Svar: Vil ikke falde i søvn i barnevognen - 3 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Din datter er bestemt ikke den eneste, som har svært ved at sove i barnevogn - det er der rigtig mange børn, som har brug for hjælp til at lære.. og de kan godt lære det :)
Jeg tænker umiddelbart, at tiden nok arbejder lidt for jer. Både på den måde at jeres datter jo bliver naturligt ældre, hun vil gradvist blive fysisk stærkere, og når hun bliver omkring 6 måneder, så vil hun kunne sidde op i sin vogn. Det giver netop mulighed for, at du vil kunne sætte hende vågen i barnevognen, lade hende kikke på verden og netop anerkende hendes behov for at kikke og følge med - og så først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat. Ligesom hun kan sættes op, hvis hun vågner af en lur og I stadig er ude at trille...
Lige nu hjælper årstiden jer lidt, fordi det naturligt bliver koldere i vejret, og det giver dig mulighed for at putte hende bedre. Har du en sovepose til hende? Det kan være en god idé at forsøge med en sovepose - det kan være en vokispose, duni-duo, sleepbag, drømmepose mv. Der findes rigtig mange modeller til mange forskellige priser. Fordelen ved en sovepose er blandt andet, at du kan starte med at skifte hende, gøre hende klar til putning, putte hende i soveposen - amme hende - og derefter lægge putte din datter i soveposen. På den måde vil hun ikke opleve skiftet fra din favn og ned i barnevognen helt så voldsomt og hun vil ikke blive lagt vågen til at sove i sin vogn, men vil blive flyttet fra din favn, der hvor hun er døsig, næsten sover.
Lige nu er hun sansynligvis for vågen og bliver for ked af det, når hun puttes i vognen og I triller af sted. Hun har det fint med at ligge og kikke i 10-15 minutter, men falder ikke i søvn ved at du triller hende. Hun har brug for din favn, dit bryst, din nærhed for at kunne koble fra og finde ro - og derfor græder hun indtil du tager ...
... hende op og giver hende dette. Hun har naturligt stadig brug for at få bryst, før hun skal sove og brug for din favn for at finde fysisk ro, koble fra og føle sig tryg - men kombinationen af soveposen og dit bryst kan give hende dette. Hun får sin mælk, falder til ro, og vil stadig føle sig holdt og omsluttet, når hun puttes, men det vil være af posen og ikke af dine arme.... Og først der, vil hun så kunne lulles til ro ved at du f.eks. står med hænderne på hende, vipper hende stille frem og tilbage eller ved at du triller barnevognen lidt :)
Det lyder altså for mig som om, at det er for tidligt for jeres datter at blive puttet vågen til lur i barnevognen, og at det er derfor hun bliver så ked af det. Det er også derfor, at mormor ikke kan putte hende - for mormor kan ikke amme hende og ikke sikre dette behov....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor er det også vigtigt at sige, at hvis du lige nu synes, at det bare er super svært, og det tærer rigtig meget på dig og dit overskud at være så meget på hele tiden, og du gerne vil have at far eller mormor tager lidt over, så skulle du måske overveje en flaske. Ikke at du skal stoppe med at amme, men en fordel ved flaske er jo, at den kan gives af mormor eller far. Det betyder, at jeres datter kan stadig få mælk som en fast del af sit putteritual og falde i søvn med dette - og flasken kan tilmed gives i barnevognen, så hun ikke oplever et skift fra favn og ned, hvor hun skal sove, men får lov til at falde i søvn og finde roen der, hvor hun er puttet...
Jeg kan ikke helt ud af dine breve tyde, hvordan du har det, og hvad du egentlig har lyst til, og at tilbyde flaske er måske ikke lykken for jer, men måske er det? Måske kan det at lade mormor eller far give en enkelt flaske, så du kan få lidt ro, være lige netop det, som du har behov for... :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.