Svar: Reaktion på at blive storebror.

---

Kære Far til 2

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror, hvor dejligt! Og velkommen tilbage :)

Der er ingen tvivl om, at det er en stor omvæltning, når der kommer en lille ny i familien og det er helt naturligt, at Elliot reagerer - selvom det kan give dig en "knude i maven", så skal du se hans reaktioner som et sundhedstegn...

Man sammenligner det at få en baby i familien med, at din kone kom hjem med en ny mand, erklærede at ham elskede hun, og han skulle være hos jer altid. Faktisk sov han også i soveværelset og du kunne se, at når de to sad sammen i sofaen, kælede, kyssede, krammede, kikkede på hinanden, så havde de to noget helt specielt sammen.

De følelser, som det ville vække i dig, det er nogle af de følelser, som Elliot har. Når han ser jer sammen, så gør det ham usikker. Han hører og ser, at I taler til Alfred på en særlig måde, når I kærtegner Alfred og er omkring ham på en særlig måde, så fornemmer han, at det her er noget særligt. Han får en følelse af at "de har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det gør oprigtigt ondt. Det gør både en ked af det, vred og bange - og det er netop disse følelser, som man siger at storebror har lige nu. Han er ked af, at han ikke længere har jeg for sig selv. Han er vred over, at han er blevet sat i denne situation, og han er bange for, at I vil elske lillebror højere, end I elsker ham.

Det er meget stærke følelser, og han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på, hvordan han har det - men han viser jer det fysisk ved at være på tværs og bryde fysisk sammen, der skal ikke så meget til før bægeret flyder over. Han er naturligt meget følsom overfor, hvordan I reagerer på ham, og det er vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hans følelser og forsøger at vise ham, at han stadig er noget særligt, og at ingen kan tage hans plads. Når lillebror f.eks. får mælk, så er det vigtigt, at I gør det til en hyggestund for jer alle sammen, og at han f.eks. kan få historie imens. Ligesom det kan være rigtig godt, at du nogle gange prioriterer at lave ting med ham alene, så han føler sig særligt prioriteret lige nu :) Måske kan du gå til svømning, musik og bevægelse eller lignende med ham - så I to har noget, som kun er for jer to, og hvor lillebror ikke er med.
Når han lige nu siger nej til at køre tur i bil, så er det ikke nødvendigvis fordi han ikke gerne vil lave ting sammen med far, men fordi han er usikker på, hvad han går glip af derhjemme. Der kan også være noget trygt i at blive hjemme for på den måde at kunne følge lidt med i, hvad der foregår...

20 måneder mellem drengene er på sigt ikke meget, og ...

---

---

... jeg er helt overbevist om, at de to vil få rigtig meget glæde af hinanden i fremtiden. Lige nu er 20 måneder dog meget i forhold til deres udvikling og hverdag - forskellen er betydeligt større, jo yngre de er, hvor forskellen naturligt ikke vil være der på samme måde, når de er 18-20 år gamle... og de næste måneder og år frem, så har det naturligt betydning, at de udviklingsmæssigt vil være forskellige steder. De skal mødes forskelligt og vil have forskellige behov i hverdagen.

Det er naturligt hårdt for jer lige nu, fordi begge børn vil have rigtig meget brug for jer, igen af dem er "selvkørende".. Fordelen er dog, at I ikke kommer til at sige "Nu må du lige vente lidt" til storebror, fordi han faktisk ofte ikke vil kunne vente. Han vil stadig have brug for jer og brug for jeres hjælp, og da han ikke er ældre end han er, så vil det være begrænset, hvor meget I kan overlade til ham selv, I er nødt til at være der for ham, inddrage ham osv. Så på den måde vil han stadig føle sig set og mødt :) Og det er rigtig godt :)

Man kan overveje hvor meget han skal være i institution... I princippet kan det være en rigtig god idé at lade ham bibeholde sin hverdag, fordi der sker rigeligt med ændringer der hjemme. Han bruger enorme ressourcer på at finde sin rolle som storebror, finde sin rolle i en familie, der nu består af fire personer i stedet for af tre - og man kan sige, at han i institutionen har den rolle, som han plejer at have. Der glider han ind mellem de andre børn og voksne, som han plejer at gøre og på den måde kan det være et frirum for ham.

---

---

---

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt at anerkende, at han netop bruger rigtig mange kræfter på at finde sin nye rolle i jeres familie, og at han derfor naturligt måske nogle gange har brug for kortere dage i institution. Nogle dage vil han måske have behov for at kunne starte dagen roligere og blive afleveret senere, andre dage vil det være rigtig dejligt at kunne blive hentet tidligere. Og nogle dage vil han naturligt også have glæde af en fridag... I skal her forsøge at vurdere, hvad han viser tegn på at have behov for, hvilke signaler han sender :)

Elliot vil ret hurtigt glemme, hvordan det er at være en og ikke have en lillebror, men følelsen af at I er der for ham, behovet for at føle sig prioriteret og føle sig som noget særligt vil naturligt altid være der :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Læs også gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor der er et kapitel om netop søskende og at give sin børn et godt søskendeforhold. Og så har jeg jo også lavet "Helens bog til far", som du måske også kunne finde inspiration i.. :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---