Svar: Styrke min datters selvværd

---

Hej med dig

Tak for dit ærlige brev - det er rigtig godt du skriver, der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er vigtigt at kende forskel på begreberne selvtillid og selvværd. Det er to forskellige ting, selvom de hænger sammen.

Selvtillid: Hvis man har selvtillid, så har man en følelse af at være god til noget, og en tillid til, at det her kan man godt klare. Selvtillid handler om noget vi gør, og det handler om noget vi kan. Det betyder, at hvis jeres datter har en følelse af "jeg kan finde ud af det jeg skal", så har hun selvtillid. Når hun står i situationer, som hun ikke har prøvet før,så er det selvtillid, hvis hun har en indre tro på, at hun kan nå det mål, som hun sætter sig. Hun tror på, at hun har de færdigheder, som skal til for at løse en opgave eller lære noget nyt. Selvtillid handler på den måde om de ting, som andre kan se - selvtillid er på den måde noget ydre.

Selvværd: Hvis man har selvværd, så har man en grundlæggende følelse af at være et godt menneske. Selvværd handler om at være. Det er følelsen af at være god nok, som den man er. Selvværd er at kunne værdsætte sig selv - ikke fordi man gør noget særligt, men fordi man ER noget særligt. Jeres datter har et godt selvværd, når hun har følelsen af at "alt ved mig er, som det skal være". Selvværd handler på den måde om noget indre. Det er den indre følelse af at være elsket, at man er værdifuld i kraft af, at man er den man er. Ikke fordi man er særligt dygtig til noget eller kan finde ud af det, man skal, men blot fordi du er dig.

Når selvværd og selvtillid hænger sammen, så er det fordi et barn, som har et godt selvværd - det vil sige, som har en følelse af at være elsket, accepteret som den man er, og værdsat som menneske - vil få tillid til sine egne evner, altså selvtillid.

Hvis jeres datter har en indre fornemmelse af at være okay, så vil hun naturligt have lyst til at gå igang med forskellige opgaver og tage små udfordringer op. Hun vil ikke give op med det samme, men vil have mod på at prøve igen og igen, fordi hun vil have en følelse af at hun stadig er okay som menneske, også fordi hun begår fejl eller noget ikke lykkes for hende. Nogle gange vil jeres datter naturligt give op fordi en opgave er for svær, men det er vigtigt, at hun stadig har en indre følelse af at hun stadig er okay. Det er vigtigt, at hun har en indre følelse af, at det er okay ikke at kunne alt, eller en følelse af, at hun så kan noget andet og har nogle styrker et andet sted.

Selvværd kan give selvtillid - tillid til at kunne - men at have selvtillid giver ikke på samme måde en høj selvværdsfølelse. At være god til noget giver ikke jeres datter en følelse af at være et godt menneske. Du kan godt føle, at du er dygtig til noget og have masser af selvtillid (jeg er god til at score mål), uden at du har selvværd.

Selvværd og selvtillid bygges op af måden I møder jeres datter på - og vi er alle sammen dybt afhængige af den måde andre møder os på. Vores opfattelse af os selv, om vi er "gode til noget" eller "er noget", om vi føler os værdsat, om vi kan mærke os selv og vores følelser, og om vi føler os som noget særligt, det har alt sammen betydning for, hvordan vi klarer os senere i livet. Det har betydning for vores udvikling, indlæring og trivsel.

Det er vigtigt, at I forsøger at møde jeres datter, som I gerne selv vil mødes. Det er, som du selv skriver problematisk, at I møder hende med sætninger som "hold op med det pjat", "hold op med at tude", "tag dig dog sammen" osv. fordi det naturligt vil give hende en følelse af at være forkert, ikke være god nok.. og det er ødelæggende for hendes selvværd og dermed ødelæggende for hende lyst til at forsøge, når noget en gang imellem er svært. Det bliver, som du skriver, blot sværere og sværere for hende...

Du skriver, at I for 1.5-2 år siden prøvede at tage den pædagogiske hat på i en lang periode på 5-6 måneder... og det er faktisk også lidt problematisk. Det er ikke sådan, at der er en "bestemt hat" at tage på, for hvis I gør det, så er det jo ikke ægte, det I gør. Og for at kunne hjælpe jeres datter, så er I nødt til at træde et skridt tilbage, se på, hvad det egentlig er I gør - og det lyder for mig som om, at I forsøger at ændre på jeres datter. Det lyder som om, at det irriterer jer, at hun er, som hun er, at hun gør det, hun gør, og at hun reagerer, som hun gør... og det er naturligt problematisk for hendes selvværds ...

---

---

... følelse. Og I kan ikke ændre på jeres datter, men I kan ændre på jer selv, og måden I håndterer tingene på... Og dette er virkelig sagt i bedste mening, og jeg beklager meget, hvis det sort på hvidt kommer til at lyde hårdt, for sådan er det ikke ment - og jeg er slet ikke i tvivl om, at I jo rigtig gerne vil hjælpe og ændre nogle ting, for det er jo netop derfor du skriver :)

I skal forsøge at sætte jer i hendes sted. Hvordan ville I have det, hvis I til hinanden eller nogen af jeres kolleger til jer f.eks. sagde "tag dig dog sammen", "hold op med det pjat" osv. ville det hjælpe jer, eller hvad ville egentlig hjælpe jer? Hvordan skulle ting siges, hvis I skulle føle jer hjulpet...

Når I gerne vil styrke jeres datters selvværd, så har det rigtig stor betydning, hvordan I kommunikerer. Det er vigtigt, at hun føler sig set og lyttet til. Det er vigtigt, at hun føler oprigtig interesse, og at I interesserer jer for hende. Det er vigtigt, at I kommunikerer med ord, men det er også vigtigt, at I viser med jeres kropssprog, jeres mimik, jeres øjne, berøring, måden I gestiklurer på osv. at I gerne vil hende, hjælpe hende, og at I elsker hende højt, at hun er noget særligt for jer :)

Du spørger, hvad I helt konkret skal sige/gøre, når ting er svære for hende, når noget driller og ikke rigtig lykkes, og her kan du f.eks. sige "jeg kan godt forstå, du synes det er svært at..." eller "det er også dumt, når det altid driller", så hun hører, at du forstår hende. Du kan også guide hende til hjælp "hvis du tager gaflen i den ene hånd, så kan du bedre...", "prøv at åbne plastiklommen lidt først og så tage papiret ind bagefter" og hvis det så også er svært f.eks. sige "ja det kræver lidt øvelse, det er ikke så let" eller lignende. Så du guider hende i det som er svært, men også anerkender, at det faktisk er svært.

Du kan også med fordel tale med hende om nogle af de ting, som hun kan nu, men som hun naturligt ikke har kunne. Der er rigtig mange ting, som hun har lært, og som hun klarer i dag, fordi hun har øvet sig, prøvet rigtig mange gange og fundet ud af det. Og det kan være rigtig rart at blive mindet om dette :)

---

---

---

Du kan også med fordel tale med hende om de ting, som du nogle gange synes er svære. Du kan med fordel også nogle gange sige "det kender jeg godt", "jeg kan også godt blive ked af det, når noget...", "jeg skulle engang.. det syntes jeg var rigtig svært" osv. Så du bruger dine egne erfaringer og viser hende, at det hun oplever, kender du også, og det er helt okay, at noget nogle gange er svært...

Derudover vil det være rigtig godt, at I også giver hende små opgaver, som hun faktisk godt kan løse, og hvor hun netop vil få en følelse af, at det her har hun styr på. Det kan f.eks. være selv at finde sine skolebøger frem, selv være med til at smøre sin madpakke, pakke sin gymnastiktaske osv. Naturligivs med guidning af dig/jer i begyndelsen, men så det er noget, hun fremadrettet selv klarer.

Og så skal I naturligvis også have forståelse for, at det at starte i skole er en kæmpe omvæltning, og det er helt naturligt, at hun reagerer med lidt mindre overskud lige nu. Hun oplever rigtig mange nye situationer lige nu, mange nye krav - både i klasselokalet og på legepladsen. Hun skal finde nye kammerater, lære nye lege og regler for leg, indgå socialt med mange nye børn, kunne modtage en kollektiv besked, række hånden op, finde rundt på skolen, spørge om lov til at gå på toilettet osv. osv. Så når hun er hjemme, så er der ikke overskud til ret meget, og der skal ikke ret meget til, før hun synes det bare er for meget, og det at maden falder af gaflen kan godt være det, som får bægeret til at flyde over.

Også her vil det være rigtig godt, at I sætter ord på, hvor svært det kan være at starte i skole, hvor meget det kræver. At I godt kender det fra jer selv, når I f.eks. starter på et nyt arbejde og give eksempler fra jeres liv. Ligesom I kan sætte ord på alt det, som I oplever, at hun faktisk klarer rigtig godt, så hun også hører, at I ser alt det hun kan - og så I sætter ord på, at selvom det er svært, så er I sikre på, at hun nok skal klare det, at I tror på hende og nok skal hjælpe hende, hvis hun har brug for det osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse meget mere om selvværd og selvtillid, og hvordan støtte dette hos vores børn :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---