Brev:
Vugges i søvn - 6 mdr.
Kære Helen
Jeg er ved at blive vanvittig!
Vi har fra en meget tidlig alder fået vænnet vores søn til at blive vugget i søvn i vores arme. Derudover skal det helst være under emhætten i køkkenet. Da han var spæd græd han meget, og vi fandt tilfældigt ud af at emhættens susen havde en beroligende effekt.
Det var jo dejligt at det virkede, men nu hvor han vejer over 10 kg synes jeg ikke det er så sjovt mere at han skal vugges i op mod 30 minutter før han overgiver sig. Nogle gange helt op mod en time faktisk.
Han sover 3 lure om dagen, så det er 4 gange om dagen inklusiv aftenputningen hvor jeg står og vugger og synger de sange samme om og om igen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og min ryg kan heller ikke blive ved med at holde til det.
I en periode har jeg lagt mig med ham i vores seng når han skulle sove. Så er han blevet ammet liggende og derefter falder i søvn hvorefter jeg bare har ladet ham sove videre i vores seng. Det har virket super godt.
Nu er han dog stoppet med at falde i søvn efter amningen. Så vil han hellere holde fest:)
Men jeg vil også gerne have ham over og sove i sin egen seng. Vi er derfor begyndt mere hardcore at træne dette - især om aftenen når han skal puttes til natten.
Vi pusler, giver nattøj på, han bliver ammet og så lægger jeg ham i sin egen seng (hvis han er meget livlig eller ked af det efter amningen, så vugger jeg ham lidt i armene først). Når så han er kommet over i sengen, så får han sin natbamse, han bliver nusset og sunget for. Det kan dog godt ...
... tage op til en time før han falder i søvn - selvom han var vildt træt da vi lagde ham.
Nogle gange bliver han også ked af det, og vi må tage ham op, trøste og vugge. Når så han er rolig og ser godt træt ud igen (ofte venter vi til øjnene næsten er lukket), så lægger vi ham ned igen. Men meget ofte så vågner han helt op så snart han rammer madrassen. Så begynder arme og ben at køre på ham, og så kan man starte forfra.
Når så han endelig sover, så går der en halv time før han vågner og græder. Nogle gange kan man nøjes med at give ham sutten og nusse ham lidt, men lige så ofte må man igang med vuggeriet igen. Ellers får han kørt sig selv helt op i en spids hvor han græder voldsomt og slet ikke kan falde til ro. Dette gentager sig ofte endnu engang før at natteroen endelig indfinder sig.
Om dagen vågner han også ofte hver halve time og skal have ret meget hjælp, synes jeg, til at komme videre i søvnen.
Vi bor desværre et sted hvor vi ikke har mulighed for at sætte ham i en barnevogn udenfor.
I vores sommerferie, hvor vi var i sommerhus var det ellers så nemt. Hvert gang han skulle sove, så kom han i barnevognen, vi trillede lidt frem og tilbage i haven og så sov han. Længe! Åh hvilken lykke. Vi flytter heldigvis inden årsskiftet og får egen have. Men det føles som om at der er en evighed til.
Jeg er efterhånden ret slidt, og håber at du har nogle gode fif til mig.
Jeg har din bog om børn og søvn, og finder god inspiration, men synes alligevel det virker så teoretisk.
Hilsen
Den frustrerede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.