Svar: Søvn og amning - 23 dage
Kære Jeanette
Tillykke med den lille pige og tak for dit brev - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om, at I har fået en sulten pige, der er rigtig glad for brystet, og det er jo i princippet rigtig godt, men jeg kan godt forstå, at du synes, det er meget med op til 15 amninger i døgnet... og jeg kan også godt forstå, at du gerne vil arbejde på, at din datter kan tage lidt længere søvnstræk, end hun gør lige nu.
Hun er stadig så lille og ny, at amningen skal have tid til at etablere sig, og det er naturligt okay, at hun spiser hyppigt. Det er dog vigtigt, at hun hjælpes til at spise effektivt fra et bryst af gangen, som det faktisk også lyder som om, at du forsøger på.
Det er sådan, at din mælk består af flere forskellige dele, og den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten. Den ligner lidt skummetmælk, hvis man malker ud. Næste del af mælken ligner mere letmælk, det vil sige, at den er lidt mere hvid i det, og det er din datters egentlige mad. Og den sidste del af mælken ligner mere fløde. Hvis man malker ud, så vil man ofte kunne se, at fløden lægger sig øverst i flasken, sætter sig på siderne af flasken.
Det er vigtigt at din datter dier så lang tid på et bryst af gangen, at hun får den fede mælk (fløden) med ud. Både fordi den giver hende elastikker og dobbelthage, men også fordi den ligger tungere i maven og mætter hende mere. Den er således med til at give hende ro og den hjælper hende med at kunne sove længere og bedre lure.
Det er naturligt, at hun nogle gange kun dier kortvarigt,- og det skal hun også have lov til. Her får hun nemlig den vandholdige mælk og dermed tørstslukkende mælk. Generelt gælder, at hun bør spise 6-8 hovedmåltider og derudover få de tørstslukkere, som hun har behov for. Det vil sige, at hun bør spise hos dig ca. hver 3-4 time og med mulighed for tørstslukkere derimellem :)
Det er vigtigt, at hun ikke dier fra et bryst og derefter lidt fra det andet. Hvis hun f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det bedre, at hun spiser i 20 minutter fra et bryst eller måske 17 minutter fra et bryst og 3 minutter fra det andet, end at hun spiser 10 minutter på hver side. Hvis hun spiser lidt fra det ene og lidt fra det andet bryst, så får hun hurtigt en stor del vandholdig mælk, og det kan både give hende uro i maven, gøre at hun sover dårligere og på sigt også gøre, at hendes trivsel påvirkes. Derfor skal du forsøge at amme hende fra et bryst af gangen.
Det lyder som om, at hun nogle gange måske falder i søvn under amning - og det kan være forklaringen på, hvorfor hun pludselig får længere vågne perioder om natten. Det kan godt være at hun powernapper imens hun spiser og derfor faktisk sover mere end du lige umiddelbart tror... :) Det vil være rigtig godt, at du hjælper hende med at spise effektivt, når hun ligger ved brystet. Du skal holde hende igang, kærtegne hende, stryge hende i håret, trykke hende i håndfladerne osv. så hun ikke falder for meget i søvn.. og så hun i stedet efter amning kan lægges fra dig og tage en lur i sin lift :)
Som udgangspunkt vil det være rigtig godt, hvis hun ammes som en del af sit putteritual. Det vil hjælpe hende med at koble fra, finde roen, overgive sig til søvnen og sove en længere lur, før hun så vågner og melder sig igen. Det vil nogle gange være sådan, at hun vågner og er tørstig og derfor tilbydes hun naturligt brystet, når hun vågner og får så her lidt vandholdig mælk, og før du så putter hende, så lægger du hende til brystet igen og hun spiser godt og falder så i søvn. Andre gange vil hun derimod være rigtig sulten, når hun vågner af en lur, og når du så lægger hende til der, så spiser hun rigtig godt og længe, tømmer dit bryst godt - og før hun så puttes, så tilbyder du hende toppen fra modsatte bryst, hvor hun så får en tørstslukker, før hun atter sover. Når hun så vågner af luren, så starter du med at lægge hende til det bryst, hvor hun tog toppen sidst, hjælper hende med at spise i bund der, før du så tilbyder modsatte side...
Det er et tilbud, så nogle gange vil hun tage imod bryst og skal så selv regulere, hvor meget og hvor længe hun har behov for at die - andre gange vil hun afvise brystet, fordi ...
... hun ikke er sulten eller tørstig, men tilbuddet er der :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan skifte imellem forskellige ammestillinger, fordi det hjælper hende til at stimulere og tømme brystet bedst, når du varierer mellem måden du ammer hende på. Om natten kan du f.eks. ligge ned, om dagen kan du sidde med hende og variere mellem den traditionelle stilling og tvillingestillingen :)
Du skriver, at hun tager rigtig fint på, og jeg går ud fra, at din sundhedsplejerske også har tjekket hendes sutteteknik ved brystet. Det er vigtigt, at hun har rigtig fat ellers kan hun ikke arbejde rigtig med brystet og det vil også kunne forklare, hvorfor hun dier så hyppigt. Har du problemer med sår på brystvorterne, gør det ondt at amme osv. så vil det f.eks. ofte være tegn på at hun ikke har rigtig fat...
Det skal naturligvis også overvejes, om hun har et stort suttebehov som ikke nødvendigvis skal dækkes ved brystet - måske har hun glæde af at få en sut. Undersøgelser viser, at børn der tilbydes sut ofte dier færre gange, og derfor skal man være påpasselig med at give en sut for tidligt, men der er naturligt forskel på, om barnet dier 6 eller 15 gange i døgnet, og hos jer kunne det måske give lidt ro for jer begge, hvis hun kunne lære at tage en narresut. Det kan være et forsøg værd :) sutten skal først gives, når du har ammet hende og er sikker på, at hun har spist godt. Så kan hun få en sut, hjælpes til at falde til ro og få sovet lidt... og sutten vil kunne hjælpe mælken igennem systemet og også give hende lidt ro i både kroppen og i maven :)
Du spørger til flaske, og jeg ved fra sidst du skrev, at storebror fik flaske. Jeg kender ikke baggrunden, men måske viser det sig at flaske fungerer bedre hos jer og hvis det er tilfældet, så er det naturligvis helt okay :) Når det er sagt, så vil det være sådan, at jo tidligere du giver flaske og jo mere flaske du giver, jo større sandsynlighed vil der være for at amningen stopper og jeres datter ender med at få flaske. Det behøver ikke ende sådan, men det kan det gøre. I sidst ende er det vigtigste dog, at hun får den mælk, som hun har brug for og at hverdagen hænger sammen for jer alle - og at du ikke sidder og kæmper med amning og tårer der triller ned af kinderne, fordi det er for hårdt...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver, at I giver hende 40 ml mme om natten, og umiddelbart lyder det ikke som om, at det mætter hende særligt eller gør nogen større forskel, hun søger stadig brystet efter kun 45 minutter. Det er derfor ikke nødvendigvis mere mælk hun har behov for, men måske netop en sut, som kan give hende lidt ro, uden at der kommer yderligere ned i maven...
Du fortæller, at hendes fødselsvægt fra 4 kg og hun vejer sandsynligvis lidt mere nu. Hvis hun har tabt sig lidt efter fødslen, så vejer hun måske mellem 4-4.5 kg nu, og så vil hendes døgnbehov være ml 680-765 ml. Hvis vi siger, at hun skal spise ca. 8 hovedmåltider svarende til hver 3 time, så skal hun altså spise mellem 85-95 ml hver gang. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget hun egentlig får, men det er i hvert fald ikke et fuldt måltid, at hun tager på flaske, de gange hvor I tilbyder flaske... Igen tænker jeg, at det måske netop er udtryk for at det ikke er ekstra mælk, men mere ro i maven, som hun måske har brug for.
Hvordan er hun til at bøvse? Det vil være rigtig godt, at I hjælper hende med at komme af med en bøvs i forbindelse med måltidet. Jo mere luft der kan komme ud som en bøvs, jo mindre luft skal igennem mave- og tarmsystem, og jo mindre ro vil der naturligt være i maven. I må også gerne cykle med hendes ben, hjælpe hende med at strække og bøje benene osv. så I hjælper hende med at få sat lidt gang i maven på denne måde...
Nogle gange kan det hjælpe at svøbe hende, så hun føler sig holdt, når hun skal sove. Det kan hjælpe hende til at koble fra, finde roen og slappe mere af i kroppen. Det minder om tiden i livmoderen og kan være trygt for hende.. svøbet kan så løsnes, når hun sover godt, så hun ikke får det for varmt under søvn :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :) Og så glæder jeg mig til at følge jeres lille familie igen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...