Annonce

Annonce

Svar: Bedre sovevaner med ændring af kosten


4. juli 2005

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Hvepze

Det lyder helt relevant at sætte antal skemåltider op til 4 dagligt (2 x grød og 2 x grøntsagsmos med kød/fisk). Du kan fortsat amme ham ved siden af dette, men da du også skal begynde arbejde i løbet af en måned, vil det være hensigtsmæssigt at du får skruet amningen ned. Ikke sådan at forstå at du skal slutte amningen helt, men måske kan du arbejde hen imod at amme to-tre gange dagligt (morgen, sen eftermiddag og aften). Det kan være en dejlig måde at sige godmorgen, goddag og godnat på. I takt med at han bliver ældre kan eftermiddagsamningen så laves om til noget andet.

Ved siden af din mælk kan han tilbydes sødmælk i små mængder og derudover kan du give en tilskudsblanding (modermælkserstatning af typen 2). Her kan det være en fordel at vælge en som kan laves på kold vand, serveres koldt på kop (alternativ til sødmælk) og som kan indgå direkte i madlavningen.

Amningen om natten skal væk. Ernæringsmæssigt har han ikke behov for din mælk der og det er vigtigt at han får noget mere fast mad, så han fortsat trives og tager på. Det er normalt at børn i overgangsperioden kan stå stille på vægten, men de bør ikke tabe sig, hvilket han jo heller ikke har gjort. Det er dog vigtigt og fint at du er opmærksom, og han må godt begynde at tage lidt mere på igen (uden at du skal panikke:o))

En plan for dagen med 4 måltider mad + amning + tilskud af mælk kunne se således ud:

Morgen: Amning
Formiddag: grød med frugtmos + vand af kop
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk + mælk af kop
Eftermiddag: Grød med frugtmos + mælk/vand af kop
Sen eftermiddag: Amning
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. frugtmos til dessert + vand af kop
Sen aften: amning

Med hensyn til hans lure, så tror jeg du skal forsøge at lave ham en ny rytme. Med den alder han har, behøver han ikke længere at sove tre gange i løbet af dagen, men kan nøjes med to lure. Lurene skal være på 3-4 timer ialt, således at han f.eks. sover en formiddagslur fra kl 10-11.30 (formiddagsgrød inden og frokost efter) og så sover til middag kl. 13.30-15.30. (Grød før lur og evt. amning efter). Husk igen at det kun er ca. tider og forslag. Du skal forsøge at finde en rytme som passer ind i jeres familie.

Til aften skal han sidde med ved bordet i sin høje stol og spise med sammen med I andre. Han skal stille og ...


Annonce

... roligt have noget af jeres mad og han skal også have lov til at sidde med mad i hånden (brødstykke mv.) og spise selv.

Når han puttes om aftenen, vil det være en god idé at stille sengen i hans eget værelse. Simpelthen fordi du så ikke vågner for let, når han begynder at give sig om natten. Måske kan han finde roen igen, når han ligger for sig selv:o) Derudover kan far måske tage ham om natten, hvis nødvendigt, så han ikke ammes.

I en overgangsperiode kan du godt amme ham, når du selv går i seng, dvs. f.eks. kl 22.30, hvor du lægger dig med ham og lader ham spise i søvne. Gør du dette, så ved du at han har fået mad og ikke kan være sulten og derfor kan du med ro i sindet lade far tage over. Jeres dreng burde kunne klare sig uden amning indtil næste morgen. Stille og roligt kan du dog også trappe ud af dette.

Prøv i første omgang at se om han er i stand til at finde roen selv, når han begynder at give lyd fra sig. Børn i hans alder drømmer meget og de meget omsorgsfulde forældre tager straks barnet op, når det klynker :o), men nogle gange skal barnet faktisk have mulighed for at komme videre i drømmen og sove videre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I stedet for at tage ham om og give ham bryst, når han begynder at klynke og lave smaskelyde om aftenen efter putning, så prøv om ikke han kan nøjes med at blive strøget over håret og et lille 'psssyyy'. Måske en sut eller sutteklud?

Der er delte meninger om hvorvidt man skal putte barnet i egen seng med det samme eller ej. Hvis det kan lade sig gøre, er det naturligvis rigtig rart, da barnet jo undgår at få sin søvn forstyrret ved at blive flyttet. Til gengæld er der også børn som bedst falder til ro i forældrenes seng, og hvis det giver ro i familien, så ser jeg ikke problemer heri. Det vigtige er bare, at barnet er bevidst om at det bliver flyttet. Men ofte vil man se at barnet lige letter lidt på øjenlåget og fornemmer at blive lagt et nyt sted, for så at sove videre.

Jeg synes derfor at I skal forsøge at gøre, som I mener er bedst for jer. Hvorvidt han vil opfatte sengen som legeplads må komme an på en prøve. Det er naturligvis en risiko, men på den anden side, er sengen jo et sted han er glad for at være og det er jo også vigtigt.

Det blev et langt svar. Håber du kan bruge noget af det. Skal noget uddybes, må du skrive igen:o)

Også god sommer til jer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce