Svar: Dreng på 11 måneder er pludselig blevet kræsen

---

Kære fortvivlede forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng, og alt hvad I har forsøgt - og velkommen til :)

Det lyder som om, at jeres dreng har været rigtig glad for mad fra han var ganske lille og det er super godt, at I både har givet ham mad i hånden, som han selv har kunne spise, har taget udgangspunkt i jeres mad og også har suppleret med lidt på en ske. Han har haft en god appetit og stor lyst til mad. Dejligt!

Det betyder dog også, at det pludselig kan virke bekymrende, når han ikke spiser og tydeligt lukker munden, skubber maden væk eller bestemt smider det ud over bordkanten.. jeg tænker dog, at det er helt normalt for hans alder og den udvikling, som han går igennem...

De fleste forældre vil opleve, at børn i 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen.. Det skaber ofte stor frustration for os forældre, fordi vi jo ved hvor vigtigt det er, at børn spiser tilstrækkeligt og også spiser varieret, for at trives og udvikle sig... og hvis der er noget som kan give os følelsen af magtesløshed, så er det når vores børn ikke vil spise... Vi kan tvinge bleen på, overtøjet på, huen osv. selvom de stritter imod, men vi kan ikke tvinge dem til at spise, og det kan være rigtig svært...

Det er dog et sundhedstegn, at han begynder at sige fra og vise mere og mere egen vilje. At han afviser maden er sandsynligvis ikke på grund af kræsenhed, men handler derimod om, at han kan. Det er både et udtryk for, at han vil spise mere og mere selv og har behov for at styre måltidet mere og mere - ligesom han vil smage fra jeres tallerken, skal finde ud af, at maden er den samme osv. Og så handler det også om, at han er så bevidst nu, at han godt ved, at når han lukker munden og afviser maden, så gør det noget ved jer...

Det er rigtig fint, at I har flyttet ham væk fra bordenden, at I forsøger at tilbyde ham jeres mad, så I spiser det samme, at I lader ham spise selv og kun hjælper ham, hvis det er for svært for ham at håndtere. Det er rigtig godt, at I er bevidste om, at han skal have madro - og det lyder også som om, at det ofte virker, i hvert fald er det blevet bedre.

Det er super godt, at I roser ham, når han tager mad i munden. Det er netop vigtigt, at I forsøger at holde fokus på det, som I gerne vil have ham til - og ikke det, som han gør forkert. Hvis I begynder at skælde ud, irettesætte ham for meget når han skubber maden ud over bordkanten osv. så vil han naturligt begynde at gøre dette mere, fordi det giver en særlig reaktion fra jer - en reaktion, som han er nødt til at undersøge. Derfor skal I holde fokus på det, som I gerne vil have ham til netop at spise og smage på maden og f.eks. sige "ind i munden skat, ind i munden", "vil du smage min mad?", "må jeg smage din mad?" osv. så fokus er på det at spise.

Han bruger jer som et spejl og han vil begynde at afprøve hypoteser - fuldstændig ligesom forskere gør, når de skal afprøve nye ting og finde ud af, hvordan noget virker. Han afprøver f.eks. hypotesen "hvis jeg skubber maden ud over bordkanten, så siger mor nej?" - ja det gør nu. Og han prøver igen, og det samme sker. En ny hypotese opstår "hvis jeg kommer maden op i glasset, siger far så også nej?", Ja det gør han. Og han prøver igen og en ny hypotese opstår "hvad mon der sker, hvis jeg banker skeen i bordet?". På den måde afprøver han hele tiden forskellige muligheder, han forsøger at undersøge verden og finde ud af, hvordan han kan påvirke andre, hvordan han med sine sine handlinger kan kommunikere med jer.. og det er vigtig læring.

Det er vigtigt, at I lader ham spise selv og lade ham lege med maden - naturligvis til en vis grad. Det vil være rigtig fint, at I lærer ham at spise med gaffel, så hans fokus f.eks. også bliver på netop denne læring og alt ikke indtages med fingrene... Ligesom det at drikke selv, gerne en kop med to hanke, så I kan lære ham at bruge begge hænder, når han drikker, vil være rigtig godt. Jo ...

---

---

... mere selvhjulpen han er her, jo bedre vil det også være for hans lyst til at spise.

Det er rigtig godt, at I tilbyder ham jeres mad og at I søger for, at der er variation og altid mindst en ting som han godt kan lide. De kan f.eks. være lidt pasta, et stykke rugbrød eller lignende - og så er det super godt, at du forsøger at tilbyde de samme fødevarer flere gange, fordi han netop skal møde maden mange gange før han egentlig ved om han kan lide det og han føler sig tryg ved at smage på det og tryg ved at spise det.

Det er vigtigt, at I tilbyder ham mange måltider hele dagen igennem og søger for at varierer måltiderne, så han får noget fra alle fødevaregrupper. Det vil sige f.eks. grød om morgenen af forskellige typer gryn. Det vil sige variation af brødtyper til mellemmåltid og frokost. Det kan være brug af bulgur, quinoa, couscous osv. til aften, så han får variation her.

Det er vigtigt med frugt og bær - f.eks. formiddag og eftermiddag, eller frugt kan gives som supplement til frokost eller som dessert om aftenen...

Det er vigtigt med kød og fisk både til frokost og aften, ligesom han også bør tilbydes forskellige slags grøntsager frokost og aften. Det kan være alle typer grøntsager - og også meget gerne rodfrugter, linser og lignende...

Fordelen ved de hyppige måltider og variation dagen igennem er, at hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Og derfor få han tilstrækkeligt at spise, netop fordi der ofte aldrig går mere end måske 1.5-2 timer imellem, at han tilbydes mad... og det du tilbyder ham skal naturligt være sundt og nærende og f.eks. ikke for søde sukkerholdige snacks, som giver falsk mæthedsfornemmelse.

---

---

---

Når det så er sagt, så er det også vigtigt, at du ser på hans indtag over flere dage. Det er helt naturligt, at han nogle dage vil være super glad for frikadeller, men dagen efter, så er det ikke frikadellerne eller kødet, som glider ned.. Du skal se på hans indtag over flere dage og sikre dig, at han over flere dage spiser mad fra alle fødevaregrupper og gør han det, så er han dækket ind :) Og så skal du naturligvis også en gang imellem give ham mad, som du ved at han rigtig godt kan lide, fordi han så naturligt stadig bibeholder sin lyst til at spise og har en oplevelse af at mad smager godt og er super lækkert :)

Det er også en god idé, at I give ham et godnatmåltid, hvis han en aften ikke har spist særlig meget aftensmad, fordi I naturligt skal sikre, at han ikke går sulten i seng og give ham (og jer) mulighed for at få en god nattesøvn. MEN, det er vigtigt at han ikke tilbydes grød med det samme han afviser aftensmaden. Han bliver langsomt mere og mere bevidst og skal helst ikke lære, at han kan afvise en ting og så få noget andet serveret, som han synes jer mere lækkert. Derfor bør der gå tid imellem at I servere aftensmad og godnatmåltid og det kan være rigtig godt at lægge et bad imellem.

Derudover så kan rester fra aftensmaden nogle gange bruges som godnatmåltid, så hvis I f.eks. har fået frikadeller, så kan han tilbydes en kold frikadelle sammen med et stykke rugbrød som godnatmad... godnatmåltidet behøver altså ikke altid være en grød :)

Jeres dreng er ikke udspekuleret, og det er ikke sådan, at han "skaber sig for at få sin vilje", men han er naturligt igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved jer. Derfor er det vigtigt, at I tager det stille og roligt - og hvis han ikke spiser og ikke viser interesse i mad og i at sidde ved bordet, så er der ikke noget i vejen for, at han i stedet kommer ned at lege. Det er altså ikke meningen, at der skal "sidde et skrigende barn ved bordet", som du skriver, at ingen af jer naturligt kan holde ud :) Hvis han tilbydes mange hyppige måltider, så vil han sandsynligvis være mere parat til at sidde og spise, næste gang det så er spisetid...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---