til at ...

---

---

... føle dig utilstrækkelig - men det er du ikke. Du er en god mor, det er bare svært at støtte hendes selvstændighed og anerkende den store udvikling hun går igennem og samtidig også sætte lidt regler op for, hvad du synes er okay, og hvad du ikke gør :)

Det er rigtig dejligt, at du mærker, at hun er glad for sin lillebror - og hun kan sandsynligvis heller ikke huske, hvordan tiden var, før han kom til verden :) Men hun kan stadig godt synes, at han er irriterende, faktisk kan han være betydeligt mere irriterende nu, end han var, da han blev født. Hvor han som spæd sov, spiste, pludrede, spiste og sov igen, så fylder han langt mere nu. Han har en rigtigt charmerende alder, han smiler og pludre til andre, får masser af kontakt og opmærksomhed og kan gøre bevidst opmærksom på sig selv - og alle synes, at han er så sød. Han er også begyndt at bevæge sig rundt, han ligger ikke længere, hvor du har lagt ham, men flytter på sig. Han får måske fat i noget af hendes legetøj osv. og han fylder på den måde mere nu. Og det kan hun godt reagere på.

---

---

---

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at hun stadig har brug for at mærke, at du ser hende og prioriterer hende, at hun ikke er glemt, og at der stadig er plads i dit hjerte til dem begge to. Det er vigtigt, at du anerkender, hvis hun nogle gange virker til at synes, at han er irriterende, at hun måske har brug for lidt tid for sig selv sammen med dig. Du skal være opmærksom på, at når hun nogle gange laver ballade, så kan det godt være et udtryk for, at hun har brug for at se dig, at hun har brug for din opmærksomhed og netop ved at lave ballade, så ved hun, at du ser hende. Derfor er det vigtigt, at du ikke skælder ud eller sender hende væk, men at du netop giver hende nærhed, kontakt og opmærksomhed. så du f.eks. siger "din lille bølle, her i huset kilder vil bøllespirer" og fanger hende og kilder hende. Så i stedet for at skubbe hende fra dig, ser hvad der ligger bag hendes handlinger og giver hende den nærhed, som hun søger - og bagefter vil hun sandsynligvis være klar til at lytte bedre til dig igen :)

Det kan være en god idé at fokusere på det, som du gerne vil have hende til, fremfor det, som hun gør forkert, og det vil være rigtig godt at inddrage hende, netop fordi du på den måde anerkender hendes selvstændighedstrang. Det betyder, at du f.eks. kan lade hende selv komme tandpasta på tandbørsten, hun kan prøve at børste dine tænder osv. hvis tandbørstningen giver problemer. Du kan også med fordel inddrage hende i madlavningen og borddækningen, hvis det er måltiderne som er svære. Hun kan sagtens være med til at dække bord, komme udskåret grønt op i skåle, hun kan f.eks. også få en lille kande med vand, så hun selv kan hælde vand op i sit glas. Jo mere du kan inddrage hende og anerkende hendes selvstændighed i alt det, som også hører til måltidet, jo større sandsynlighed er der for, at hun ikke behøver afprøve selvstændigheden i forhold til at spise maden...

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse" - og håber at du kan bruge mine tanker videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---