Svar: Fantasi og behov for at være en anden

---

Kære familie

Tak for brevet og velkommen tilbage - dejligt at høre fra jer igen og stort tillykke med at I nu venter en lillesøster :)

Jeg er ikke bekymret.. og jeg tror på ingen måde, at jeres dreng kalder sig "Tanita" eller "Penny", fordi han har behov for at være en anden eller behov for at være pige. Han er blot en dreng med en rigtig god fantasi, og jeg tænker lidt, at hans behov for at lege en anden hænger mere sammen med hans alder og netop behov for at lege "rollelege", og hos jeres dreng kan det måske også sammenlignes lidt med at have en fantasiven.

Børn leger forskellige lege som en del af deres naturlige udvikling. Det lille barn under 2 år leger ofte, det man kalder "funktions-leg", hvor barnet undersøger forskellige ting, og hvad ting kan. Barnet kravler, klatrer, triller, lukker op og i, trækker ind og ud, skubber til, går igennem osv. Barnet bruger ofte sin krop til at finde ud af, hvordan forskellige ting fungerer, ligesom barnet øver sin styrke og sin egen krops grænser, øver sig i at mestre forskellige ting, finde nye færdigheder.

Små børn leger ofte også det, vi kalder for "konstruktions-leg", hvor barnet bygger forskellige ting - det kan være klodser der stables, huse, veje osv. der bygges sammen - enten via togbaner, legoklodser eller lignende, eller det kan være sandslotte der bygges på stranden. Barnet konstruerer et hus eller et slot ud af f.eks. lego eller sand.

I takt med at barnet bliver ældre, så begynder det at lege rollelege. Barnet begynder i denne form for leg at tage forskellige roller på sig - og man kan være både mor, far, baby, storebror eller hund i en sådan leg. Ligesom man også kan lege politibetjent, Superman, Prinsesse eller lignende. Rollelege er den mest almindelige legeform i børnehaven, det er dog helt normalt, at børn begynder at lege denne type leg i en alder af ca 2.5 år - pigerne ofte lidt før drengene, men stadig helt normalt :)

Og jeg tænker netop, at hans leg som "Tanita" eller "Penny" er en form for rolleleg, det betyder, at han leger, at han er ambulanceredder eller brandmand, altså påtager sig en rolle, som den der redder andre, passer på andre, tager sig af andre - og det er jo nogle rigtig gode og fine ting at lege. Rollelege har netop denne funktion, at man kan påtage sig en rolle og prøve at lege forskellige følelser ud. Nogle gange lege det, som man synes føles rart og andre gange måske afprøve noget af det, som kan være lidt svært. I rollelege og når børnene leger disse lege sammen f.eks. mor, far og baby, så vil børnene kunne øve sig i at være den lille, den ældste, den der tager sig af baby, den der går på arbejde, den der laver mad, osv. og det er vigtigt læring og samtidig god afprøvning af forskellige ting, - når barnet leger disse lege, afprøves forskellige roller.

På samme måde kan rollelege også give mulighed for, at man nogle gange ikke er den rare - at ...

---

---

... man kan være "den onde", eller være f.eks. "tyven" og afprøve nogle af de ting, der ligger i dette - og de andre ved, at det "blot er leg" og ikke noget alvorligt. Det giver altså mulighed for at afprøve nogle følelser, uden at der sker noget ved det, netop fordi det er en leg.

En fantasiven, altså en usynlig ven, kan gøre det samme. Nogle gange kan denne person udtrykke nogle følelser hos barnet, som barnet ikke selv tør vise. Det kan være at barnet siger, at den usynlige ven er "bange", hvor det faktisk er barnet selv, som er bange for noget. Den usynlige ven kan også være en ballademager, eller den usynlige ven kan være en, som tør tage initiativ, hvor man selv måske er lidt tilbageholden og ikke helt så modig - og på den måde kan en usynlig ven supplere og hjælpe barnet på vej til at turde lidt mere selv. Og undersøgelser viser, at barnet stille og roligt overtager den usynlige vens egenskaber - så barnet begynder selv at kunne det og vise det, som barnet tidligere har "fået den usynlige ven til"...

Jeres dreng skelner tydeligt mellem fantasi og leg - når du spørger ham, hvad han leger, så siger han, at han leger "Penny", og når du spørger ham, hvad han hedder, så svarer han "Valdemar". Han kan sagtens omtale Penny, som om at hun er virkelig, og han leger sig dybt ind i legen og i rollen som Penny, men det er stadig blot leg og fantasi, og han er helt med på, at han ikke er Penny i virkeligheden.

Jeg tænker, at du skal se hans rolleleg som noget positivt. Det er super flot, at han allerede leger rollelege i en alder af godt 2.5 år - og det er rigtig dejligt, at han har så god en fantasi. Måske viser det sig, at han er særligt kreativ... det er jo en meget god egenskab at have ;)

---

---

---

Det er rigtig dejligt, at han glæder sig til at lillesøster kommer og følger med i at mors mave vokser, og det er helt naturligt, at han begynder at vende sin interesse mere mod far nu. Det er faktisk rigtig godt, fordi du naturligt vil være mere optaget af lillesøster, når hun kommer til verden, så det er rigtig dejligt, hvis far naturligt begynder at kunne tage lidt mere over - og Valdemar nyder det :)

Jeg tror bestemt ikke, at Valdemar oplever sig forkert. Han er to forældre som elsker ham højt, og som ser ham og den dejlige dreng han er :) Jeg er lidt overrasket over, at vuggestuen har ytret bekymring omkring hans leg - hvis pædagogerne nævner det igen, så synes jeg, at du skal prøve at spørge lidt ind til det.. Måske går deres undren på, at han i så tidlig en alder leger rolleleg, fordi man netop ofte først rigtig ser det i børnehavealderen og som sagt ofte lidt tidligere hos piger end hos drenge.. men det ændrer jo ikke på, at det stadig er helt normalt :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---