Annonce

Annonce

Svar: Min søn afviser brystet


7. oktober 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sarah og Co.

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at jeres fødselsforløb har været ud over det sædvanlige, og det er super flot, at du har fået amningen op at køre! Det lyder også som om, at du har tendens til at overproducere - med de udfordringer det nu engang giver - heldigvis tager O rigtig fint på, og vokser som han skal! Og så lyder det faktisk også som om, at O har et temmelig kort tungebånd, når hans tunge bliver tvedelt, når han rækker tungen frem - det lyder dog ikke til at påvirke hans sutteteknik på en måde, som påvirker hans trivsel og udvikling. Han får den mængde mælk, som han har behov for, han vokser og udvikler sig i rigtig fin retning, han sover om natten, han er glad.. men... dagene er hårde, og jeg kan godt forstå, at du synes det trækker lidt tænder ud, at han altid skal ligge ned og amme. Det gør det rigtig svært for dig at komme væk hjemmefra, og det går naturligt også ud over storebror og den tid, som du gerne vil bruge sammen med ham...

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg faktisk, at det lyder som om, at det er tid til at begynde med lidt skemad. O. er 5 måneder gammel nu, og du fortæller, at han fuldammer - men han lyder meget opmærksom, lyder til at følge rigtig meget med i, hvad der sker omkring jer. Du fortæller, at han er meget nærværende i sin kontakt. Han lyder også motorisk stærk, holder hovedet, triller omkring osv. Og det kunne godt tænkes, at skemad ville hjælpe jer.

Det betyder ikke, at han skal spise en masse skemad, det vil være rigtig fint med lidt smagsprøver og start gerne om dagen til frokost. Og når han så skal spise ½ dl grød der, så kan du begynde at tilbyde ham lidt mos om aftenen, så han får ½ dl. skemad to gange dagligt. Han skal stadig ammes i løbet af dagen, men interessen for brystet kan godt blive større i takt med at han begynder at få lidt anden mad - og tiden mellem amningerne derfor også naturligt øges lidt.. og det kan derfor godt have en god effekt på amning. Samtidig vil det godt kunne have lidt effekt på din tendens til overproduktion, hvis der begynder at gå 3-4 timer imellem dine amninger, og der kommer lidt mere rytme ind. Ligesom det kan give dig lidt overskud, at der netop skabes lidt mere rytme og struktur i løbet af dagen.

Jeg tænker derfor at det at starte med skemad godt kunne være en god idé hos jer og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Tilbydes evt. bryst igen, når han vågner og dagen begynder - og derefter står I så op.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød, og får vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13... det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid den ligger

Eftermiddag 16-17: Ammes

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når grøden om dagen fungerer og han kan spise ca ½ dl. der.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet afhænger også her af, hvad tid dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, og sover videre - og må gerne som nu sove igennem om ...


Annonce

... natten, da han lyder til at kunne dette og trives med dette...

Som du kan se, så indgår amningen som en fast del af hans putteritual, så han ammes før formiddagslur, før middagslur og før dagens 3. lur. Det vil være rigtig godt med en sådan rytme, fordi det giver ham mulighed for at sove bedre - og samtidig frigør det lidt tid så du kan gøre andre ting. Du kan amme ham og putte ham i barnevognen, trille en tur, trille op at handle, trille op for at hente storebror i børnehave osv. Du kan også bruge tiden sammen med storebror, imens lillebror sover, så du på den måde ikke føler dig så splittet imellem de to. Det er altså okay, hvis du lige nu vælger at lægge dig med lillebror, ammer ham og lader ham finde roen liggende hos dig - og derefter så forsøger at putte ham i barnevognen og luller ham i søvn der. Du må også meget gerne lade ham blive liggende i din seng, hvis blot du sikrer dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og så kan du godt gå fra ham og lade ham sove, hvor han er :)

Det er en god idé at forsøge med laid-back ammestillingen, fordi det gør, at din mælk ikke løber helt så hurtigt, og at han måske derfor bedre vil kunne spise roligt og finde ro - så hvis denne ammestilling kan fungere for jer alle om aftenen, så I alle fire har lidt tid sammen, så er det også helt fint :) Du skal gøre det, som du tænker vil fungere bedst.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


O. har altid protesteret mod at blive holdt i din favn, når du har ammet ham sådan - og spørgsmålet er, hvad det skyldes. Min umiddelbare tanke var, at det måske havde noget at gøre med nakke-hvirvler og en forskydning eller lignende, som gjorde det ubehageligt for ham at ligge på den ene side og blive "holdt fast" i din favn. Men det lyder ikke som om, at det er tilfældet, han er blevet undersøgt og han er motorisk rigtig godt med, så forklaringen skal ikke findes her... Det kan også være, at han på en eller anden måde føler sig presset mod brystet, når holdes i favn, hvorimod, at hvis du ligger med ham, så er der ikke noget pres og han kan på en anden måde styre amningen selv, hvilket han lyder til at profitere rigtig godt af...

Det lyder som om, at du har forsøgt flere ting, og som sagt er laid-back rigtig god, så hvis du kan variere mellem denne stilling og at ligge med ham, så vil det bestemt være godt og jo et fremskridt i forhold til tidligere...

Jeg vil naturligt også lige nævne, at du også kan overveje, om det kunne hjælpe med en flaske. Med alt det I har kæmpet, så forstår jeg godt, hvis du ikke har lyst til at give flaske og det afhænger også af, hvad du gerne vil fremadrettet ... Han kan få udmalet mælk i flasken eller det kunne være modermælkserstatning, så du ikke skal bruge kræfter, tid og finde overskud til at malke ud... - og fordelen kunne være, at du f.eks. kunne give O mælk, hvis I var ude, ligesom det også er en fordel, at far kan tage over, så du får frigivet lidt tid til storebror... Det er en overvejelse værd. Men som sagt, kan det også sagtens være sådan, at start med skemad og det faktum at den fastere føde naturligt vil tage mere over, antallet af amninger blive skruet ned osv. naturligt vil skabe ændringer hos jer - så på den måde arbejder tiden også for jer :)

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper dig lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce