Brev:
Søvn og skolestart
Kære Helen,
Vores store, søde, seje, stærke og dejlige pige er begyndt i skole. Det er kæmpe stort, og hun klarer overgangen super flot.
Hos os, begynder børnene ikke i mini-SFO, som man gør i mange andre kommuner. Så hun har været i SFO en uges tid, og nu er skolen så begyndt.
Der er meget nyt (nye børn, nye voksne, nye regler, nye rammer), og det har gjort det meget svært for hende at slippe dagen og falde i søvn om aftenen.
Efter første skoledag faldt hun i søvn kl. 22.30, til trods for at have været tidligt oppe. Aftenen efter var hun (naturligt nok) træt og ked af det, og hun var særligt ked af at skulle i seng.
Fordi vi har oplevet problemer med søvnen tidligere, tænker jeg automatisk, at hun skal have så meget tryghed som muligt, og jeg har lyst til at lade hende falde i søvn i vores seng. Men jeg ved også godt, at det er en glidebane. For hvis hun får lov til det to nætter i træk, kan det tage 3-6 måneder at vende hende af med det igen.
Da vi flyttede ind i vores nye hus for at år siden, aftalte vi, at jeg skulle putte hende hver aften, fordi hun foretrak det, og fordi det gav hende tryghed. Omkring jul besluttede vi at bytte, så vi skiftes, og begge børn oplever, at begge forældre putter. Men storesøster spørger stadig, om vi ikke kan gå tilbage til den gamle ordning, hvor det kun er mig, der putter hende.
Og det er altså IKKE, fordi far ikke er god til at putte. Han er eksempelvis meget bedre til at fjolle og lave stemmer, når de læser ...
... højt, og han synger også gerne en godnatsang, hvis hun vil have det. Der holder jeg lidt mere fast i rutinen 😊
Mit spørgsmål går på, hvordan vi bedst støtter hende, når nu hun meget nødig vil i seng og sove. Vi læser bøger og sludrer om dagen i vores store seng, fordi storesøster sover i en halvhøj seng med stige. Jeg har svært ved at sidde der, og far kan slet ikke. Så vi læser i vores værelse i den store seng og går så ind til hende og putter og krammer, inden hun får lov at høre lydbog til hun sover. Men nu er hun begyndt at blive rigtig ked af det over at skulle i seng.
Vi har længe talt om at købe en ”rigtig” seng til hende. Den hun har nu er 160 cm lang og 130 cm høj. Men vi forestiller os en voksenseng (200 cm lang og normal højde), som hun også kan bruge som sofa, når hun har legeaftaler med veninder.
Hvis vi byttede hendes seng ud med en, som vi også kunne sidde i, kunne vi læse der, og på den måde ville hun måske hygge sig bedre i sin egen seng og ikke blive lige så ked af at skulle sove efter højtlæsning og hygge?
Skal vi hellere ændre noget i putterutinen? Eller er det bare en svær overgang, som vi skal forsøge at hjælpe hende igennem, så godt vi kan?
Vi er meget opmærksomme på at skabe en god rytme for hende, nu når vi skal ud af døren minimum en halv time tidligere end normalt. Men det er selvfølgelig ekstra svært, hvis hun er op imod to timer om at falde i søvn.
Vi glæder os til at høre, hvad du tænker.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.