Brev:
Bedsteforældre - 16 mdr.
Kære Helen,
Først en tak til dig for mange gode betragtninger og råd i brevkasse og dine bøger.
Mit spørgsmål handler om, hvordan jeg håndterer situationer med min mor og vores forskellige syn på små børn, i forbindelse med pasning.
Først lidt baggrund og om vores måde at være med vores datter.
Vores datter er ikke blevet passet af andre end min mand og jeg i hendes første 15 måneder. Far er også aktiv, trøster, putter, oppe om natten osv - vi er begge meget omkring hende. Jeg har alene haft barsel da min mand er selvstændig og derfor er der nok en lille overvægt til at hun først søger mig, når hun er ked, syg eller bare skal kramme, men langt hen af vejen er vi to stærke primære voksne der er hos hende. Vi har den holdning at små børn har bedst af at være tæt på mor og/eller far, i så lang tid som barnet ikke selv giver udtryk for at have brug for andet.
Vores datter og jeg har deltaget aktivt i diverse mødregrupper, rytmik hold, svømning, baby bio og legestuer, så der har været god kontakt og leg med andre børn og voksne, men min datter har altid vidst hvor jeg var. Hun har været nem at have med ud på besøg hos andre og på ferier. Hun bliver hurtigt tryg ved nye steder og andre mennesker. Hun sover godt om natten (ca 11 timer) og 1,5 til 2 timer midt på dagen. Hun kan lide at komme i seng og falder nemt i søvn. Ofte fortæller hun selv når hun er klar til at komme i seng (typisk omkring kl 19 + - en halv time) Hun sover dog stadig sammen med en af os i dobbeltsengen.
Vi har en meget tillidsfuld og sprudlende glad lille pige. Hun er ikke rigtig bange for noget og udfordrer sig selv på legepladser og ved kontakt med andre. Når hun har været lidt omkring, kommer hun tilbage til mig og søger lidt kram og hurtigt er hun klar til nye udfordringer. Hun taler meget og kan sige omkring 80 ord og virker til at forstå nær alt vi siger. Hun aber meget efter de ord vi siger og peger meget på ting for at vide hvad det hedder.
Da hun blev omkring et år, kunne vi mærke på hende at der gerne snart måtte ske lidt mere. Samtidig venter vi lillebror i slutningen af november, jeg har tænkt at vores datter kan drage nytte af at have et sted hvor hun kan være tryg, hvis hun får brug for pauser fra lillebror. Hvordan hun reagerer på lillebror ved vi ikke, men vi vil være opmærksomme på om hun mest vil være hjemme eller gerne vil bevarer rytmen med vuggestue (Hun er afsted fra ca. 9 til 14.30) Men hvad hendes behov bliver der, det er jeg sikker på vi vil kunne mærke på hende.
Indkøring blev på vores datters præmisser i forhold til tid, både hvor mange uger eller måneder det måtte tage og hvor lang tid i løbet af en dag. Hun faldt dog lyn hurtigt til, og vinker glad hver dag - hun elsker sin vuggestue.
Nu til det egentlige emne, min mor og pasning.
For jeg og min mand får behov for pasning af vores datter i forbindelse med at jeg skal have planlagt kejsersnit om 5 uger.
Vores forældre er alle over 70, de er alle ovenud begejstrede for vores datter og har fra start gerne ville passe. Vi har fra start forsøgt at forklare dem, at skal de passe hende uden os, kræver det at de kommer jævnligt så hun kender dem rigtig tæt og godt. Jeg har endda lagt op til, om de ville have en fast ugedag de kunne komme her og hygge med hende og os. De bor ca. 20 minutters kørsel væk. Det er som om de ikke rigtigt forstår vigtigheden af det, for de er først begyndt at komme mere på banen nu, hvor vi nærmer os kejsersnit.
Jeg ved at mine forældre vil gøre alt det bedste de kan komme på, for vores datter. Men jeg ved også at vi har forskellig opfattelse af, hvad et barn i den alder forstår og hvordan man bør agerer i det. Vi har nu prøvet to gange, hvor de skulle være alene med ...
... vores datter i nogle timer og det er gået rigtig godt. Men der har alligevel været noget der giver mig bekymringer.
Når jeg forsøger at udtrykke over for min mor, hvad der er vigtigt for mig i forhold til mit barn, virker hun enten fraværende eller siger, ja ja jeg ved det godt og jeg kan se hun lukker af. Hun syntes måske jeg er for pylret og går op i detaljer jeg ikke bør. Den 2. gang de skulle passe hende og ville køre en tur, tog min mor hende hurtigt til bilen. Da jeg fulgte efter, sagde min mor. Nej nej, hun må ikke se dig, så begynder hun bare at græde. Jeg blev virkelig overrasket og lidt vred, for jeg kan ikke forstille mig at nogen skulle tage mit barn med sig, uden at jeg har forsikret mig om, at mit barn ved hvad der skal foregå og få sagt ordenligt farvel.
Når mit barn gør noget hun ikke må, kunne jeg ikke drømme om at skælde ud. Ofte løses det ved at aflede og på det seneste er jeg begyndt at tilføje ord. F.eks. Jeg vil ikke have du banker klodsen i sofabordet, kom her hen, så kan vi banke på den her kasse. Eller løses ved afledning.
Min mor der imod bruger sætninger som, Nej, du må ikke rejse dig i sofaen, så slår du dig. Du må ikke svine på gulvet. Du skal eller du skal ikke, er for mig at se ikke måden at opdrage på. Hun kan også finde på at rømme sig højt og se vred ud. Jeg kan ikke se at det gør andet end at min datter bliver ked af det. Men når jeg forsøger at tale med min mor om det, lukker hun af.
I går aftes spiste vi sammen og det var hyggeligt, lige ind til min datter var kommet i seng og jeg igen forsøgte at tale med min mor om mine betænkeligheder. Jeg ville tale med hende om, når de skal overnatte her i forbindelse med kejsersnittet og hvis vores datter spørger efter mor eller far. Min mor svarede hurtigt, Ja ja, jeg ved det, så afleder jeg bare.
Da jeg sagde, nej ikke i det tilfælde, her føler jeg det er vigtigt at tale med vores datter om det. Forklare hende hvad der foregår og at hun ser mor og far når hun har sovet. Min mor lukkede af og hurtigt eskalerede det. Jeg prøvede at sige, at jeg syntes vi har et lidt forskelligt menneskesyn og for mig er det vigtigt vi taler om tingene, for at jeg kan finde tryghed i det. Min mor reagerede meget kraftigt på ordet menneskesyn, hævede stemmen og skældte mig ud og min mor tog afsted og var både meget vred og nok også ked af det.
Jeg sidder nu tilbage og er enormt ked af det og også lidt rystet. Jeg har ikke ønsket at gøre min mor ked af det og jeg tænker vi måske ser forskelligt på ordet menneskesyn. Hun må have følt sig voldsomt kritiseret, men det var jo ikke min intention. Det skal siges, at i min barndom var det ikke ualmindeligt at få lussinger, blive rusket, hevet i håret, sendt i seng uden mad, blive kaldt dumme tøs, kludderhoved osv. Jeg ved at min mor aldrig kunne finde på i dag at slå min datter. Det er jeg slet ikke i tvivl om, for så ville jeg aldrig overlade min datter til hende. Hun er vild med sit barnebarn og vil hende kun godt. Men hendes forståelse af børn, deres udvikling og hvad der pædagogisk er mest hensigtsmæssigt, der er vi nok et stykke fra hinanden. Men at hun ikke interesserer sig for at få lidt mere viden, eller interesserer sig for, hvad der betyder noget for mig, det forstår jeg ikke. Det virker som om, at hun syntes, at hun ved godt det hun skal vide.
Vigtigst - Hvordan kommer jeg mon videre herfra og bliver gode venner igen?
og - Er jeg for pylret og en hønemor?
Er det urimelige krav jeg stiller til min mor?
Og hvis ja, hvad gør jeg så af mine bekymringer i forhold til pasning under kejsersnit?
Håber du har mulighed for at hjælpe mig så jeg kan lave nogle gode løsninger for alle parter inden for længe.
Bedste hilsner
en bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.