Svar: Mad er pludseligt ikke spændende

---

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng som udgangspunkt har en god appetit og er glad for mad. Det er naturligt vigtigt for gode spisevaner fremover, og det er super godt, at I fornemmer, at hans lyst til mad også har en positiv indflydelse på lillebrors lyst til mad.

Hans afvisning af aftensmaden kan handle om mange forskellige ting... I skal naturligvis være opmærksomme på hans spisetider dagen igennem, og hvad han indtager. Det er rigtig fint og også vigtigt, at han tilbydes en snack eftermiddag, men I skal være opmærksomme på, hvad denne snack består af. Det er f.eks. vigtigt ikke at give ham noget, som hæver hans blodsukker så meget, at det fjerner hans sultfølelse... Og en snack kan med fordel være nogle af de grøntsager eller lignende, som I alligevel skal have om aftenen. Så hvis han har spist f.eks. lidt gulerod, peberfrugt eller lignende om eftermiddagen, så betyder det ikke så meget, hvis han ikke spiser det til aftensmaden.

I skal også være opmærksomme på, om han ved at lukke munden og afkræve rugbrød, måske forsøger at finde ud af, hvordan I reagerer - for vi kan som forældre reagere meget forskelligt, og jeres dreng er jo rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan han med sin opførsel kan få forskellige reaktioner fra jer... Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, giver måske barnet lov til at lege med legetøj ved bordet, eller lokker med noget usundt efterfølgende "hvis du spiser din mad, så kan du få... ", atter andre begynder at stille krav som "du skal smage på det". Nogle gange begynder vi forældre også at diskutere hen over hovedet på barnet, hvad vi nu skal gøre... Det sker, fordi vi som forældre jo godt ved, at mad er vigtigt for barnets trivsel, for at jeres dreng sover godt om natten osv...

Jeres dreng er dog meget bevidst om, at han ved at lukke munden, skubbe maden væk eller erklære "det vil jeg ikke ha" får en reaktion fra jer - og meget hurtigt bliver centrum for aftensmaden... og ...

---

---

... det kan være rigtig dejligt at være i centrum... :) Derfor skal I naturligvis være opmærksomme på, om hans afvisning af mad skyldes, at han har brug for opmærksomhed og måske skal have denne uden for middagsbordet.

Det kunne f.eks. være ved at inddrage ham i madlavningen og lade ham være med til at dække bord. Det vil samtidig også gøre, at hans naturlige interesse for mad bibeholdes og det kan gøre det til noget særligt, at han f.eks. er den som siger "nu skal vi spise", når det er spisetid. På den måde bliver ikke bare maden, men selve måltidet og det at I spiser sammen igen vigtigt. Det giver også mulighed for, at han kan smage med undervejs og tage stilling til maden.. og måske derfor glemmer, at han lige nu synes han skal have rugbrød... Selvom I ofte portionsanretter maden, så skal der stadig bestik, glas, vand osv. på bordet, som han sagtens kan hjælpe til med.

---

---

---

Det er, som du også selv er inde på, en god idé at stille grøntsagsstænger og måske et par skiver rugbrød på bordet, så han kan tage dette sammen med den varme mad. Hvis der er en skive rugbrød på tallerkenen, når han går igang med at spise, så har han fået det, som han gerne vil have, kan gå igang med maden stille og roligt og I slipper på den måde for at han begynder at råbe "jeg vil have rugbrød"... Og så skal I naturligvis vurdere, hvor mange krav han kan håndtere lige nu. Det lyder umiddelbart som om, at hvis han beder om mere rugbrød, så kan I godt svare "det må du gerne få, du skal lige spise lidt af den varme mad først" eller lignende - så I holder fast i, at han ikke kun skal spise rugbrød om aftenen, men også noget af den egentlige aftensmad... Da han generelt er glad for mad, og det lyder lidt som om, at han afprøver hvad hans afvisning gør ved jer, så er det helt okay, at I møder ham, indgår et kompromis omkring, at han godt må få lidt rugbrød, men også skal spise noget af det andet...

Jeg har lavet et par børnebøger om Inger og Carlo - blandt andet "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som I måske kan læse højt og få lidt glæde af :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---