Annonce

Annonce

Svar: Skolebarn


24. september 2019

Kategori:
Alder:
6 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære L

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Hvor er det dejligt at høre, at det er gået så fint med skolestart, og at jeres datter trives med skolen, de nye rutiner, regler, en masse ny læring osv. Det er helt naturligt, at der vil være små bump på vejen, og det er helt naturligt, at der kan være konflikter mellem hende og et par af de andre børn - de skal jo lære hinanden at kende, skabe nye relationer, finde hinandens grænser osv. Det kan ikke undgås, at der opstår lidt konflikter og svære episoder en gang imellem, det vigtigste er at få talt om det og komme igennem det på en god måde, og det lyder det som om, at både I, de andre forældre og også lærere og pædagoger er rigtig gode til :)

Du har helt ret i, at skolestarten naturligt gør jeres datters overskud mindre, og det vil være naturligt, at hun reagerer mest derhjemme. Det er et sundhedstegn, at hun reagerer hjemme, taler grimmere til jer, afprøver flere grænser overfor jer - fordi det viser, at hun har en grundlæggende tillid til, at I er der for hende uanset hvordan hun opfører sig. Det viser, at hun grundlæggende godt er klar over, at I elsker hende - og derfor tør hun afprøve flere grænser overfor jer. Når det så er sagt, så er der naturligvis også grænser for, hvad I skal acceptere, hvad I synes er okay og hvad der ikke er...

Når jeres datter bander og svarer igen, så er det for det første for at eksperimentere med nye ord hun hører i hverdagen. Nogle af ordene kender hun ikke betydningen af, og siger dem for at se, hvordan I reagerer. Og det vil være rigtig godt, at I stille og roligt taler med hende om, at sådanne ord bruger I ikke hjemme hos jer, ligesom I gerne må forklare hende, hvad ordene egentlig betyder, og hvorfor det er nogle grimme ord at sige.

Det vil være godt, at I forsøger at skelne hendes ord mellem hinanden, og i hvilke situationer hun bruger ordene - hvad ligger der bag hendes ord - er det sjov og leg med nye ord, eksperimentering, udvidelse af sit ordforråd, eller bliver det sagt i bevidst provokation, for at se hvordan I reagerer.

Det samme gælder, når hun hjemme f.eks. pludselig kan sige, at hun hader lillebror og ville ønske, at I ikke havde fået ham... Sådan en sætning bunder i et eller andet, måske føler hun sig overset, måske føler hun at lillebror har fået for meget opmærksomhed i forhold til hende, måske er hun ked af at skulle dele sit legetøj med ham, måske er hun ked af at skulle vente på ham osv. og det bliver så udtryk som "jeg hader ham". Det er her rigtig vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvad der ligger bag - og i stedet for at skælde ud, sende hende på værelset og sige "sådan skal du ikke tale, jeg vil ikke have, at du siger sådan om lillebror" eller lignende, så lyt til, hvad det egentlig er hun siger og prøv at møde hende i disse følelser. Det kan være at sige f.eks. "jeg kan godt forstå, du synes lillebror er irriterende nogle gange", eller "jeg tror måske du godt kunne tænke dig, at vi to lavede noget alene en dag?" eller hvad det nu kan være...

Du må også gerne spørge ind til, om hun egentlig ved, hvad det betyder, når man siger "jeg hader dig" - måske ved hun ikke, hvor hårdt det egentlig er.. så at forklare hende, at det betyder "jeg kan slet ikke lide dig" vil måske give hende en forståelse af, hvorfor du bliver ked af det, når hun siger sådan.

Det vil også være en god idé at være opmærksomme på, om jeres datter nogle gange bruger ord og udtryk som andre har sagt til hende - og hun så afprøver dem for at finde ud af, hvordan man kan reagere. Det kan f.eks. være "du er dum", "jeg gider ikke lege med dig", "du kan lege for dig selv", "du må ikke være med", "skrid med dig" osv. Tonen mellem børnene kan nogle gange være meget hård, og hun ved naturligt ikke, hvordan hun bør reagere, når der bliver talt på denne måde, og derfor afprøver hun det hjemme. Her er det igen vigtigt, at I på den ene side sætter ord på, at sådan taler I ikke hjemme, samtidig med at I lytter til hende, og hvad der ligger bag... og så er det naturligvis også vigtigt, at I siger tydeligt fra, når hun direkte taler grimt. F.eks. når hun råber "skrid med dig" og smækker døren, når far kommer ind på værelset - her må far meget gerne sige fra med f.eks. "Hov, hov. Jeg vil ikke have, at du råber af mig!". Det er helt okay, at I siger fra - også selvom der er en veninde på besøg.

Med hensyn til veninden, der fik blodnæse, så tænker jeg, at jeres datter måske har reageret, som hun har, fordi det er første gang hun oplever det... har hun ...


Annonce

... oplevet nogen bløde ud af næsen før? Hendes reaktion kan godt handle om, at hun faktisk er blevet forskrækket over det og ikke vidst, hvad hun skulle gøre. Så måske kunne det have hjulpet hende (og veninden), hvis I sagde "hov, har du fået blodnæse, det kan godt ske, jeg hjælper dig" - så I på den måde viste overblik, det havde I styr på. Og måske inddragede jeres datter "kan du hente en pude?", "kan du finde en vaskeklud og komme koldt vand på den?" eller lignende, så I tydeliggjorde, hvad hendes rolle skulle være, og hvordan hun kunne hjælpe.

I kan i den situation også sætte ord på hendes frustration over, at legen bliver afbrudt og indgyde håb "når vi har hjulpet hinanden med at stoppe blodet, så kan I lege videre" - så hun på den måde også får en fornemmelse for, at legen ikke er stoppet forevigt, men godt kan fortsætte, hvis I lige hjælper hinanden med at hjælpe veninden.

Jeres datter er højst sandsynligt ikke ligeglad med veninden, men at veninden bliver hentet af sin mor virker jo som en god løsning - veninden bløder, hun er måske forskrækket, måske ked af det - og så vil man naturligt gerne have sin mor. Det kender jeres datter godt til. Derfor er truslen om "hvis du ikke er sød, så må vi ringe efter hendes mor" ikke særligt god, for er pigen hentet af sin mor, så stopper alt det virak, som jeres datter ikke kan forholde sig til og alt bliver normalt igen... og det har i princippet ikke noget at gøre med, hvorvidt jeres datter og pigen er søde ved hinanden. Og måske ville pigen også gerne have, at I ringede efter mor...

Er situationen en anden, det kan være, at de begge har en legeaftale en lørdag, men det viser sig, at de er trætte og ingen af dem har rigtig overskud til at rumme hinanden og de ender i konflikter og leg - så kan det være en god idé at sætte sig sammen med pigerne og tale med dem om, at de måske alligevel ikke skal lege samme i dag. Ikke som en trussel, men mere som en accept af, at nogle gange går det bare super godt med at lege og andre gange er man bare for træt - og det er helt okay. Det er bedre, at de har været sammen i kortere tid og har hygget sig lidt med det, end at de er sammen så længe, at de ender med at komme i konflikt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis I har lovet at passe pigen, fordi forældrene skal noget, så kan løsningen være, at I laver noget alle sammen. Det kan være at tage dem med i køkkenet, og de kan være med til at bage boller, bage en kage eller lignende. Det kan også være at sætte sig og spille et brætspil, eller hvis de bare er trætte så måske lade dem sidde og ses en film og hygge sig med det...

Med hensyn til familiefester, besøg hos venner osv. så skal I forsøge at skabe en god basis for at dette bliver hyggeligt - det vil sige, at hun skal være veludhvilet, have fået nok at spise og drikke, være fyldt op med jeres opmærksomhed, nærhed osv. så hun er parat til og har overskud til at møde en masse mennesker. Det vil også være rigtig godt at tale med hende om, hvad der skal ske, hvem der vil være der, og hvad der forventes af hende. F.eks. tale med hende om, at hun skal gå med jer rundt og hilse på alle - hun må gerne give hånd, men behøver det måske ikke, men hun skal gå med rundt. I kan tale med hende om, at der vil være mange voksne, som taler sammen, og I kan tage iPad eller lignende med, som hun gerne må bruge, når I har spist. Måske kan I finde ud af, om hun vil være placeret ved bordet sammen med jer eller vil være placeret ved et børnebord, så hun også kan blive forberedt på dette... Så hun ved lidt om, hvad der skal ske, og hvad I forventer.

Hvis hun "ikke hører efter", så skal I overveje, om hun reelt forstår, hvad I siger, og hvad der forventes af hende. I stedet for at skælde ud, så kan det være en god idé at tage hende i hånden eller lægge hånden på hende, så der er kontakt. Det kan være en god idé at starte jeres sætninger med "jeg" i stedet for "du". Prøv at undgå sætninger som "nu skal du..." eller "du må ikke..." og sig i stedet "jeg vil have at du..." - det gør det tydeligere for hende, hvad det er I vil. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis I forsøger at sætte ord på det, som gerne vil have, fremfor det som hun gør forkert - for så bliver det naturligt lettere for hende at følge det I gerne vil... I stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen", så kan I sige "jeg vil gerne have, at du går på fortovet"... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce