Brev:
At lære at falde i søvn selv og sove uden amning
Kære Helen
Tak for en fantastisk brevkasse!
Jeg har en dejlig, kvik, nysgerrig og glad lille datter på 11 måneder, som så småt skal til at lære at falde i søvn i egen seng og meget gerne sove uden at blive ammet om natten (jeg ved, det er lidt sent). Før min mand og jeg kaster os ud i projektet, tænkte jeg, at du måske ville dele lidt tanker og råd om "projekt sovning" :)
Lidt om vores datter: Hun har altid været ret fremmelig rent motorisk og virker samtidig som en lille pige, der skal have ALT med. Hun følger med i alt, er meget nysgerrig, meget glad og begejstret, når hun er i godt humør, men også meget ulykkelig, når hun bliver ked.
Søvn har aldrig været vores datters stærke side: de første tre måneder som spæd kunne hun stort set ikke falde til ro og sove om natten, hvis hun ikke lå på far eller mig. Lurer om dagen krævede også en form for vugning, for at hun kunne sove: vikle, bæresele og slyngevugge og nu er det i klapvognen.
Om natten har vi i et stykke tid brugt en bedside og nu en tremmeseng, der står helt op mod vores seng, så jeg hurtigt kan få hende over til mig, når hun vågner om natten.
I de gode, rolige perioder vågner hun måske maks. 2 gange om natten, hvor hun så bliver ammet og sover videre. Sommetider er det nok at stå op og vugge hende videre i søvn i favnen uden bryst. Men det der med at vugge hende mens hun ligger i sengen, holde om hende og sige beroligende lyde, virker ikke. Hun bliver hurtigt meget ulykkelig og skal op i favnen og vugges - eller have bryst - ellers eskalerer gråden hurtigt, og hun vågner mere og mere.
I de knap så gode perioder, hvor der måske sker lidt rigeligt (sygdom, vuggestuestart her i august, tænder osv.) kan hun vågne hver 2.-3.-4. time, og her er det ikke altid at vugning hjælper - her dur brystet kun.
Min datter er indtil videre blevet ammet i søvn, hvilket vi begge er trivedes med, men efterhånden begynder jeg at længes efter, at farmand kan være med, når hun skal puttes. Det skal lige siges, at hun godt kan falde i søvn uden bryst om aftenen, men det kræver, at hun bliver vugget i søvn i vores arme eller i bæresele og derefter bliver lagt over i sengen. Vi har i perioder prøvet at lære hende at falde i søvn i egen seng, men ...
... har måske ikke været vedholdende nok. I starten synes hun det er sjovt at ligge i sengen, mens hun får en godnatsang og et godnatkys, men på et tidspunkt vil hun gerne op, og så ender det med gråd, hvis vi prøver at berolige hende i sengen - igen skal hun helst op til os.
Ja, så vi har egentlig to store opgaver foran os:
1) Vores datter skal lære at falde i søvn selv i sin seng, og det kræver jo helt nye vaner og rutiner. Og her kan du måske hjælpe med faste putteritualer?
2) Vores datter skal lære at sove igennem uden at blive ammet.
Vores dag ser nogenlunde sådan ud:
Kl. 5/6: Vågner og bliver ammet, så hun sover lidt videre
Kl. 7/7:30: Vågner og står op
Kl. 8: Morgenmad: havregrød, vand af kop og frugt til hånden
Kl. 9: Formiddagsmad i vuggestuen: brød + frugt + vand
kl. 10:30: Frokost i vuggestuen: lige fra rugbrødshapsere til varm mad
Kl. 11: Lur i vuggestuen (alt fra en halv time til to timer)
Kl. 14: Eftermiddagsmad i vuggestuen (brød + frugt + vand)
Kl. 15:30: Eftermiddagsmad hjemme (fordi hun ikke altid spiser så meget i vuggestuen om eftermiddagen)
Kl. 16: Sen lur hjemme (sommetider sover hun så længe i vuggestuen, at hun ikke vil sove om eftermiddagen)
Kl. 18: Aftensmad: det samme som vi spiser bare i mindre stykker + vand af kop
Kl. 19:30: Ammetår fra det ene bryst og sove (ca. 30-40 min. efter vågner hun og skal ammes igen fra det andet bryst og herefter tager hun et længere søvnstræk).
Amning i løbet af natten - meget forskelligt hvor ofte.
Efter vores datter er startet i vuggestue i august er hun - måske ikke overraskende - blevet mere mor-glad (mor-syg om man vil). Det betyder også, at far sommetider slet ikke dur, når det kommer til at vugge hende videre i søvn om natten. Hun søger mig, kigger rundt, græder mere og mere, indtil hun lander i min favn. Men far skal jo helst du, når vi skal i gang med nye putte- og natrutiner, tænker jeg. Vores datter er landet godt i vuggestuen efterhånden: spiser godt, sover lur (et stort problem i starten), har knyttet sig til pædagogerne og er meget nysgerrig på de andre børn, så efterhånden burde der være mere ro på den front.
Det var en lang smøre :)
Håber, du kan bruge beskrivelsen til noget.
Mange hilsner
Mor L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.