Annonce

Annonce

Svar: Mad vs. amning vs. flaske?


13. oktober 2019

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Oscars mor

Tak for dit brev, stort tillykke med, at I har fået en lillebror og dejligt at høre fra dig igen:)

Det kan nogle gange være rigtig svært at finde balancen mellem skemad, amning/flaske og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

De fleste børn har i 7 måneders alderen behov for 4 amninger/flasker, for at få deres mælke- og væskebehov tilstrækkeligt stillet. Selvom jeres dreng kan drikke fint af en kop, så vil han ofte ikke kunne drikke helt nok og har derfor brug for disse mælkemåltider - ikke kun for at få mælk (kalk mv.) nok, men også for at få sit væskebehov dækket.

Jeg anbefaler, at de 4 amninger/flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften med den alder jeres dreng har nu.

Når han bliver 8-9 måneder, så vil det ofte være rigtig fint at skrue ned til 3 mælkemåltider dagligt og jeg anbefaler ofte at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at det er mælken tidlig morgen, som trappes ud. Nogle børn trives og sover dog bedst ved at få deres 3 mælkemåltider om aftenen og natten, så de drikker mælk aften, sen aften og tidlig morgen, og undvære helt mælk om dagen. Det er også helt okay, men generelt kan det være en god idé med mælk før middagsluren, så indtaget bliver fordelt bedre over de 24 timer og ikke kun over natten...

At du har fået menstruation kan sagtens spille ind på din drengs lyst til amning. Der sker naturligt nogle hormonændringer og det kan sagtens give mælken en anden smag og derfor godt være forklaringen på, hvorfor han pludselig ikke er så interesseret i brystet. Lysten til brystet vil så naturligt vænne tilbage, når din menstruationsperiode stopper.

Men, når jeg læser dit brev, så lyder det som om, at jeres dreng spiser ret meget mad og ofte spiser ret store portioner - og det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem skemad og mælk. Det kan altså være bedre at tilbyde ham lidt mindre skemad og han så drikker sin mælk, end at du giver ham så stor en portion grød eller mos, at han afviser mælken eller ikke drikker nok. Samtidig skal du naturligvis anerkende hans lyst til at spise mere og mere rigtig mad, give ham mad med mere bid, mere smag, mad i hånden, små hapsere osv. som han tydeligt er interesseret i og naturligt udnytte netop denne lyst til at få ham igang med mere og mere familiemad :)

Ud fra dine angivne tider, så vil jeg anbefale, at jeres dreng fortsat ammes (eller tilbydes flaske) kl 05, kl ca 13, når han puttes til sin middagslur, kl ca 19, når han puttes til natten og sen aften omkring kl 22-22.30... eller når han melder sig. Det vil sige, at i stedet for at tilbyde ham en smoothies grødpose før putning, så bør du tilbyde ham mælk her. Han skal stadig tilbydes et mellemmåltid eftermiddag, men først når han vågner af sin middagslur. Så mælk på den måde stadig kommer ind som en fast del af hans putteritual når han puttes til middagsøvnen - ikke om formiddagen, her er det fint at bibeholde frugtmosen som nu.

Det betyder, at en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7: Grød, evt. med lidt æblemos som topping, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke tilbydes mælk før... sover som nu ca 1-1.5 time

Frokost 11-11.30: Grøntagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere, majspuffer osv. som nu. Giv ham også meget gerne kogte grøntsagsbuketter i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - altså som nu ca 3 timer efter, at han er vågnet af sin formiddagslur... (mælk i stedet for smoothies grødpose)

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Aften 17.30-18: Grøntagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemad, vand af kop.

Ammes eller ...


Annonce

... flaske og puttes til natten ca 19-19.30...

Sen aften 22-22.30: Ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han lige nu så ammes igen...

Det er rigtig fint, at han begynder at vise tegn på at kunne springe amningen tidlig morgen over, netop fordi han i 8 måneders alderen ofte vil kunne undvære denne og begynde at sove igennem om natten. Men mælken før middagsluren, aften og sen aften bør han stadig få. Og ja - du må gerne gå over til at give ham flaske, hvis du synes, at det vil fungere bedre for jer begge :) Han bør tilbydes enten modermælk eller modermælkserstatning til han er 1 år, så hvis han begynder at afvise brystet, så vil det være rigtig godt, at han tager en flaske i stedet... Antallet af amninger/flasker er det samme - 4 i 7 måneders alderen og 3 i 8-9 måneders alderen, så bliver hans behov rigtig fint dækket ind :)

Du kan ikke gå ud fra, at han reagerer, hvis han ikke får mælk/væske nok. Han har ikke selv fornemmelse for mæthed og sult og hvis han er meget glad for skemaden, så åbner han bare munden og "skovler ind", og her er det nødvendigt, at du hjælper ham med at finde balancen. Det er også vigtigt, at du holder øje med hans bleer - det er det bedste udgangspunkt i forhold til at vurdere, om han indtager nok væske. Han skal stadig have gode tunge tissebleer, og hans urin må ikke være gul og koncentreret. Hvis han drikker nok, så vil hans urin være helt klar som vand...

Du må gerne flytte ham på eget værelse - uanset om han ammes eller tilbydes flaske, så kan han puttes i egen seng på eget værelse om aftenen. Og sen aften, før I selv går i seng, så kan du tilbyde ham bryst eller flaske igen. Hvis han vågner af sig selv, så kan han tilbydes mælken der, hvis han sover, så kan du forsøge at give ham det mere eller mindre i søvne - men det er godt hvis han kan få sit drømmemåltid sen aften - og du så efterfølgende kan få lidt sammenhængende nattesøvn :) Fordelen ved flaske er jo, at far kan give denne, så det kan også være en måde at få far lidt på banen på, hvis I forsøger med en drømmeflaske sen aften netop i denne uge, hvor far er hjemme...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til mad i hånden, så er det vigtigt, at I har ham under opsyn, når han sidder med noget og selv kan smage, gumle og gnaske... Øvelse gør mester, men han kan let få bidt stykker af eller få noget galt i halsen. Derfor skal I også give ham bløde frugtbåde som f.eks. appelsinbåde eller I kan give ham små bidder af blød frugt eller bær direkte ind i munden. Det kan være en meget moden let moset banan, lidt hindbær, små bidder af en moden kiwi, lidt blød melon, blomme, mandarin og lignende.... Han bør ikke tilbydes hårde frugtbåde som æblebåde og I skal undgå skræl, som også kan sætte sig fast i halsen.

Hvis det er svært med frugt og bær, så kan I også bruge en frugtfeeder, babyfeer, som er en lille beholder/net, hvori I kan komme frugt og bær og så kan han sidde og sutte på det på denne måde. Det giver naturligt ikke samme træning og øvelse, som at sidde med maden direkte, men det kan være bedre end ingenting :)

Det vil være rigtig godt med kogte grøntsagsbuketter som f.eks. blomkål og broccoli og det vil også være rigtig godt, hvis I kan lave kartoffelbåde i ovnen eller bage forskellige rodfrugter i ovnen - skære dem i både/stammer og bage dem med lidt olie eller lignende og så lade ham sidde og gumle på en sådan til frokost og aften (rester fra aftensmaden kan bruges til frokost næste dag).

Det han får skal altså stadig være ret blødt og derfor kogt eller bagt, så han kan kapere det og så der ikke knækker stykker af, som kan sætte sig fast i halsen. Han må også meget gerne få lidt godt kogte pasta eller få indmaden af en frikadelle eller lignende og på den måde gradvist få mere og mere af jeres mad :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker og at det også giver lidt idé til, hvordan I kan give ham lidt mere mælk og samtidig bibeholde hans lyst til mere rigtig mad :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce