Annonce

Annonce

Svar: Vi kan ikke få hende til at sove!


29. september 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og alle jeres tanker :)

Der er ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer - og det er ganske givet ikke samme forklaring som skal findes på, hvorfor jeres datter gennem sit et årige liv har haft svært ved at sove. Der sker hele tiden forskellige ting, som spiller ind.. og sådan er det også nu.

Man kan sige, at netop 13-15 måneders alderen er en lidt svær alder. Ligesom børn i 8-10 måneders alderen går igennem en separationsfase, så vil børn i jeres datters alder gå igennem en separation-gentilnærmelses-fase. Det at jeres datter bruger sig selv mere motorisk, rejser sig, begynder at gå mere omkring, gå rundt ved tingene osv. giver en naturligt uro i kroppen, en rastløshed og det er rigtig svært for hende at slappe af, ligge stille og i det hele taget koble fra, når hun skal sove.

Det, at hun begynder at bevæge sig mere omkring på egen hånd, udforsker verden på egen hånd, er adskilt fra jer i løbet af dagen, når hun er i vuggestue osv. gør også, at hendes behov for fysisk kontakt og nærhed er større netop nu. Og især om aftenen, når hun skal sove. Det er helt naturligt, at børn i denne alder klynger sig lidt mere, har brug for at komme op, være i favn, viser behov for kontakt - men når de så kommer op, så vil de ned igen, så skubber de mor fra sig, viser samtidig behov for at ville selv, kunne selv - og det gør det naturligt ekstra svært. For på den ene side har hun brug for jer og på den anden side kan hun også virke irriteret over, at I er der for hende...

Det er rigtig godt med bad og efterfølgende havregryn. I må meget gerne massere hende efter badet for på den måde at hjælpe hende til at finde ro i kroppen. Og badet kan med fordel ligge en time før putning, for at virke bedst. Ligger det for tæt på putning, så kan det virke opkvikkende... Massagen kan hjælpe til ro og I må gerne sætte ord på hendes kropsdele, så hun ligger og lytter til jeres pludren og hjælpes til at slappe af i en legemsdel af gangen... som I har læst, hjælpe med at "sige godnat til barnets krop".

Det kan, som I også har læst i min bog :), også være en god idé at overveje, om hun skal have lov til at ligge og tumle lidt rundt i sin seng, for på den måde at få brændt lidt overskudsenergi af, før hun så er parat til at sove. Det kunne godt lyde som om, at hun måske ville have glæde af dette, og I behøver ikke sidde og kikke på hende imens. Hvis hun er glad, tumler rundt, kaster lidt med sin bamse, og hygger sig, så er det fint at lade hende gøre dette - og når hun så efter 20-30 minutter måske er klar til at sove, så kan hun blive ammet og puttet med jeres kærtegn, nærhed, tilstedeværelse.

Det er vigtigt, at I ser på, hvordan hendes dagsrytme er, fordi det naturligt spiller ind på hvornår hun er putteklar om aftenen. I fortæller, at hun nogle dage sover inden for ca 15 minutter, men andre dage kan der gå op til 2 timer.. Og det kan naturligvis ikke udelukkes, at hun kan blive rigtig træt og dermed overtræt og få sværere ved at sove, hvorfor putningen nogle aftener så bliver ekstra svær og trækker ud - men hvis hun generelt variere mellem 15 til 120 minutters indsovningstid, så er det et meget stort spring, og det kunne godt tyde på, at hendes døgnrytme varierer en del...

I skal regne med, at hun har brug for ca 13.5 times søvn i døgnet, og at hun sandsynligvis stadig har brug for to lure dagligt en formiddagslur og en middagslur. Det vil ofte fungere godt, hvis hun sover 2.5-3 timer samlet i løbet af dagen og ca 11 timers nattesøvn. Det vil sige, at hvis hun står op kl 07, så vil hendes puttetidspunkt være omkring kl 20. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere - så hun skal senere i seng eller tidligere op. Sover hun mindre om dagen vil hun på samme måde skulle have ændret sit puttetidspunkt og stå op tidspunkt.

Det er godt, hvis hendes rytme kan være ens, uanset om det her hverdag eller weekend. Så selvom det kan være dejligt, hvis hun nogle gange kan sove lidt længere lørdag og søndag, så er det lige nu en god idé, at I står op og starter dagen til fast tid - ligesom tidspunktet for middagslure så vidt muligt skal holdes... Hvis dagens rytme skrider, så skrider puttetidspunktet om aftenen ofte også...

Den faste rytme er vigtig for hendes fornemmelse for træthed og behov for at sove, ligesom det også påvirker hendes spiselyst, hvis hun/I har nogenlunde faste spisetider.

I skal være opmærksomme på, om hun nogle gange powernapper i bilen ...


Annonce

... eller på cyklen på vej hjem fra institutionen, eller måske falder lidt hen på sofaen om eftermiddagen, når I er hjemme efter en lang dag. Det sker at børn tager en lille lur her, og det er sådan, at søvnen der ligger omkring og efter kl 16 i denne alder ofte vil "æde" af nattesøvnen. Det kan være forklaringen på, hvorfor hun nogle aftener tydeligvis ikke virker træt og parat til at sove, når I putter hende og andre dage tydligt er parat...

Så kan det også være en god idé at medtænke, om I skal ændre noget ved selve putteritualet. Ud over, at hun måske kan have glæde af lidt alene-tumle-tid i sin seng, før I putter hende, så kan det også være, at I skal ændre rutiner generelt.

Jeg kan se, at mor ammer hende om aftenen, hun falder ofte ikke i søvn ved brystet, men får lidt ro og så tager medmor over. Som det er lige nu, så falder hun ofte i søvn i medmors arme, hun vugges, og der synges godnatsange, og hun fægter og smågræder, brokker sig, men holdes og vugges igen og igen til hun endelig overgiver sig - og derefter flyttes til sin seng.

Ammer mor i stuen eller i soveværelset? Nogle gange fungerer det rigtigt godt at mor starter med at amme og medmor så tager over, går i soveværelset og putter. Men andre gange kan det faktisk komplicere tingene mere end det gavner ...

Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Hvis du ammer et andet sted og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det samme kan ske, hvis hun ammes og falder til ro hos mor og derefter gives til medmor, og mor så forsvinder. Ikke fordi at medmor ikke er ligeså god, men selve skiftet kan godt forvirre hende unødigt, og det kan godt være det som gør, at jeres datter protesterer over at blive puttet i sin seng...

Derfor kan det være en løsning at hun ammes i samme rum, som hun skal puttes, ligesom det kan være en god idé, at det måske kun er den ene af jer, som putter.. En løsning kan være, at mor lægger sig og ammer hende og lader hende falde i søvn med denne nærhed. Fordelen ved dette er, at hun får lov til at falde i søvn liggende ved siden af mor i sengen, og uden at skulle vugges og gåes rundt med, så hun lærer at sove liggende stille... Med den alder hun har, så kunne det også være en mulighed at stoppe amning og lade medmor tage over om aftenen - som I beskriver det, så sutter jeres datter kun lidt og virker ikke voldsomt afhængig eller glad for brystet... Og medmor kunne så evt. lægge sig med hende i dobbeltsengen, give hende nærhed, fysisk kontakt, synge godnatsang osv. og lade hende falde i søvn der.

Det kunne nemlig godt lyde som om, at jeres datter lige nu har rigtig meget brug for nærheden for at kunne falde i søvn, men det er naturligvis uhensigtmæssigt, hvis hun skal bæres og gås rundt med ingen og igen, for det kan ingen af jer holde til, det er fysisk for hårdt...

Det kunne også være en mulighed at koble tremmesengen til jeres seng, så hun er koblet sammen med jer - og på den måde lære at sove i egen seng, men stadig har jer ved siden af sig. Eller det kunne være et forsøg værd at sætte jer på en stol med hende ved siden af tremmesengen, evt. på eget værelse, hvis I gerne vil have hende på eget værelse og så synge godnatsang osv. som nu, men hvor medmor sidder med hende og ikke længere går rundt og vugger hende.. jeg kan ikke helt tyde, hvor meget bevægelse du giver hende for at få hende til at sove...

Da jeres datter sover godt hele natten igennem - og ikke umiddelbart lyder til at vågne op, og søge favn, bevægelse, bryst eller lignende om natten, så synes jeg ikke at det lige nu er så problematisk, hvis hun falder i søvn tæt med en af jer. Hvis I samtidig synger, putter med en bamse osv. så kan I gradvist øge den fysiske afstand mellem jer og dermed også på sigt lære hende at falde i søvn i egen seng med jer ved siden af. Men det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt, så hun ikke bliver gået, hoppet, vugget osv. for meget....

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen til jer begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce