Brev:
Hyppigt mælkbehov, skemad og god rytme
Kære Helen
Tak for en god brevkasse, som har givet os stor inspiration til vores datter. Nu håber jeg, at du måske kan hjælpe os videre :)
Vi har en dejlig datter på 5,5 måned (dog født 10 dage efter termin), som vi selv synes trives rigtig godt. Hun vejer nu lidt over 8 kg og måler 67 cm. Vi får dagligt mange smil og motorisk viser hun stor interesse og fine, naturlige fremskridt – hun triller konstant fra ryg til mave, viser små tegn på at kunne sidde selv og vi gætter på, at hun inden for få uger kan møve sig frem på maven, da hele hendes krop konstant arbejder herpå.
Generelt er vi inde i en rigtig god periode, som vi nyder (vi ved, at det hurtigt kan ændre sig). Vi søger derfor mest af alt gode råd til, hvordan vi fremadrettet kan fortsætte den gode rytme med særligt henblik på mad.
Lidt forhistorie og beskrivelse af nuværende rytme:
Vores datter har altid været god til at sove, når vi først fik hende til at sove. Hun har samtidig altid vist tegn på stor og ofte sult, så da hun var tre uger, introducerede vi 1-2 flasker dagligt ved siden af amningen. Generelt virker hun til at være glad for mad, for flasken ødelagde aldrig amningen, da det åbenbart blot var en anden måde at få mad på for hende. Og frem til hun blev 4 mdr. kunne vi se, at hun var meget fascineret, når vi spiste og drak. Da amningerne pludselig sneg sig op på 14 gange i døgnet (også grundet tørst i den varme sommer) og søvnen blev dårligere, så besluttede vi, at når hun blev 4 mdr., ville vi introducere skemad, gå 100% over til flaske, arbejde på en rytme, få hende til at sove i barnevognen om dagen samt flytte hende over i egen seng om natten. Alle beslutninger har vist sig at være en succes indtil videre.
Skemaden var et hit fra starten og hvis hun kunne lide smagen, så spiste hun med stor glæde. Som mor trives jeg med ikke at amme længere og vores datter virker også til at trives med det (der var dog lige 1-2 dage med lidt udfordringer). Generelt virker vores arbejde omkring en rytme til at bære frugt. For vi kan nu få hende til at sove i barnevognen efter 10-20 minutters gang. Det har også være godt for os alle, at hun nu sover i egen seng. Om natten skal vi typisk kun give hende mælk en gang – nogle gange sover hun endda 8-9 timer uden at bede om mad og vågner op med et stort smil. Det nyder vi som forældre, selvfølgelig velvidende om at det hurtigt kan ændre sig.
Selvom vi er kommet langt med en rytme, så vil vores datter gerne have flaske oftere end hvad jeg ellers kan læse er typisk i hendes alder. Børn er selvfølgelig forskellige og jeg giver hende gerne ofte flaske, hvis det er nødvendigt, men jeg er bare rigtig meget i tvivl om, hvordan jeg kan lave en god rytme for skemad ved siden af mælken. Hun bliver snart 6 mdr. og så går vi jo for alvor i gang med at introducere mad. Da det gik godt med at give grød til frokost (maks. ½ dl), er vi begyndt at give hende lidt grønsagsmos om aftenen (maks. ½ dl) – eller omvendt. Vi forsøger at give maden på ca. de samme tidspunkter hver dag, men det er rigtig svært i forhold til hendes mælkebehov og sovetidspunkter.
Lige nu får hun 8-9 flasker i døgnet (10 hvis det er virkelig varmt vejr). Typisk får hun en både før og efter en lur, hvilket gør det svært at finde plads til skemaden. Hun spiser alt fra 50-160ml ad gangen – få gange 200ml om natten. Vi tilbyder hende ofte vand og specielt efter en lur, da hun formentlig bare er tørstig, men hun drikker kun minimalt. Hun tror vist, at det er en leg at holde begge hænder om glasset og vippe det og derfor bliver det kun til små mundfulde, selvom hun lader til at forstå teknikken bag. Vi har prøvet at give vand af sutteflaske og tudekop, men det virker ikke.
Personligt kan jeg også bedste lide, at hun lærer at drikke af et glas/en kop. Jeg har forsøgt at trække tiden mellem flaskerne og gøre hende godt sulten, så hun kan få flasken inden hun skal puttes, men det resulterer ofte i, at hun ...
... bliver rigtig ked af det eller ikke når at få tanket op med mælk inden næste lur, og derfor bliver ked af det i barnevognen eller sover en kortere lur end normalt. Og er hun for sulten, vil hun ikke spise skemaden. Faktisk ender vi ofte med at have en flaske med på barnevognsturen, så hun kan få lidt ekstra mælk (typisk drikker hun 40ml 20min efter en stor putteflaske) og hvorefter hun falder i søvn.
Ud over at hun formentlig typisk er tørstig, så tænker jeg også, at hun spiser meget mælk om dagen for at tanke op til den lange søvn om natten. Samtidig har vi på min side af familien en ret effektiv fordøjelse, hvor vi hurtigt bliver sultne og fordøjelse går i gang med det samme. Jeg tænker, at hun muligvis har arvet dette og derfor bare er sulten hurtigt igen Hun ønsker f.eks. ofte mælk kun 20 min efter at have spist f.eks. ½ dl grønsagsmos.
Vi har efter ok fra vores sundhedsplejerske ladet vores datter sutte på lidt frugt (typisk melon, helt i starten lidt banan). Det sker selvfølgelig med stor kontrol fra vores side, men hun virker rigtig glad for det. Jeg har dog måtte stoppe igen, da hun har stor kraft i gummerne (ingen tænder) og derfor hurtigt får bidt større stykker af. Du må derfor også gerne komme med dine erfaringer i forhold til hvordan vi håndterer dette, når hun bliver 6 mdr. og begynder at få ting, som hun kan sidde og gumle på.
Mit spørgsmål lyder derfor, hvordan kan vi bedst muligt gribe situationen an i forhold til hendes ofte behov for mælk og den snart større introduktion af mere skemad og mellemmåltider?
Hvis muligt, må du også gerne komme med et bud på en god rytme, gerne hvor der kun indgår to lurer.
Den nuværende rytme ser typisk således ud:
Kl. 6.30 – Vågner (vi har opgivet at få hende til at sove videre)
Kl. 7.00 – Får en flaske og drikker typisk mellem 50-110ml (springes denne over, sov hun kun en kort lur til middag)
Kl. 8.30 – Får en flaske og drikker mellem 70-110ml – puttes herefter i barnevognen og sover mellem 45 min til 1,5 time
Kl. 10-10.30 – Får en flaske og drikker mellem 110-130ml
Kl. 11-11.30 – Grød med frugtmos eller grønsagsmos, maks. ½ dl – tilbydes vand
Kl. 12.30-13 – Får flaske og drikker mellem 100-130 ml – puttes herefter i barnevognen og sover 45 min til 1,5 time
Kl. 14.30-15.30 – Får flaske og drikker mellem 70-160ml
Kl. 17-18 – Får flaske og drikker mellem 80-150ml – puttes herefter til en kort lur (nogle gange springes den over, hvis hun allerede har sovet mere en 3,5 time den dag – andre gange har hun virkelig brug for den)
Kl.18.30 Grønsagsmos, maks. ½ dl – tilbydes vand
Kl. 19-19.30 – Får flaske og drikker 60-160 ml
Kl. 20-21.00 – Får flaske og drikker mellem 100-160ml – puttes i egen seng
Kl. 3-4.00 – Får flaske og drikker mellem 140-200ml og sover videre i egen seng
Hvis hun som sagt sover en kort formiddagslur ændres dagens rytme hurtigt og vi tilbyder derfor allerede skemad kl. 10.30 for at bibeholde en nogenlunde ok rytme samt indlægger en tredje lur. Men det er således allerede en time tidligere end ønsket og rodet i forhold til den tidsmæssige afstand til de tidligere flasker, da næste flaske og skemad falder oveni hinanden. Sover hun dog en længere formiddagslur og næste lur også bliver lang, så har hun ikke brug for en tredje lur og så ændres rytmen igen.
En anden ting: vores datter har som sagt vist stor interesse for mad og vi startede godt ud med grøden. Men efter de varme sommerdage, hvor hendes sult var lille, og nu med introduktionen af grønsagsmos, så afviser hun ofte at spise grød. Med lidt held kan vi få hende til at tage et par mundefulde, hvis der er godt med frugtmos på. Samtidig vil hun på nuværende tidspunkt kun spise købe grønsagsmos og ikke det, vi selv laver. Kan der allerede nu være tale om ”kræsenhed” eller at hun måske er træt af smagen af grøden?
Det blev et langt brev. Håber det giver mening og på forhånd tak.
Venlig hilsen
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.