Brev:
Voldsomme flip om natten
Kære Helen
Tak for en god brevkasse, som har været en super støtte gennem de sidste par år. Jeg skriver til dig om vores datter på 2 år og fire måneder. Hun er et glad og harmonisk barn, - om dagen vel at mærke.
Nætterne har aldrig været nemme. Hun har sovet igennem i perioder, men det meste af hendes liv er hun vågnet et par gange eller flere hver nat, i nogle perioder pga noget, vi er ret sikre på har været night-terror. I andre perioder har det bare været for at få sutten og lidt trøst.
I øjeblikket oplever vi dog noget, vi har svært ved at tackle. Næsten hver nat mellem kl. 1 og halv 3 vågner hun og så sker en af to ting. Enten skriger og kalder hun på os. Og så starter det helt store show. For det er som om, at INTET vi gør, er godt nok. (Vi skiftes til at være den, der tager hende om natten). Hun står gerne op i sengen, (hun sover i tremmeseng på sit eget værelse) og når hun ser os, begynder hun at råbe på sin sut. Når hun så får sutten, skriger hun nej og kaster den fra sig, måske fordi det er ”den forkerte” sut. Får hun den ’rigtige’ sut, bliver den også kastet væk. Nærmest idet den rammer jorden, råber hun så på den igen. Men det samme sker, hvis hun får den igen. Det samme gælder bamsen og alt andet, hun råber på. Hun vil ikke op til os eller have et knus, hun vil ikke nusses på ryggen, ikke synges for, ikke have vand og hun vil ikke ind i vores seng. Beder vi hende lægge sig ned og sove, bliver hun hysterisk, og det samme sker, hvis vi går.
Flippet kan tage op til tre kvarter og vi kan bare sidde ved sengen og lade det ske. Når hun endelig falder til ro ender det nogle gange med, at hun bare sidder i sengen i en halv time, hvor vi ikke kan gå uden at det starter forfra, inden hun lægger sig ned og lægger sig til at sove. Nogle gange sker det en enkelt gang om natten – men andre gange er det to.
Vi har overvejet om det er night-terror, men er ret overbevist om, at det ikke er tilfældet, da vi godt kan komme i kontakt med hende. (Hun svarer på vores spørgsmål om hun vil med ind i vores seng og lign.) Det virker som hysteri, og det eneste, vi til vores store ærgrelse har haft succes med for at stoppe anfaldet, er at blive lidt hårde i filten og fx sige at ’NU må du stoppe’ i en hård tone, efter at have forsøgt alt. Det er som om det er det eneste, der trænger igennem.
Andre gange er der knap så meget drama på, men her vil hun heller ikke op til os men bare have at vi sidder ved siden af hendes seng til hun sover. Ofte har hun meget svært ved at falde i søvn, og det kan tage op til ...
... en time, hvor man bliver nødt til at sidde fuldstændig stille ved hendes seng. Ethvert forsøg på at liste ud af værelset inden hun er i dyb søvn får hende til at vågne og blive ulykkelig.
Om dagen er hun som sagt en sød, glad og nem lille pige. Hun ved, hvad hun vil og er god til at sige til og fra. Hun ved, at hun altid kan få knus og kram, og vi går langt for at imødekomme hendes behov. Vi har ikke følt det store behov for at sætte grænser indtil for nyligt, hvor hun er begyndt at afprøve grænser i højere grad. Om dagen kan hun dog også få nogle seriøse flip, der minder om dem om natten. Tidligere var vi (især mor) meget optaget af at imødekomme hende – sad på gulvet, talte roligt til hende til hun faldt til ro etc., men på det sidste er det som om flippene har fået en anden karakter. Det er mere hysteri og mindre ulykkelighed, og ligesom om natten nægter hun at blive trøstet, kaster sut og bamse fra sig og vil ikke have fysisk kontakt. Lige nu virker det bedre at fortælle hende, at hun kan komme og få et knus, når hun er klar til det – og så ellers prøve at ignorere skrig og skrål indtil da.
Hun kan være meget svær at putte til lur, både hjemme og i vuggestuen. Nogle gange lykkes det slet ikke, og så klarer hun den egentlig fint alligevel. Vi vurderer dog ikke, at hun er klar til at droppe sin lur, for normalt sover hun 1-2,5 timer. (Vi har bedt vuggestuen vække hende efter højest to, da vi har en teori om, at hun med for lange lure er sværere at få til at sove om natten. De gør det dog oftest ikke, da de har en søvnpolitik om ikke at vække børn.)
Om aftenen bliver hun puttet ved halv otte-tiden efter et bad. Hun får lov til at vælge en historie og sidder hos en af os mens vi læser, snakker lidt om dagen og synger en sang. Så slukker vi lys og hun bliver puttet med bamse og sut. Hun sover gerne efter et kvarters tid, - tidligere har en putning gerne taget op til en time. Vi sidder hos hende, til hun sover.
Vi har overvejet om hun skal have en seng uden tremmer, men da hun alligevel aldrig vil ind til os og sove og er meget glad for sin seng, har vi ikke gjort alvor af det endnu.
Jeg håber meget på et par gode råd: 1: Hvad vil du mene kan hjælpe til at tackle et skrigende barn, der ikke vil noget som helst kl. 3 om natten? Og 2: Kan vi gøre noget, så vi ikke skal bruge over en time hver nat på at sidde ved hendes seng, fordi hun ikke vil falde i søvn alene – med eller uden flip?
Glæder mig meget til at høre dine tanker om dette. På forhånd tak for dit svar.
Bedste hilsner,
En meget træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder