Svar: Ødelægger vi vores barn? Hvordan håndterer vi søvnproblemet bedst muligt - 2,5år.

---

Hej med jer

Tak for brevet og velkommen til - og tak for jeres beskrivelse og alle jeres tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Jeres dreng har et søvnassociationsproblem - han er uhensigtsmæssigt afhængig af sin flaske og dermed af at drikke større mængder vand om natten. Det er derfor, han vågner igen og igen og søger flasken, kalder på den, og hvis han ikke får den, så forstår han ikke, hvorfor - han kan begynde at løbe rundt, bliver frustreret og kan slet ikke kan finde ro. Hvis I derimod giver ham flasken, når han beder om den, så falder han til ro og falder i søvn - som I skriver "hvis vi gier ham flasken, siger han tak og lægger sig på siden og sover, når han har drukket ca 80 ml"...

Det er derfor rigtig godt, at I har brugt de sidste 2.5 måned på at få skruet gevaldigt ned for behovet for flaske.. og det har også hjulpet jer en del. I hvert fald sover han om dagen uden problemer og antallet af flasker om natten er også trappet ned til 4, så det er betydeligt mindre end det ellers har været.. MEN det ændrer dog ikke ved, at han stadig har brug for sin flaske for at sove om natten, og han forstår sandsynligvis ikke, hvorfor han nogle gange må få den og andre gange ikke må. Han kan jo ikke klokken og forstår derfor ikke, hvorfor flasken kan være okay f.eks. kl 20, men ikke kl 02...

Med den alder han har, så bør han slet ikke tilbydes flaske. Flasken bør stoppes før 18 måneders alderen - og jeres dreng nærmer sig nu de 3 år...og det ved I jo et eller andet sted godt, det er jo derfor at I skriver :) Hans alder nu kan dog gøre det ekstra svært at stoppe med flasken, fordi han jo har lært, at det er sådan rutinen er - og selvom han er rigtig godt med sprogligt, så kan han stadig ikke forstå en forklaring om, hvorfor flasken er uhensigtsmæssig. Han søger naturligt det trygge og genkendelige, det som altid har været.. flasken :)

Han er også langt mere bevidst nu, viser naturligt mere og mere egen vilje, og han "giver ikke lige op", men vil naturligt igen og igen forsøge at holde fast i, at flasken skal være der, det er flasken, som han har behov for. Og han bliver naturligt rigtigt ked af det, når I ikke reagerer på dette, men nægter ham flasken. Han forstår jo ikke, hvorfor I ikke lytter til dette behov, reagerer på de signaler han viser sig - og derfor bliver han naturligt også ekstra taknemmelig, når I giver ham flasken og "siger tak og lægger sig på siden" - det er så dejligt for ham, at I forstår, hvad han vil, og giver ham det, han vil, så han føler sig lyttet til og mødt...

Problemet er jo lidt, at vi nogle gange er nødt til at gøre noget, som vores børn ikke vil. Nogle gange er vi nødt til at sige nej eller holde igen - selvom vi ved, at vores barn gerne vil noget andet, søger noget andet.. Og det gør det bestemt ikke lettere at skulle sige nej om natten. I er naturligt rigtig trætte på dette tidspunkt, overskuddet er minemalt og et eller andet sted er det også vigtigt, at alle får sovet. Jeg tror dog ikke, at det er et spørgsmål om at "få sin vilje" hos jer, men snarere det genkendelige og trygheden ved at få flasken, og det er derfor han bliver så ked af det og virker helt magtesløs, når han ikke får den...

Derudover så lider jeres dreng af natteskræk/night terror, og det gør bestemt ikke situationen lettere for nogen af jer. Og netop lidt vand kan nogle gange hjælpe til at få ham videre i søvnen, så anfaldet ikke eskalerer, men så han forholdsvis hurtigt hjælpes ind i søvnen igen og sover videre... Løsningen med at give ham vand, har dog taget overhånd hos jer, og det gør, at I lige nu naturligt har svært ved at tilbyde ham vand og naturligt også er bange for at han vil øge behovet mere og mere - hvilket er en helt reel bekymring, som jeg sagtens kan følge...

Så hvad gør vi nu...

Det er vigtigt, at I sikrer jer, at han drikker nok i løbet af dagen og aftenen, så han ikke behøver drikke vand om natten, fordi han reelt er tørstig. Det er vigtigt at hans væskebehov stilles udenfor nattetimerne.

I skal også være opmærksomme på, om hans indtag af vand om natten kan påvirke hans indtag af mad i løbet af dagen - hvis der er meget vand i maven, så giver det en falsk mæthedsfølelse, så han måske ikke spiser nok - og det kan igen øge hans behov for flaske om ...

---

---

... natten.

Det vil være rigtig godt, at I indføre et godnatmåltid om aftenen, så I forsøger at skabe en rytme med aftensmad, bad, godnatmåltid - som kan være rester fra aftensmaden, en portion havregryn, en grød eller lignende og lidt vand af kop. Og derefter putter ham - og så vil det være rigtig godt, at han puttes med en bamse eller lignende, en godnathistorie eller hvad der nu kan fungere hos jer - så det med flaske er helt slut (det fornemmer jeg, at det måske allerede er?). Godnatmåltidet og vand af kop erstatter flasken. Og bamsen fungerer som substitut for flaske, bamsen bliver det han fremadrettet kan putte sig med.

Man kan godt overveje at "lave en kold tyrker" og fjerne flasken fuldstændig, så det er helt slut. Men umiddelbart lyder det som om, at det vil være rigtig svært hos je,r og jeg tænker også, at det vil være lidt synd, for han søger jo flasken, fordi det er det han har lært og det som gør ham tryg...

Kan han tilbydes mindre vand? Så han måske ikke får flaske med vand, men ender med at kunne drikke små slurke af en kop og derefter måske helt undvære... Det ville være rigtig godt. Lige nu tilbydes han 4 flasker af 80 ml.. jeg vil anbefale jer, at I forsøger at trappe gradvist ud, så han får mindre og mindre af hver flaske og hvis han vågner og har behov for lidt vand, så kan han drikke lidt vand af en kop.

En overgang kan måske være en drypfri kop med f.eks. 100 ml vand, som skal dække hele natten. I starten kan I måske give ham lidt vand og efter små slurke stille koppen væk, så han vænnes til ikke at skulle drikke større mængder, men blot slukker tørsten lidt. Koppen kan på sigt evt. stå ved siden af ham og så kan han selv tage små slurke, hvis han vågner og har behov. Lige nu er det dog sandsynligt, at han vil drikke det hele p en gang, hvis I ikke styrer det, så det er for tidligt at lade ham selv styre behovet for vand om natten, men på sigt, kan det godt være en løsning, og I kan netop styre mængden ved at komme max 100 ml i koppen til natten... Samtidig kan denne løsning være godt, fordi I så ikke behøver vågne, for at gå ud og hente vand om natten...

---

---

---

Jeg tænker også, at I skal tage ham med i processen med at flasken slutter. Med den alder han har, vil det være rigtig godt at inddrage ham, så han føler sig set og mødt og det hele ikke bare slutter fra den ene dag til den anden, men så han netop kan følge med i den gradvise ændring. Flaskerne bliver jo slidte og flaskesutterne klistrede og mørnede - og de skal smides ud. Og det synes jeg, at I skal lade ham være med til.

I skal bruge begrebet "slut" i løbet af dagen. "Historien er slut, der er ikke mere læsning", "tallerken er tom, der er ikke mere mad, slut", "vandglasset er tømt, der er ikke mere vand, slut" osv. Så han begynder at få lidt fornemmelse for, hvad "slut" betyder og så kan I overføre dette til flasken. "Flaskesutten dur ikke mere, det er slut" og så lade ham være med til at smide denne ud. Og I skal naturligvis ikke købe nye...

Stille og roligt smides flaskesutterne ud, og til sidst er der ikke flere tilbage "flasken er i stykker, den virker ikke mere, det er slut"... Det vil naturligt gøre ham ked af det, fortvivlet og urolig, men hvis han har været med i processen, har en fornemmelse af, hvor det bærer henad, og hvis han samtidig er gjort tryg ved at sove med sin bamse osv. i stedet for flasken og vandindtaget generelt er skruet ned, så vil hans reaktion på at flasken er helt slut forhåbenligt blive mindre - end hvis I lige nu stopper fra den ene dag til den anden.

I ødelægger ikke jeres dreng ved at vænne ham fra flasken. I er der jo for ham, I har sågar valgt at sove sammen, og hans seng er koblet til jeres seng. I prioriterer at give ham masser af nærhed og tæt kontakt, lytter til ham og forsøger at dække hans behov, og det han giver udtryk for. Jeg tænker, at hans for tidlige fødsel naturligt har sat sig nogle spor i jer, og der er naturligt ikke noget I hellere vil, end at hjælpe ham og være der for ham, sikre hans behov... og det er super godt. Nu har han dog en alder, hvor det vil være rigtig godt at hjælpe ham til lidt nye og anderledes rytmer og rutiner, og det er helt okay at skabe disse. I er der stadig for ham :)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker til at komme lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---