Svar: 7 årigs reaktioner

---

Kære R.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)

Det lyder umiddelbart, som om at han trives i skolen. Han er glad for at komme i skole, han klarer fint at følge med fagligt, og det lyder som om, at lærerne har beskrevet ham som værende sød, en god kammerat, god til at modtage kollektiv besked osv. Det går rigtig godt.

At han ikke har en fast ven men leger med mange forskellige, ser jeg egentligt som noget positivt. Han har mange legeaftaler, der er mange som gerne vil med ham hjem, og det lyder som om, at han er vellidt og rigtig god til at lege med mange forskellige og måske god til at lege mange forskellige lege. Måske vil han få en "bedste ven" på et tidspunkt, hvilket naturligt kan være rigtig rart - det er altid rart at have en, som man kan betro sig til og dele forskellige oplevelser med, men rigtig mange børn går igennem skoletiden uden at have een bedste ven - og det er okay. Det vigtigste er, at han her det godt, at han har kammerater, som behandler ham godt, og at han trives i gruppen af børn. Og måske skal bedste vennen på et tidspunkt findes i en aktivitet uden for skolen...

Når han reagerer derhjemme, når temperamentet løber af med ham, når I oplever, at han kan blive vred, fare op over ting der i jeres øjne virker som bagateller osv. så kan det skyldes flere ting:

Det er vigtigt, som I også er opmærksomme på, at han får sin søvn. Hvis han ikke sover nok, ikke kommer i seng i ordentlig tid, så vil han naturligt mangle overskud næste dag og der skal ikke så meget til, før "bægeret flyder over".

Det er på samme måde vigtigt, at han spiser nok dagen igennem. Hvis han ikke spiser nok eller spiser for dårlige snacks - så vil hans blodsukker køre op og ned og det giver også tit en "kort lunte". Det er vigtigt, at han har en god madpakke med (og at han spiser den), ligesom det er vigtigt med mellemmåltider og eftermiddagsmad - går han på SFO så prøv at spørge ind til, hvad der bliver serveret der, måske har han brug for at have lidt ekstra mad med hjemmefra.

Det kan også være, at han har brug for at få et eftermiddagsmåltid, når I kommer hjem, så han starter med at få noget at spise om eftermiddagen og derefter kan lege. Det kan både være en måde at lande på derhjemme, en måde I som familie lige mødes og taler lidt om dagen, han får lidt mad, som kan stabilisere humøret og give lidt overskud og eftermiddagen og aftenen vil forløbe langt bedre for alle...

Stress kan smitte, så hvis I forældre virker stressede og fortravlede om eftermiddagen og om aftenen, så kan det påvirke jeres dreng, så hans overskud også bliver mindre. Han har brug for at mærke, at I er der for ham, at I har lyst til at være sammen med ham, at I har savnet ham i løbet af dagen, når I har været adskilt, at I gerne vil ham... Det betyder ikke, at I skal lege på hans præmisser, men at I godt kan være sammen om at lave forskellige ting. Måske har han nogle lektier, som I kan lave sammen eller han kan sidde og læse lidt op eller øve forskellige ting, imens I skræller kartofler, lægger tøj sammen eller laver lignende praktiske ting, men så I er sammen. Det kan også være, at han vil have glæde af at hjælpe til med aftensmaden en gang om ugen...

Når det er sagt, så er det dog også vigtigt at medtænke, at der naturligt stilles mange krav i skolen - krav som kan være svært helt at håndtere, også selvom det går rigtig godt. Og det kan jeres dreng ...

---

---

... naturligt godt reagere på, fordi han bruger rigtig mange kræfter på dette... og hjemme så naturligt ikke har helt så meget overskud. Derfor skal I naturligvis også overveje, hvilke krav I stiller derhjemme, hvorfor og hvordan. Hvis han føler, at han hele tiden skal "leve op til" noget, og det er rigtig svært for ham, så vil det naturligt godt kunne udløse stress hos ham og derfor et manglende overskud i hverdagene.

I skal også overveje, hvor mange legeaftaler han har, hvor mange gæster I inviterer, hvor meget I går i byen, går til fritidsaktiviteter osv. nogle gange er det nok blot at gå i skole og han har ikke brug for ret meget andet - så det er okay at "trække stikket" og holde fri - og ja så netop holde fri. Det går ikke, hvis I har meldt ud, at "i dag skal vi ikke noget" og I så faktisk skal op at handle, bedstemor kommer på besøg eller lignende - som ikke virker som noget for jer, men som sagtens kan være det for ham.. At lave ikke noget, er ikke noget, med mindre han selv kommer med forslag til, hvad I f.eks. kunne lave...

Det er rigtig fint, at I prioriterer at sidde på sengekanten, læs gerne en hyggelig godnathistorie for ham, når han skal sove, så han har noget dejligt at ligge og tænke på. Læs ikke bøger med indhold, som kan virke skræmmende og uhyggelige, men sjove bøger... jeg er dog med på, at det er længe at sidde der en time, men hvis hans rytme begynder at blive mere ens og puttetidspunktet derfor mere ens hver aften, så vil han sandsynligvis også kunne falde lidt tidligere i søvn... Ellers må vi tage det til den tid:)

---

---

---

Med den alder han har, så kan det være en idé at tale lidt med ham om følelser - og at man nogle gange kan føle noget indeni og se anderledes ud udenpå. I kan tegne smileys som beskrivelse af forskellige følelser og I kan også finde billeder af forskellige ansigtsudtryk på nettet, som I kan printe, klippe ud og tale om. Det kan være en måde at tale med ham om, hvordan han egentlig har det og få sat lidt ord på. I kan også nævne lidt eksempler, hvor I oplever, at han har virket vred, ked af det, glad.. og prøve at spørge lidt ind til disse situationer. Det er vigtigt, at I ikke spørger på en måde, som får ham til at føle sig forkert - for ingen bryder sig om at være forkert. Det er vigtigt, at han generelt har en følelse af, at intet er vigtige for jer, end at han har det godt, og at I derfor bliver urolige, hvis I mærker, at han måske går og er ked af det.. Ligesom det er vigtigt, at I er opmærksom på at vrede og frustration nogle gange skyldes, at han måske føler sig ked af det, overset, mangler nærvær, omsorg... så I forsøger at lytte til, hvad der lægger bag, mere end hvad han måske siger...

Det kan være meget svært for ham at sætte ord på og forklare, hvordan han har det. Og mange børn går helt i baglås, hvis man sætter sig ned og lægger op til at "nu skal vi lige sidde her og tale sammen". Det kan sagtens tænkes, at han vil åbne lettere op og vil tale med jer, hvis I laver noget sammen imens I taler. Det kan være lettere at åbne op og fortælle, hvordan det går, hvis I f.eks. er ude at gå eller cykle en tur, eller hvis I hjælper hinanden med at lave mad osv. Det er svært at sætte ord på følelser og oplevelser, når der sidder en og kikker på en.. det er lettere, hvis man står ved siden af hinanden og er igang med noget andet...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---