Svar: Følsom pige på 3 år

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med at I venter en lille ny til november :)

Der er nok ingen tvivl om, at netop det at jeres datter skal være storesøster spiller ind på den følsomhed, som I har oplevet hos hende de sidste månender. Selvom hun nu er 3.5 år og til en vis grad godt forstår, hvad det betyder, at der kommer en baby, så forstår hun jo ikke helt omfanget af dette og bliver naturligt urolig for, hvad der egentlig skal ske.

Hun mærker allerede forandringerne - det kan være, at mor ikke længere løfter hende op som før, at I kræver mere selvhjulpenhed - at hun skal kunne flere ting selv, ligesom hun f.eks. har skulle smide sutten.. I taler om babyen, om at hun skal være storesøster, andre mennesker spørger til maven osv. Jeres datter fornemmer tydeligt, at der er ændringer på vej, og det gør hende naturligt usikker, usikker på sin plads, sin rolle - og når man er usikker, så er ens overskud ikke så stort, så skal der ikke så meget til at "vælte en af pinden"...

Derudover så er der naturligt lidt forskelligt, som I kan overveje, og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge...

Du nævner, at hun reagerer, hvis et barn kommer til at "bumpe blødt ind i hende", hvis I holder hende for hårdt i hånden og lignende. Det kan være en god idé at være opmærksom på, om jeres datter datter generelt reagerer på berøring. Nogle børn har det man kalder for et følsomt taktilt system - det betyder, at de overreagerer på visse sanseindtryk. Det kan f.eks. være berøring, som for os føles normalt, men som hos barnet føles virkelig ubehageligt.

Du nævner, at hun siger, at I taler for hårdt til hende, og her skal I naturligvis overveje, om det er rigtigt. Måske skal I formulere jer på en anden måde, henvende jer til hende på en anden måde, for at hun rent faktisk hører, hvad I siger - og ikke føler, at I skælder ud, irettesætter eller på nogen måde er efter hende, men faktisk gerne vil hjælpe hende...

Du nævner, at I længe har forsøgt at forklare på en blød måde, at andre ikke gør det med vilje osv. men at hun ikke rigtig tager det til sig. Det kan naturligt både handle om hendes alder og hendes naturlige manglende forståelse for, hvordan verden hænger sammen, men det kan også handle lidt om, hvordan I kommunikerer det med hende. Det lyder faktisk som om, at I gør det rigtig godt, at I siger undskyld, beklager, hvis I tog for hårdt fat osv. men I skal være opmærksomme på, om I - fordi det efterhånden har stået på så længe - begynder at blive irriteret på hende, begynder at signalere, at hun er et problem, for det vil naturligt ikke være befordrende for hende selvværd.

Og netop selvværdsfølelsen er vigtig. Det er vigtigt, at ...

---

---

... hun ikke føler sig forkert, men føler at hun er præcis, som hun skal være. Selvværdet er hendes indre følelse af, at have værdi, fordi hun er den hun er - ikke fordi hun kan noget særligt eller gør noget særligt, men blot fordi hun er den hun er. Selvværd er vigtigt for at kunne håndtere modgang i livet...

Det samme er selvtillid - selvværd og selvtillid hænger sammen. Selvtillid er noget ydre, det er det I og andre kan se. Det er måden, hun kommer ind i et rum på, måden hun f.eks. går igang med en opgave på. At hun har tillid til, at det her kan hun godt finde ud af, og derfor går hun igang. Det er vigtigt, at I også styrker hendes selvtillidsfølelse og her nævner du blandt andet, at I hjælper hende med at tage tøj på om morgenen - det kan være helt okay, hvis hun er træt, og I skal ud af døren, men prøv f.eks. at være opmærksomme på, hvor meget I hjælper hende i løbet af en dag. Når man har en pige, som let bliver ked af det, giver op, synes det hele er lidt svært, så kommer man som forældre let til at tage over.. og nogle gange tage for meget over, fordi det faktisk ville hjælpe hende at kunne flere og flere ting selv. Det at kunne selv, have små opgaver, få en følelse af, at det her kan jeg klare, det er vigtigt i forhold til at kunne håndtere modstand...

I spørger, hvordan I kan hjælpe hende til ikke at tage hele verden og de bump, der kommer på vejen så tungt, og her tænker jeg, at hendes psykiske udvikling er tæt forbundet med, hvad hun i øvrigt mestrer. Det er vigtigt, at hun har små opgaver, mestrer forskellige ting - det kan være at tage tøj og sko af og på, selv gå ind i institutionen og komme madpakken i køleskabet, bære sin egen taske, selv tage mad på sin tallerken, selv spise maden, hælde mælk/vand i sin kop, være med til at rydde op, være med til at lave mad, dække bord osv. At kunne nogle ting, at få små succesoplevelser med at kunne, giver glæde og mod til at forsøge med andre ting. Det er dog vigtigt ikke at stille krav, som hun ikke kan håndtere, for så vil det naturligt virke modsat - så vil hun naturligt få en følelse af ikke at være god nok.

---

---

---

Derudover skal I naturligvis også sikre jer, at hun trives, er glad og har det godt. I skal være sikre på, at hun ikke har ondt, er ked af ting der foregår i børnehaven osv. der kan være mange ting som spiller ind på hendes overskud og meget, som hun naturligt stadig har svært ved at sætte ord på...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og vil også foreslå jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan I netop læse om selvværd og selvtillid, hvordan I lærer hende at kunne flere og flere ting selv, hvordan I kan kommunikere osv. osv. :)

Rigtig meget held og lykke fortsat, glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---