Svar: Splitting

---

Hej

Tak for dit brev :)

Begrebet "Splitting" bruges normalt inden for psykoterapien, hvor det beskriver det mønster, at en person opfatter både sig selv og andre som enten "gode" eller "onde". Splitting er en beskyttelsesstrategi, som opstår, hvis man f.eks. er vokset op i et kaotisk miljø. Det kan hjælpe med at holde gode og dårlige oplevelser adskilt og dermed reducere angst og forvirring...

Jeg tænker ikke, at begrebet "splitting" er det, I oplever...

Jeres datter er knap 2 år gammel og derfor rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan hun påvirker andre med sine handlinger, hvordan andre reagerer på hende, hvordan verden fungerer. Og det gør hun på rigtig mange måder - blandt andet ved at afprøve hypoteser og ved at sige "nej" til at få børstet tænder, få sat hår osv.

At afprøve hypoteser betyder blandt andet, at hun kan tænke, "hvis jeg siger nej til, at mor børster mine tænder, så gør far det?"og så afventer, hvad der sker, eller "hvis jeg siger, at jeg vil have far, så kommer han?" - måske sker det, hun forventer, måske sker der noget andet, det er dog alt sammen for at finde ud af, hvordan verden fungerer.

Og at sige nej er en nødvendighed "nej, jeg vil kke have mors hjælp, jeg vil have fars hjælp" og modsat. Igen både for at finde ud af, hvordan I reagerer på hende, men også fordi hun naturligt har en alder, hvor hun vil sige nej og vise mere og mere egen vilje. Selvstændighedsalderen dækker ofte over 1-3 års alderen, og det er en tid, som kræver stor tålmodighed og omsorg, samtidig med at I naturligt gerne må have visse regler.

Jeres datter er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil - for det er netop, når hun gør dette, at hun udvikler sin selvstændighed. Hun kan ikke gøre det samme som jer, men er nødt til at ville noget andet for at finde ud af, hvem hun selv er. Derfor vil I naturligt have en del konflikter i løbet af dagen, hvor hun siger nej, og hvor hun viser egen vilje mere og mere.

Nogle gange skal I lade hende gøre det hun vil og acceptere, at hun har sin egen måde. Der kan være mange måder at gøre ting på, og nogle gange kan hendes måde være lige så god. Andre gange kan I måske indgå et kompromis, så I mødes på midten og både mor/far og datter synes, at det er en okay løsning. Og atter andre gange skal I holde fast i, at det er som I vil, fordi I jo er de voksne og det er jer, som i sidste ende bestemmer...

Der er naturligt beslutninger, som I som forældre er nødt til at tage - fordi jeres datter stadig er så lille, at hun ikke ved, hvad der er bedst for hende, og hun derfor ikke selv kan vælge. Det kan være, at hun f.eks. ikke ...

---

---

... vil holde i hånden, når I går ved vejen, hvilket hun er nødt til, fordi der kører biler, og det er farligt. Her er I således nødt til at holde fast i, at hun skal holde i hånden eller sidde i sin klapvogn/barnevogn, også selvom hun protesterer.

Måske vil hun ikke ligge på puslebordet, når hun skal have en ren ble på, og her kan et kompromis f.eks. være, at bruge buksebleer og så lade hende stå op og skifte hende stående. Det kan sagtens være fint at gøre, når der blot er tale om en tisseble, og det vil gøre det lettere at acceptere, at hun så skal ligge ned, når det er en afføringsble, som skal skiftes, og hun har brug for at blive vasket grundigt...

Og så er der f.eks. også situationer, hvor hun beder om den modsatte forældre. Nogle gange vil det være fint, at det er den modsatte forældre, som tager over, fordi det giver mere ro, tænderne bliver børstet uden konflikter, magtkamp og gråd - og I skal som forældre naturligt vurdere, hvilke konflikter I tager og hvorfor. Det er vigtigt ikke at "holde fast" af princippets skyld... Andre gange vil det være fint, at I holder fast i at nu er det f.eks. far som hjælper hende. Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig kan have sin mor og ikke stadig f.eks. skal sige godnat til jer begge.

---

---

---

Det er vigtigt, at det at skulle sove forbindes med noget trygt og dejligt. Det er vigtigt at det er en hyggestund at komme i seng og noget, som hun kan se frem til. Det betyder kke, at I ikke kan skiftes til at putte hende, men det er vigtigt, at I begge siger godnat til hende. Og det betyder, at hvis det f.eks. er far som læser godnathistorie og hun siger at mor skal læse, så kan far sige "jeg læser for dig, mor kommer og kysser godnat bagefter". På den måde holder I fast i, at far læser for hende i aften, men anerkender samtidig hendes lyst til og behov for at mor også kommer og kysser godnat. Det ene udelukker altså ikke det andet. Samtidig kan du også bakke op om, at far læser og f.eks. sige "far læser for dig, mor kommer ind til dig bagefter", så hun også hører, at du er enig i denne beslutning, og at det er en fin måde at gøre det på, men at du stadig også er der for hende og lytter til hendes behov for at kysse dig godnat :)

Jeres datter er ikke ude på at skille jer forældre eller spille jer ud mod hinanden. Hun er på ingen måde udspekuleret, men forsøger naturligt at finde ud af, hvordan I reagerer på det hun gør - og nogle gange reagerer I måske forskelligt, hvilket også er en vigtig erfaring at gøre sig, fordi vi jo som mennesker er forskellige.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---