Svar: Vågner efter 45 minutter
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeres datter nærmer sig nu 3 måneders alderen, og det betyder, at der ofte vil ske lidt ændringer i hendes søvn og rytme. Rigtig mange børn sover i 2 måneders alderen to meget lange lure i løbet af dagen, men i 3-4 måneders alderen vil mange børn begynde at sove 3-4 lure dagligt og ofte ændrer rytmen sig også stille og roligt, så barnet begynder at gå senere i seng om aftenen... Jeres datters puttetidspunkt kan altså godt ændre sig fra, at hun sover ca. 19.30 til at hun pludselig ikke er parat til at sove før langt senere - og det kan være helt normalt. Det er ikke sikkert det sker, men det kan ske :)
Jeres datter går fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby, og det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at se hendes vågne perioder som aktive perioder, hvor hun stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt - og så se hendes søvnperioder som tidspunkter, hvor hun skal hjælpes med at koble fra, finde roen og falde i søvn.
Når hun begynder at sove kortere lure, så kan dagen hurtigt blive fyldt af "at hjælpe hende med at sove" - og det er naturligt også vigtigt, at hun får sin søvn, men det er vigtigt, at du medtænker, at hun ikke skal lulles for meget i søvn og dermed slatsover lidt hele dagen, men i stedet medtænker, at når og hvis hun gaber, så er det ikke altid udtryk for at hun skal sove, men derimod udtryk for at hun keder sig. Så måske vil hun bedre kunne falde i søvn og sove godt, hvis du ikke putter hende med det samme hun virker træt og gaber, men i stedet aktiverer hende, hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt - det kunne godt tænkes at hun så kunne sove en længere og en bedre lur bagefter ...
Det kan også være en god idé at du lægger et bad ind midt på dagen - mellem hendes første og anden lur - fordi badet netop stimulerer hende godt og også forlænger hendes vågenperiode lidt. Derefter kan hun så få mælk og blive puttet til en længere lur - i f.eks. barnevogn, i slyngevuggen eller ved at du lægger dig med hende, giver hende mælk og lader hende falde i søvn ved siden af dig. DA hun får flaske kan det også nogle gange være en idé at tilbyde hende flaske i barnevognen eller i tremmesengen og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen på denne måde - for at hun ikke oplever et skift fra din favn og ned, hvor hun skal sove. Det kan også gøre, at hun sover lidt længere lur.
Derudover er det rigtig godt, hvis du netop ...
... kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes flaske, som en fast del af sit putteritual. Hvis hun er fyldt op med mælk lige før hun sover, så vil hun naturligt kunne sove et længere søvnstræk, før hun vågner og har brug for mælk igen. Har hun derimod fået mælk, når hun vågner eller f.eks. en time, før hun puttes, ja så vil hun naturligt måske kun kunne sove 45-60 minutter før hun så vågner og har brug for mælk igen.
Mange børn har i denne alder også stadig en aktiv moro-refleks, faldrefleks, som gør, at de kan spjætte med armene og have fornemmelsen af at falde. Det kender du sikkert også fra dig selv, at lige der, hvor du er ved at fald ei søvn, så giver kroppen et spjæt, og hvor du registrerer det og sover videre, så vil det vække din datter. Her hjælper det hende at være svøbt og være holdt i dine arme, fordi hun så rent fysisk hjælpes til at holde sammen på sig selv. Og det kan være en del forklaringen på, hvorfor hun ofte sover bedst i nærhed med dig...
Det er helt fint, at du varierer mellem slyngevugge, barnevogn, tremmeseng osv. i løbet af dagen, ligesom du også stadig gerne må have hende i viklen. Det vil dog være godt at efterligne og genskabe følelsen af at være holdt, ved at du f.eks. putter hende i en sovepose, når du putter hende i barnevognen. Ligesom det kan være en god idé at du triller vognen indtil du har passeret de første 40 minutter, hvis det er der, hun plejer at vågne op.. netop for på den måde at holde hende sovende.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være rigtig godt, hvis en af hendes lure dagligt varer mindst 1.5 time. Det sikrer hende en god kvalitet af søvnen og at hun kommer godt igennem de forskellige stadier, som søvnen begynder at indeholde, men det gør ikke noget, hvis de andre lure nogle gange er lidt kortere :)
Det er rigtig godt, at du oplever, at hun ofte kan falde i søvn på egen hånd både i slyngevugge, barnevogn, tremmeseng - uden at blive ekstra vugget eller hjulpet på anden vis. Slyngevugge og barnevogn giver hende naturligt bevægelse og det er helt okay, men det er stadig vigtigt, at hun tilbydes mælk som en fast del af sit putteritual og at du er opmærksom på, at hun nogle gange måske puttes lidt for tidligt og netop lulles i søvn med vugge og trilning, hvor hun måske skulle have været aktiveret lidt mere, før hun så var parat til at sove og dermed sove et lidt længere søvnstræk... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre