Annonce

Annonce

Svar: Putning når far overtager barsel


12. september 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder rigtig dejligt at far nu skal overtage barslen, det er guld værd for de to og det skal nok komme til at gå rigtig fint, selvom du naturligt synes, det er lidt svært :)

Nu hvor jeres datter er 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis hun tilbydes bryst eller flaske 4 gange dagligt. Jeg anbefaler, at disse mælkemåltider ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften, og det betyder, at jeres datter stadig kan blive ammet, når mor er hjemme (tidlig morgen, aften og sen aften), men midt på dagen skal far tilbyde hende flaske eller mme af kop.

De næste 2 uger skal du derfor bruge på at få skabt en rytme, som passer med dette og det betyder også, at du ikke længere skal amme hende før hun puttes om formiddagen og før hun puttes til en powernap eftermiddag. I stedet skal hun på disse tidspunkter tilbydes mellemmåltider og vand af kop. Du skal derfor skabe en rytme som ser således ud og som far naturligt også vil kunne følge:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amningen på dette tidspunkt.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter osv i hånden. Tilbydes rester fra aftensmaden, mad med mere og mere bid. Vand af kop.

Flaske eller kop med mme og puttes til middagslur.

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen - mellemmåltidet erstatter amningen her. Kan stadig puttes til en powernap, hvis hun har behov for det :)

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. mad med mere og mere smag, mad med bid og struktur. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet kan variere lidt efter hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen og hvor lang hendes dagssøvn har været.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.

Når hun skal puttes til formiddagslur og den 3. lur om eftermiddagen, så vil det være en god idé at sætte hende i ...


Annonce

... barnevognen og trille hende en tur. Hun må gerne sidde med lidt frugt i hånden, når I triller af sted, så hun både er optaget af dette og også bliver fanget af de ting, som I kører forbi. På den måde stimuleres hun godt, fyldes op med indtryk osv. og så kan du lægge hende ned, når hun virker parat til at sove. Læg gerne mærke til klokken, det giver lidt idé om, hvornår hun egentlig er putteparat. På den måde vænner du hende til, at hun ikke længere behøver være i bæresele eller få bryst for at kunne falde i søvn.

Prøv at tilbyde flaske før middagsluren, så hun vænnes til dette og så far naturligt også kan overtage dette ritual. Og hvis jeres datter ikke vil acceptere flasken, så prøv med mme af en kop. Hvis hun tydligt har brug for brystet, så læg dig med hende og am hende i din seng.. men sørg for at hun slipper brystet, før hun sover. Hun skal helst nå dertil, hvor du ammer hende, hun slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover. På denne måde kan du stadig amme hende lidt midt på dagen og hjælpe hende til ro, men du lærer hende samtidig at falde i søvn liggende ved siden af dig og uden at skulle være i favn, uden at skulle i bæresele. Og derfra skal hun så tilbydes flaske, så far kan tage over midt på dagen, når du starter arbejde om 2 uger... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er ingen tvivl om, at jeres datter er motorisk rigtig godt igang og hun lyder til at være langt fremme i forhold til sin alder. Det er super dejligt og rigtig godt, men det gør det naturligt ekstra svært for hende at finde fysisk ro, når hun skal sove. Det kan derfor nogle gange være en fordel at trille hende i barnevognen eller at lægge sig med hende eller f.eks. tilbyde flasken imens hun ligger i barnevognen eller i sin seng. Det er også godt hvis far kan stå ved hende, holde hænderne beroligende på hende osv. og på den måde hjælpe hende til fysisk ro.

Derudover vil den faste dagsrytme hjælpe jer. Det er vigtigt, at hun er aktiv, spiser, får mælk og sover til nogenlunde faste tider jf. dagsplanen, fordi det påvirker hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for træthed - så hun er parat til at sove, når hun puttes. Jo mere fast rytme, jo bedre vil det være og jo lettere bliver det naturligt også for far at tage over - og han kan netop følge den rytme, som I har fået skabt :)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke til jer alle tre med de nye ændringer i hverdagen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce