Brev:
Vil kun sove oven på mig
Hej Helen.
Jeg har en dejlig lille dreng på 13 uger. Han er generelt et meget glad og nemt barn. Han bliver fuldtidsammet når han har lyst og tager mellem 250-300 gram på om ugen. Han er nysgerrig og vil gerne følge med i alt men er samtidig også et barn som søger meget tryghed.
Min mand arbejder rigtig meget, så jeg er meget alene med ham og jeg er en person uden så meget tålmodighed, jeg vælger derfor ofte hurtigt de nemme løsninger for at vide han får sovet.
Fra han var ca. 2 uger vil han ikke sove om dagen alene, han vil ikke sove i barnevogn eller seng, men derimod kun oven på mig og falder gerne i søvn under amning og med brystet i munden. Om dagen kan han ofte sove videre uden brystet i munden og evt med sut.
Jeg kan ikke lægge ham fra mig, så vågner han.
Han sover i løbet af dagen meget forskelligt både i antal af sammenlagte timer og antallet af timer på en dag.
Det skal lige siges at han godt kan falde i søvn selv i bilen og sove fint her, eller i barnevognen så længe jeg går med den. Så snart man holder stille vågner han og græder, især i barnevognen. Jeg kan også godt få ham til at sove ved at gå rundt med ham og vugge.
Om natten har vi haft en periode hvor han har sovet rigtig godt 2-3 timer af gangen ved siden af mig, op og amme i 10-15 min hvor han nærmest falder i søvn med det samme igen og jeg kan lægge ham fra mig igen. Sådan sover han fra ca 20-8.
Men da han var 11/12 uger ændrede dette sig fra den ene nat til den anden. Nu ligger han utrolig urolig, fagter med ben og arme, drejer hovedet fra side til side, kan græde i søvne og lave ansigtsudtryk som om han har mareridt (man kan se han er utilpas).
Så snart jeg løfter ham op til mig ...
... og giver ham bryst, så stopper han og falder til ro.
Netop fordi søvnen om dagen er som den er, tager jeg den nemme løsning og sover derfor med ham på maven, hvor han hele tiden har afgang til bryst (skifter side i løbet af natten).
Han kan stadig være urolig i sin søvn, men stopper som sagt så snart han har brystet i munden, han kan godt sove uden brystet i munden, men efter noget tid er det han bliver urolig og vil ha det igen (ligesom om dagen). Det hjælper ikke at lægge en hånd på ham eller nusse.
Han har generelt altid gylpet meget, og kan hører der nogen gange kommer noget op i halsen han synker igen (både dag og nat). Derudover var han længe om at blive god til at bøvse, men er stadig dårlig til det om natten. Kan dog hører han bøvser engang imellem efter han er begyndt at ligge oven på mig. Men hvorfor skulle det pludselig være et problem efter 11/12 uger?
Han er de sidste dage også blevet mere pylret om dagen, hvor han gerne vil op på armen eller ikke gider ligge og lege osv som han ellers plejer. Græder hurtigere end ellers. Som om han mangler tryghed.
Kan det være appetitspring der varer så længe? Tigerspring eller er han ikke mæt nok af min mælk? Kan det være ondt i maven eller? Hvad kan det være der gør han er så tryghedssøgende og kun vil sove oven på mig?
Håber du kan hjælpe mig, må indrømme at selvom jeg ELSKER at ha ham liggende om dagen og ha den nærhed med ham, så kan jeg godt blive mentalt frustreret over ikke at kunne lægge ham fra mig. Og samtidig bliver jeg så ked af det, når han er ked, at jeg begynder at tude helt vildt hvilket forskrækker ham, så han græder mere. Og ønsker ikke han føler sig forkert.
Med venlig hilsen
den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.