Svar: Problemvrede hos et barn på 4 år?

---

Kære Mor og Far

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter - og tak fordi I har læst min artikel om problemvrede hos børn og har fundet den hjælpsom :)

Det er rigtig godt, at I har en dialog igang med institutionen, og at de også er opmærksomme på jeres datter der. Det er naturligt vigtigt, at finde ud af, hvorfor hun reagerer som hun gør - om det sker i særlige situationer og også at hjælpe hende og sætte ind, så hun ikke når derud, hvor hun begynder at bide, slå, sparke til andre. Det lyder som om, at hun let forløber sig, og hun bliver sandsynligvis ked af det bagefter, fordi hun naturligt ikke ønsker at gøre nogen ondt, men i situationen bare ikke kan styre det...

Der er tilknyttet en børnepsykolog til institutionen, og I kan tale med pædagogerne om, hvem dette er, og hvorvidt de skønner, at det vil være relevant at tale med ham/hende. Det lyder som om, at det ikke er noget, som I forældre alene kan stå med, men at man i fælleskab skal forsøge at finde ud af, hvorfor jeres datter reagerer som hun gør og hvordan I så fælles kan hjælpe hende i hverdagen.

Det vil være rigtig godt, at I holder et møde med pædagogerne og hvor børnepsykologen evt. deltager - og at I fælles lægger en plan for, hvordan I kan hjælpe jeres datter.

Det er ofte et samspil af flere faktorer, som udløser problemvrede - det kan både være noget i hende selv - f.eks. hendes selvopfattelse, hendes oplevelse af, hvordan andre ser hende, og hvad andre tænker om hende, og hendes forståelse af og håndtering af følelser hos andre. Det kan også være søvnmangel og deraf manglende overskud, eller det kan være svingende blodsukker, som giver svingende humør. Det kan også være overstimulering eller manglende nærvær i hverdagen osv. osv.

I kan sandsynligvis ikke finde frem til bestemt årsag, men det er vigtigt, at I får diskuteret, sat ord på nogle af de årsager, som kan være gældende hos jeres datter - og at I finder ud af, hvad I så fokuserer på lige nu. Det kan være, at fokus skal være på hendes søvn, eller mere ro i hverdagen. Måske finder I frem til, hvorfor hun efter en periode med mindre vredesudbrud pludselig bliver meget vred igen. Det kan også være at fokus skal være på, hvordan I/voksne/andre børn generelt møder hende, taler til hende. Måske skal fokus være på, at hun skal have støttet sin selvværdsfølelse eller at synet på hende skal ændres. Måske går hun rundt med en følelse af at hun er forkert, eller at ingen kan lide hende, ingen gider at lege med hende, måske oplever hun, at mange generelt ser negativt på hende, og det kan så medføre, at hun også selv reagere mere og mere negativt.

I forhold til at hun bider, slår, sparker og på den måde reagerer fysisk, så vil det være rigtig godt at tale med hende om, hvem der styrer ens arme og ben. I kan vise hende, at I kan styre jeres bevægelser og f.eks. sige "Nu bestemmer jeg, at jeg skal trampe i gulvet" eller "nu bestemmer jeg, at maden skal føres op til munden" eller lignende. I kan også efterligne hinanden bevægelser, prøve at gøre det samme, bruge hinanden som et spejl - og så bevidst ikke gøre det, som den anden gør, fordi I netop bestemmer selv. Hun kan på samme måde vise jer, hvordan hun bestemmer over sine bevægelser og hvad kroppen gør - og derudfra kan I så tale med hende om, at man f.eks. også selv bestemmer, om man vil slå andre eller give andre et ...

---

---

... knus. Og det er netop det I skal arbejde med hende omkring - at hun skal begynde at træffe nogle andre valg, så hun ikke slår, bider, sparker.

Det kan være en rigtig god idé at tale med hende om, at benet måske stadig godt kan trampe i gulvet, når hun bliver vred. At det er okay, at man kan have svært ved at stå stille, når man er vred, men i stedet for at sparke til andre, så kan man bruge sit "trampeben". Eller hvis hun vil bide, så kan hun måske bide i en bamse - for man skal ikke bide andre eller sig selv. Så I hjælper hende til at få en forståelse af, at hun selv styrer sin krop og sine bevægelser - og at hun har mulighed for at vælge andre løsninger end at bide, sparke og slå andre eller sig selv.

Nogle gange bliver vi voksne så fokuserede på at fortælle barnet, hvad det gør forkert og gentager igen og igen, at man ikke må bide, ikke må slå osv. men vi glemmer at fortælle, hvad man så kan gøre i stedet - og måske har jeres datter brug for at kende disse alternativer...

Det er vigtigt, at I sætter jer ned og taler med hende om hendes handlinger og reaktioner, og at hun bliver så vred, som hun gør. Hun oplever det sandsynligvis selv meget ubehageligt, og hun er sandsynligvis ked af det, når det sker. I skal tale med hende om det, når der en dag er ro på, og hun har overskud til, at I netop sidder ned og taler stille og roligt. Det skal ikke være på et tidspunkt, hvor hun er træt eller et tidspunkt, hvor vreden løber af med hende. Det er vigtigt, at I anerkender og sætter ord på, at I forstår at det er svært - og at I rigtig gerne vil hjælpe hende. Og I må meget gerne spørge ind til, om hun selv har nogle tanker eller forslag til, hvad I kan gøre, for at det ikke bliver så voldsomt, fordi det ikke er rart for nogen af jer. Det er vigtigt, at I lytter til hende og er åbne overfor de ting hun siger, det hun sætter ord på. Det er vigtigt, at hun har en følelse af, at I netop gerne vil hjælpe og at I hjælper hinanden, og ikke at hun får skæld ud eller at hun er forkert. Det vigtigste i verden er, at hun har det godt, og det har hun ikke lige nu.

---

---

---

Jeg er helt med på, at det kan være nødvendigt at holde hende, ligesom I er nødt til fysisk at fjerne hende fra lillebror, hvis hun bevidst sparker, slår eller bider ud efter ham. Hun må naturligt ikke gøre bevidst skade på andre, og hun må heller ikke gøre skade på sig selv. Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I forsøger at hjælpe hende med at blive mere og mere bevidst om, hvad det er hun gør og hvad hendes reaktioner betyder, og hvordan hun kan reagere mere hensigtmæssigt.

Hun bliver som I skriver større og stærkere, og I kan ikke blive ved med at holde hende fast. Derfor er det vigtig, at I arbejder på hvordan I kan hjælpe hende med at reagere mere hensigtsmæssigt, så I ikke behøver holde hende, når hun bliver vred... Det vil være en langsom proces, men det er vigtigt at få startet og jeg tænker som sagt,at I skal drøfte det med institutionen og få dem med på banen her, så jeres datter også hjælpes, når hun er i institutionen i løbet af dagen.

Der findes en bog som hedder "Når du bliver hidsig, hvad så?". Den er skrevet af Dawn Huebner og udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. Det er en "barnets guide til at overvinde problemvrede" og måske ville den kunne hjælpe jer :)

Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---