Svar: Sove indenfor til middag
Kære Lillefisens mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du allerede har forsøgt en del for at få jeres lille dreng til at sove sine dagslure indendøre, og det er faktisk en ret svær alder at få ham til dette, når han ikke er vant til det, så jeg kan godt forstå, at du synes det er svært ...
Han er rigtig godt igang med separationsfasen, der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt, han har naturligt svært ved at finde fysisk ro, når han skal sove og svært ved at koble fra alle dagens oplevelser - og her hjælper det ofte netop med en tur i barnevognen, fordi han der kan sidde, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, blive fyldt op med indtryk, før han så er parat til at lægge sig ned og sove.
Og rigtig mange børn vil protestere over søvnen i denne alder, altså ikke kun over at skulle puttes i tremmesengen, men også over at skulle sove i det hele taget. De vil ofte hellere lege, følge med og opleve, end de vil sove. Det er som om at "dagen ikke skal soves væk" og derfor siger de nej til at blive puttet - også selvom vi ved, at de har brug for det og tydeligt kan se, at de er trætte.
Så.. det er for mange børn rigtig dejligt at sove dagssøvn i barnevognen i denne alder, og da jeres dreng er meget glad for dette, så er det naturligt vigtigt at du forsøger at finde balancen mellem at lære ham at sove indendøre og også give ham den søvn, som han har behov for - ved f.eks. at trille ham en tur. I første omgang vil jeg derfor ikke anbefale dig, at du "kæmper med ham" både til formiddagslur og middagslur, men måske forsøger at putte ham indenfor til den ene lur og triller ham en tur til den næste, så du holder faste de rutiner, og den genkendelighed han allerede har :)
Jeres dreng sover i sin tremmeseng om aftenen, og det lyder som om, at det fungerer godt. Det kan derfor være en god idé, at du forsøger at putte ham i tremmesengen på samme måde som du gør det om aftenen, så der er genkendelighed, og han er tryg ved det som skal ske. Du skal dog være meget opmærksom på, om han bliver rigtigt ked af det og begynder at forbinde det at sove i sin seng med noget som ikke er rart. For hvis han begynder at græde i forbindelse med sin dagssøvn i tremmesengen, så kan dette faktisk medføre samme reaktion om aftenen og dermed gøre, at de rutiner, som I har der, pludselig ikke fungerer, og det vil jo være rigtig ærgerligt, hvis han af ...
... den grund pludselig får svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen...
Nogle gange kan det være en idé at tage barnevognen indenfor og lade ham sove i den indendøre eller evt. på en altan. Nogle gange kan man også have held med at tage barnevognskassen af og stille den i tremmesengen, så han puttes i sin barnevognskasse og har den genkendelighed omkring sig, men samtidig også lærer at sove i sin tremmeseng. Denne løsning er dog ofte bedst til lidt yngre børn og især også hvis barnet generelt kun kan sove i barnevogn, og jeres dreng er jo egentlig glad for sin seng og har fine rutiner her.
Nogle gange kan det hjælpe at lægge sig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Nærheden kan gøre, at han lettere kobler fra og finder ro. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af sengen og ikke kommer til skade. Med den alder han har, er han naturligt også meget mobil... Fordelen ved at lægge sig med ham er blandt andet, at han på denne måde lærer at falde i søvn liggende og uden bevægelse, altså lærer at sove uden at skulle trilles, og det kan også være en god vane at få med sig :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bliver han ammet, eller får han flaske? De fleste børn vil i 9 måneders alderen have brug for 3 mælkemåltider dagligt og de ligger ofte godt før middagslur, aften og sen aften. Og netop at få mælk som en fast del af sit putteritual før middagsluren kan også være en måde at hjælpe ham til ro og hjælpe ham til at overgive sig til søvnen. Hvis du ammer ham, kan du lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde søvn der, hvis du giver flaske, så kan den med fordel gives i tremmesengen, fordi han så får lov til at falde i søvn der, hvor han har fået sin mælk - og ikke oplever et skift fra favn og ned, hvor han skal sove, hvilket mange børn i denne alder vil protestere imod.
Nogle gange kan det være en idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur for på den måde at forlænge hans vågenperiode lidt og samtidig aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt... og dermed gøre ham mere klar til at sove middagslur i sin tremmeseng, når han så puttes i den. Nogle gange kan et bad midt på dagen, afsluttet med god frottering, lidt babymassage osv. være en fordel fremfor at lægge det om aftenen...
Det var lidt tanker frem og tilbage og jeg håber, at det kan hjælpe jer lidt på vej, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.