Svar: Ikke interesseret i skemad
Kære Tine
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt, at når børn får fuld flaske, så vil de ofte være lidt mere sultne og vise behov for skemad, før de fylder 6 måneder... men det er naturligt ikke altid, og det kan godt være, at jeres dreng har brug for lidt mere tid, hvilket også vil være helt okay. Det er dog rigtig fint, at du forsøger med lidt smagsprøver, - det behøver ikke være større måltider lige nu...:)
Hvor stærk er han i kroppen? Kan han sidde i høj stol? Det vil være en fordel, hvis du kan sætte ham i den høje stol, når du tilbyder ham skemad. Når han sidder der, så kan du sidde foran ham og han kan spejle sig i dig og i din mimik.
Hvordan er hans evne til at koordinere sine bevægelser? Du nævner, at du har forsøgt med en frugtsut.. mestrer han dette? Jeg spørger, fordi det vil være en klar fordel, hvis du kan give ham lidt i hånden, som han kan sidde med selv, sutte og gumle på. Når han får mad i hånden, så bliver han opmærksom på, at det er spisetid, det styrker ham mundmotorisk, der dannes ekstra spyt, han smager, fornemmer og bliver naturligt mere parat til at tage imod skemaden, når du så efterfølgende nærmer dig med den. Måske er det lige tidligt nok, men det kommer sandsynligvis i løbet af et par uger... :)
Hvor meget mælk drikker han? Det er super godt, at han tilbydes flaske op til hver lur - det vil være rigtig godt for rytmen og introduktionen af skemad. Og du skal forsøge at tilpasse skemaden sådan, at han tilbydes dette, når han vågner (naturligvis afhængigt af, hvor lange hans lure er) og så stadig tilbydes en flaske før søvnen. På denne måde sikrer du bedst mulig plads i maven til begge dele. Hvis han tilbydes flaske før skemad, vil mælken kunne mætte ham så meget, at han naturligt ikke har interesse for skemaden.
Jeg vil anbefale dig, at du forsøger med smagsprøver to gange dagligt - formiddag/frokost og aften. Prøv med lidt grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Det være rigtig godt, at du som nævnt sætter ham i den høje stol, og så sætter du dig foran ham. Du skal skabe øjenkontakt mellem jer og holde fast i, at nu er det spisetid. Det gør du ved at verbalisere omkring maden og ved at lade ham spejle sig i dit ansigt. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Lyden "mam mam mam" gør naturligt at munden åbnes og han kan spejle sig i dig. Det skal køre i en nogenlunde jævn ...
... strøm uden for mange pauser, så han ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus. Mister han koncentrationen, så er det naturligvis helt okay. Så giver du ham en lille pause, siger f.eks. "vil du have lidt at drikke", så får han lidt vand og så forsøger du med lidt grød eller mos på en ske igen.
Det lyder som om, at han har en tidlig rytme, når han sover dagens første lur omkring kl 08, og en dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 08: Flaske og puttes til dagens første lur
Formiddag/frokost 10.30-11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping. Max ½ dl. og vand af kop. Start gerne med lidt bløde frugtbåde, agurk eller rugbrødsbjælker i hånden, og følg så efter med skemaden...
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12
Eftermiddag 15.30-16: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften 17.30-18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, må igen meget gerne starte med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og så følger du efter med lidt på en ske. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten 18.30-19
Sen aften 22-23: Drømmeflaske
Han skal naturligvis være under opsyn, når han sidder med mad i hånden, og du skal være meget opmærksom på, om han får bidt eller knækket stykker af. Hvis du er mest tryg ved at bruge frugtsutten lige nu, så er det helt fint :)
Det vil være rigtig godt, hvis du ikke forsøger mange gange dagligt, men i stedet forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme - fordi hans indre ur så stille og roligt vil begynde at indstille sig på, at det er spisetid netop der, og det er dermed også være befordrende for hans lyst til at tage imod skeen.
Det gør ikke så meget lige nu, om han tilbydes færdiglavet babymad eller hjemmelavet babymad. Det vigtigste er, at du forsøger at skabe lidt rytme omkring måltiderne, så det bliver genkendeligt for ham - og at han spiser lidt. Som sagt er smagsprøver rigtig fint og spiser han ca ½ dl hver gang, så er det helt perfekt. Det skal nok komme - prøv ikke at stresse for meget over mængden lige nu. Han er stadig bare et lille myr :)
Pas også på med at sammenligne med storesøster.. børn er forskellige og forløbet med lillebror og spisning kan sagtens være forskelligt fra det du husker omkring hende, - og det er helt okay :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.