Svar: Sutteflasker til ammebarn
Kære Lene
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint med 3 flasker dagligt - og det er super godt at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Når de ligger der, så giver de naturligt plads til mere rigtig mad i maven, samtidig med at de sikrer jeres dreng en vis mængde væske.
Udover sine flasker, så er det vigtigt, at du stadig bruger mme i hans grød og mos, så hans mad på den måde stadig energiberiges ekstra. Det vil sige, at al den mad, som du laver udelukkende til ham bør tilsættes mme. I takt med at han spiser mere og mere jeres mad, vil han naturligt få mindre grød og mos og mme den vej igennem, men f.eks. vil morgengrøden og en evt. godnatgrød stadig skulle indeholde mme. Giver du grød fra Semper, så er der mme i denne, og den skal blot laves på vand.
De fleste børn trives rigtig godt med 3 flasker i 8-9 måneders alderen, og i 10-12 måneders alderen vil det være rigtig godt med 2 flasker i døgnet. Det er forskelligt hvilken af flaskerne, der fjernes først. Nogle børn trives bedst med, at man fjerner flasken før middagsluren, så de begynder helt at undvære flaske om dagen, og så får de så flaske aften og sen aften. andre børn trives bedre med at bibeholde flasken før middagsluren og flasken om aftenen, og begynder så at kunne sove igennem om natten uden mælk. I må se hvad tiden bringer her.
Som udgangspunkt skal jeres dreng have lov til at regulere sit behov og det vil ofte være sådan, at han drikker lidt mindre af flasken før middagsluren - fordi han har spist rigtig godt op til denne, men at flaskerne om aften og sen aften er lidt større. Det vil sige, at han før middagsluren måske vil trives fint med 100-150 ml, men om aftenen vil han måske have behov for 2 flasker a 180 ml, altså lidt mere end han drikker lige nu, men ikke så store flasker på 240 ml...
Så måske vil det være et forsøg værd med en ny flaskesut, for at se om han så vil drikke lidt mere.. men det er ikke sikkert. Det kan også sagtens tænkes, at hans indtag lige nu er nedsat, fordi han er ...
... forkølet, eller fordi han måske bare ikke er mere tørstig, og det er også helt okay. Bruger du mme i grød og mos, og giver du ham 3 flasker dagligt, så får han sit behov for mælk og kalk dækket fint den vej igennem. Derudover spiser han jo varieret og får på den måde sit behov for næringstoffer via maden :)
Hvis du synes, at han ligger lidt i underkanten af mme, så kan du komme lidt mme på en frugtmos eller ovenpå lidt øllebrød og på den måde sikre ham lidt ekstra :) Derudover er det vigtigt, at han tilbydes vand til og imellem måltiderne - vand er den bedste tørstslukker, og det er vigtigt, at han lærer at drikke vand. Hans indtag her tæller også med i hans væskebehov :)
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder kan se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, flerkornsgrød, øllebrød eller lignende. Vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med lidt kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, lidt godt kogte pastaskruer, små bidder af en frikadelle eller lignende (rester fra aftensmaden). Og få også stadig meget gerne lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos - evt. med lidt mme på, hvis hans indtag ikke er så stort. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes evt. en godnatgrød, men det lyder som om, at han måske ikke har behov for denne og det er helt fint. Det er bedre, at han drikker sin putteflaske, end at han spiser grød. Får børstet tænder, hvis han har tænder :)
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre