Svar: Barn vil ikke blive i seng

---

Kære Laura

Tak for dit brev og det er rigtig fint, at du skriver tilbage, jeg vil gerne forsøge at uddybe mit tidligere svar :)

Det lyder lidt som om, at en af jeres udfordringer er den åbne seng. I har været nødt til at fjerne tremmerne fra tremmesengen, fordi jeres dreng kravlede ud over kanten - og af sikkerhedsmæssige årsager er det naturligt nødvendigt. Men det lyder som om, at det giver ekstra stor uro hos jer og en dreng, som så igen og igen kravler rundt, vil hen til vinduet, stå og kikke der - og at han et eller andet sted ikke helt forstår, hvad det egentlig betyder at skulle i seng...

Er der nogen mulighed for at sætte bunden i tremmesengen ned, og tremmerne på igen, så jeres dreng kan blive i sin seng, når han først er puttet. Ikke for at "holde ham bag tremmer", men for trods alt på den måde at hjælpe ham til at finde ro og finde ud af, at det er det, som forventes af ham nu. I kan stadig godt være ved siden af ham, hvis han har brug for det...

Du skriver, at I putter ham i sovepose... men hvornår gør I det, for det lyder for mig som om, at I skal gøre dette med det samme, I putter ham med godnathistorie - og ikke først, når han har rejser sig gentagende gange eller er løbet over til vinduet. Jeg tænker at soveposen også gerne skulle hjælpe ham med at finde fysisk ro og finde ud af at lægge sig, koble fra...

Som udgangspunkt skal han puttes i sengen, så han vænnes til at sove der og netop forbinder sin seng med stedet, hvor han sover - og måske forvirrer det ham for meget med madrassen på gulvet, fordi det naturligt signalerer, at han jo også kan sove der... I skal dog gøre op med jer selv, om han kan finde ro ved at ligge med en af jer på madrassen og derfor falde i søvn stille ved siden af jer eller om det er bedre at han puttes i sengen, og I så sidder hos ham, læser osv.

Du skriver, at han aldrig sidder eller ligger stille, at det er en kamp at skifte ble, at han ikke kan lide at blive tørret med et håndklæde og at babymassage er helt umuligt... Har det altid været sådan? Det kan naturligvis sagtens hænge sammen med alder, udvikling og en naturlig rastløshed i kroppen, men hvis det altid har været et problem, så kunne det måske være en idé at tale med en ergo- eller fysioterapeut...

Nogle børn har en meget sensitiv taktil sans, det der også kaldes følesans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke bryder sig om tøj, der strammer. De bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet,de protesterer ofte mod at blive tørret om munden med en klud eller kan ikke lide at få en vaskeklud på kroppen, det gør også ondt at få redt hår, de vil ikke have klippet negle osv. ligesom de ofte heller ikke bryder sig om at have mad på fingrene...

De kan også have svært ved berøring. De har svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. De har svært ved at slappe af, når de sidder hos mor og far, de lader sig ofte ikke ret gerne nusse, kramme og kæle, men trækker sig væk og kan nogle gange afvise berøring, som om de synes, at det er direkte ubehageligt. Nogle gange har disse børn også svært ved at fornemme deres krop og derfor kan det opleves som om, at de hele tiden er i bevægelse. Man taler om sanseintegrationsproblemer, og der findes ergo- og fysioterapeuter, som er specielt uddannet i dette.

Jeg kan ikke ud fra det I har skrevet sige, om jeres dreng kan have sådanne udfordringer, og det er slet ikke sikkert! Men jeg synes, ...

---

---

... det lyder til at kunne være en overvejelse værd og viser det sig at være tilfældet, så vil man kunne lave nogle øvelser, som kan hjælpe ham. Man kan blandt andet bruge en speciel børste, som man bruger på hans krop på en bestemt måde... det er dette specielt uddannet ergo- og fysioterapeuter kan fortælle langt mere om og vise/instruere i.

Derudover så lyder det også som om, at I måske putter ham for tidligt - ikke i forhold til hans udregnede søvnbehov, men fordi det lige nu betyder, at han lærer, at det at komme i seng består af et ret langt ritual, hvor han igen og igen stiger ud af sin seng, kaster med bamse og klud, kommer tilbage i seng, stiger ud af sengen igen, går til vinduet osv. osv. Og for at vænne ham til at han ikke skal rende så meget rundt om aftenen, så kan det godt være nødvendigt, at I putter ham senere - så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn inden for ca 15 minutter. Det vil sige, at hvis han ikke sover før kl 21, så skal I ikke putte ham før - og så netop putte ham med det ritual, som I ønsker at indføre. Det er vigtigt, at I samtidig holder fast i hans rytme om dagen, så han stadig kommer op til samme tid om morgenen, ikke forlænger sin dagssøvn osv. Det er om aftenen, at han skal mærke trætheden og begynde at få lidt fornemmelse for behov for at komme i seng. Gradvist kan han så puttes tidligere og tidligere igen.

Det skal helst være sådan, at han kan puttes med godnathistorie, bamse, klud, godnatsang eller lignende - og ikke igen og igen stiger ud af sin seng og har en masse "overspringshandlinger". Derfor er det vigtigt, at I finder ud af, hvordan I bedst hjælper ham med at falde i søvn inden for rimelig tid og med et ritual, som I synes vil være passende og som kan fungere for jer alle tre. Du spørger om I skal lade ham være ved vinduet, om I skal lade ham gå rundt i værelset osv. Og nej - I skal putte ham på det tidspunkt, hvor han vil være parat til at sove og overgive sig - med det ritual, som I tænker vil være okay :)

---

---

---

Det er helt naturligt, at han ikke har taget bamse eller putteklud til sig endnu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst begynder at bruge en sådan. Jeg kan naturligvis ikke love jer, at han vil komme til det, men det er bestemt et forsøg værd. Og bamsen eller kluden skal også følge ham i vuggestuen, i bilen, i barnevognen osv. Den skal indgå som en fast følgesvend og blive en ny kær ven :)

Normalt vil det være sådan, at når han er puttet i tremmeseng, så vil I kunne gå kortvarigt fra ham og hvis han smider sin bamse eller klud ud af sengen, så lader I dette ligge på gulvet, til I så vender tilbage. På tilbagevejen samler I det op, giver ham det i senge, putter ham igen - og vurderer så, om det er nødvendigt at gå. Hvis han finder ro og tryghed ved at I er der, så bliver I der naturligvis. Men igen - som jeg startede med at skrive, så er det lidt en udfordring, at han ligger i en åben seng, fordi det naturligt signalerer, at han kan stå op og gå ud til jer - og det er i princippet rigtig godt, og rigtig dejligt, men der er stor forskel på, om det er til et barn på 2.5 år eller et barn på kun 1 år. Og jeres dreng er umiddelbart for lille til en åben seng... Det er derfor en god idé at vurdere, om I kan ændre på dette for at hjælpe ham (og jer)... :)

Mange tanker med på vejen, som jeg håber, at I kan bruge lidt videre, uden at skabe større forvirring eller uro... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---