Annonce

Annonce

Svar: Klar til at undvære ble?


15. august 2019

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære L

Tak for dit brev og først - hvor er det dejligt, at det er lykkes så fint med at undvære middagsluren og at hele familien trives langt bedre på denne måde. Jeres dreng lyder virkelig til at være inde i en god udvikling, han sover langt bedre end tidligere, han har masser af overskud til at lege og opleve verden, nyder måske at være en af de ældste i vuggestuen og er ved at være parat til at skifte til børnehave.. det er så fint, så dejligt:)

Der er flere ting som taler for at I forsøger at lade ham smide bleen nu, og naturligvis også lidt ting, som kan tale imod:

Det taler for, at han lyder til at kunne holde sig. Han har ofte en tør ble, og når han tisser og mærker, at han skal tisse, så kan han efter lidt dryp godt holde sig til I når toilettet. At han har en tung ble om morgenen er helt okay, de fleste børn bliver renlige om dagen langt før de er det om natten og han kan sagtens have behov for en natble et par år endnu, selvom han ikke har brug for bleen i dagtimerne. Det vil være helt normalt :)

Han har en god fornemmelse for tissetrang, og hvad det er, han skal mærke efter. Det har været godt for ham være uden ble i løbet af sommeren og han har f.eks. kunne mærke, når han har skulle tisse og er stået op af badebassinet og har tisset på græsset.

Han lyder også interesseret i at sidde på toilettet, ikke altid når I spørger ham, men når han kommer derud, så er det okay. Han laver også afføring på toilettet, og synes det er rigtigt spændende. Det lyder som om, at han vil være parat til et samarbejde omkring det.

Han lyder således både fysiologisk og mentalt parat og jeg synes det er værd at give det en chance.

Det kan tale imod, at han skal begynde i børnehave om 3 uger. Han vil sandsynligvis ikke kun blive helt renlig indtil da og det kan naturligvis godt være et stort krav at skulle smil bleen samtidig med, at man begynder i børnehave. Jeg tænker dog, at hvis I begynder nu, så har han faktisk mulighed for at nå ret langt i sin renlighedsproces, og så kan det at begynde i børnehave også hjælpe ham den sidste vej.. han vil jo der opleve flere børn, som ikke bruger ble og som ...


Annonce

... går på toilettet og det vil han kunne spejle sig i. I skal naturligivs informere pædagogerne om, at i træner renlighed, selvom I godt ved at det kan være svært samtidig med børnehavestart, og de kan naturligt støtte ham. De er vant til dette i forhold til andre børn.

Det kan også være en fordel at forsøge nu. Om et par måneder er det koldere i vejret og han skal have flyverdragt og mere tøj på - og det gør det alt andet lige sværere at holde sig og nå toilettet. Hvis han kan nå at træne renlighed før efteråret, vinteren og kulden sætter ind, vil det være en fordel...

Så ja, jeg synes faktisk, at I skal forsøge at sætte lidt struktur på det at undvære bleen. Altså begynde at give jeres dreng faste toilettider, så han kommer på toilettet som en fast rutine dagen igennem. Når I står op om morgenen, og om aftenen, før han skal i seng (evt. i forbindelse med aftenbad og han alligevel har tøjet af). Det vil være godt med faste toilettider i forbindelse med måltider, før han løber ud for at lege, før I kører op for at handle osv. Meget gerne ca hver 3 time og gerne i forbindelse med, at I skal noget, som det kan passe med ind i hverdagen. Og I skal ikke spørge ham, men blot tage ham i hånden og sige "kom, vi går lige ud og tisser, før vi kører" - som en helt naturlig regel, der gælder alle i jeres familie.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han skal ikke have bleen af, den skal fungere som en sikkerhed, og han skal opleve små successer fordi bleen er tør. Og lykkes det så ikke, så er det helt okay, så får han bare en tør ble på, I siger "pyt med det, så var det jo godt, at du havde den på" og f.eks. "jeg hjælper dig med at nå det næste gang" eller lignende, så han fornemmer, at det er noget I hjælper ham med og er sikre på, at han godt kan klare, ligesom det er okay, at det kan være lidt svært :)

I vuggestuen kan han bruge toilettet, hvis han vil. Her behøver han ikke træne renlighed, hvis han lige nu ikke virker til at have overskuddet til det - har han lyst skal han naturligvis have lov. Men derhjemme vil det være rigtig godt, at I "går lidt mere struktureret til værks", som du skriver :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce