Svar: Aftensmad til 2 årig?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og jeres tanker omkring mad :)

Der kan naturligt, som du spørger ind til, være tale om en naturlig selektivitet, fordi jeres datter nu har den alder hun har. Det skal man naturligvis tage hensyn til, og det er - som du også skriver - vigtigt ikke at presse hende unødigt til at spise. Du skriver dog, at hun aldrig rigtigt har spist særligt varieret, og med den alder hun har nu, så er det naturligt svært at få nye fødevarer på menuen... Det betyder dog ikke, at det er helt umuligt, men det er svært, for hun vil naturligt spise det, som hun føler sig mest tryg ved.

Og når jeg ser på din beskrivelse af hendes indtag af fødevarer, så slår det mig, at hun spiser mest lys mad: grød, banan, boller, pasta, kødpålæg, pølser, pommes frites, ostehaps, fiskefilet, kartofler, yoghurt... det er alt sammen lyse fødevarer og selvom hun også spiser rugbrød med smør og lidt pålægschokolade, så tænker jeg, at hun har en vis tryghed i forhold til det lyse.

Nogle gange kan det være en fordel at tage udgangspunkt i netop farverne og variere hendes indtag ved at tilbyde hende mad, som hun farvemæssigt er mest tryg ved. Andre lyse fødevarer er f.eks. forskellige typer af fisk - torsk, hellefiske, lyssej, hvid fisk, laks (som er lidt "lyserødt" som pølser) og lignende. Fiskefrikadeller kan også være en mulighed, og det samme kan f.eks. torskerogn. I stedet for kun pastaskruer så kan hun også tilbydes ris, bulgur, quinoa, couscous... Og af hvide grøntsager findes f.eks. blomkål, som I kan hakke meget fint og servere som f.eks. ris, hvis hun lige nu vægrer sig mod at spise blomkålsbuketter eller lignende, men måske godt kan lide ris og konsistensen af ris... Da hun er glad for pommes frites og kogte kartofler, kan I også forsøge med ovnbagt pastinak...

Ved på den måde at tage udgangspunkt i fødevarer som hun umiddelbart er tryg ved kan I nogle gange være heldige at få introduceret nogle nye fødevarer og dermed øge hendes indtag, variere hendes indtag mere.

Det er også en rigtig god idé, at I lader mindst en ting være noget, som hun godt kan lide. Det betyder ikke så meget om det er rugbrød, kogte kartofler, eller pasta. Det at der altid er noget, som hun lide og gå igang med at spise vil gøre det naturligt for hende netop at gå igang, når I sidder ved bordet. Så hun på den måde lærer at nu er det spisetid og så I alle også har lidt ro omkring måltidet, fordi hun faktisk spiser...

For det er også meget vigtigt, at I forsøger at give hende madro. Det er vigtigt, at I ikke begge sidder og kikker på hende og koncentrerer jer om hende, hvordan hun spiser, hvor meget, i hvilken rækkefølge osv. giv hende ro til at spise uden at I kommenterer for meget på det. Måske skal I have nye pladser ved bordet, så hun ikke længere sidder for bordenden med mor og far på hver side - det gør nemlig ofte, at jeres øjne er rettet mod hende, og hun er fuldstændig bevidst om, at når hun skubber ærterne på tallerken til side, så gør det noget ved jer...

Du nævner, at du selv altid har været meget kræsen og hvis der er mange ting, som du ikke kan lide, så smitter dette naturligt af på jeres datter. ...

---

---

... Vær meget opmærksom på hvilke signaler du sender med dit kropssprog og hvordan du generelt omtaler mad - både når I spiser sammen derhjemme og når I er ude, spiser på restaurant/cafe, står foran en buffet eller lignende. Børn bruger os voksne som et spejl :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan inddrage hende i madlavningen. Hun må meget gerne være med til at komme udskåret grønt i skåle, ligesom hun meget gerne må smage undervejs. Hvis I selv står og smager på maden, gnasker lidt i en gulerod, på lidt rød peberfrugt eller lignende imens det bliver skåret ud, så vil hun naturligt også kunne spejle sig i dette - og har hun smagt og spist lidt før I sætter jer til bordet, så behøver I ikke koncentrerer sig så meget om dette ved middagsbordet, men så kan netop bedre give hende madro...

Det kan være en god idé med en tallerken inddelt i rum, så maden ligger adskilt, men så der stadig er lidt at vælge imellem. Hun kan så selv styre, hvad hun vil spise, og hvad der bliver liggende...

Normalt er det en god idé at servere mad adskilt og lade hende selv tage, hvad hun har lyst til. Hun udviser naturligt mere og mere selvstændighed, vil rigtig gerne deltage og have små opgaver og roller, der giver hende en følelse af at mestre flere og flere ting - herunder også selv at komme maden på sin tallerken, selv hælde vand eller mælk op i koppen osv. Når det så er sagt, så kan det ikke skade at prøve med portionsanretninger, hvis I tænker, at det kunne have en positiv effekt hos jer. Hvis det ikke fungere, så kan I jo lade være og gå tilbage til "selv at tage sin mad" igen :)

---

---

---

I skal som sagt tilbyde mindst en ting, som I ved, at hun godt kan lide, så hun har noget at gå igang med at spise og også får noget at spise. I skal lave børnevenlige retter, så I ved at hun naturligt vil kunne spise den mad, I serverer - og hun skal ikke tilbydes noget andet i stedet, hvis der er mad, som hun kan lide at spise. Når det så er sagt, så skal hun dog heller ikke gå sulten i seng og derfor kan det nogle gange godt være en idé med et godnatmåltid. Det er dog vigtigt, at dette måltid ligger adskilt fra aftensmaden, så hun netop ikke lærer, at hun kan afvise aftensmad og få noget andet i stedet... Det vil derfor være godt, hvis der f.eks. ligger et aftenbad imellem de to ting, og at godnatmåltidet serveres som en del af putteritualet.

Et godnatmåltid kan være en banen, en grød, en portion havregryn med lidt mælk eller det kan også sagtens være rester fra aftensmaden. Har I f.eks. fået frikadeller, så er der ikke noget i vejen for at hun tilbydes en kold frikadelle, som hun kan gnave sammen med et stykke rugbrød...

Og så skal I naturligvis glæde jer over, at hun faktisk spiser okay, når hun er af sted om dagen og lyder til at spejle sig godt i de andre børn. Det er super og det vil, som I skriver, måske også hjælpe, når hun begynder i børnehave. Men stadig skal hun jo helst også spise lidt der hjemme :)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre :)

Læs også gerne min børnebog "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" højt for hende, så I på den måde også får hende inddraget lidt i madlavningen og får skabt lidt naturlig interesse for mad :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---