Brev:
8 måneder
Kære Helen.
Vores datter fylder otte måneder om få dage - og stortrives (hvis jeg selv skal sige det). :-) . Hun begyndte at kravle rigtigt og sidde selv stabilt omkring de 6,5 måned, så rent motorisk har hun fart på. Dertil er hun oftest til at lokke et smil ud af, og bruger det meste af dagen på at være glad, og græder ganske lidt (dog råber hun en hel del!). Dertil har hun været meget brystglad fra begyndelsen og er blevet ammet RIGTIG meget, MEN, jeg har med en god indsats fået nedsat amningerne til nu at ligge før middagslur, aften, sen aften og en gang i løbet af natten/tidlig morgen.
De sidste to-tre uger er hun også begyndt at rejse sig hele tiden (i sin seng, kravlegård, op ad kasser, stole og ja ... alting), samt begyndt at gå en lille smule sidelæns, imens hun holder ved noget. Dertil spiser hun godt, bl.a. rugbrøds-hapsere med to fingre, og selvfølgelig meget andet mad. Bare så du er informeret om hendes udvikling ift. dine svar.
Jeg skriver til dig, da jeg - som sædvanligt - har lidt forskellige spørgsmål til dig.
Jeg ved godt, at du helst vil have et emne pr. brev, men det kan jeg simpelthen ikke finde ud af, beklager! Jeg skal prøve at gøre det så overskueligt som muligt for dig.
Først vil jeg lige præsentere vores dagsplan, så du kender hendes dag:
Dagsplan:
07:00: Vi står op (tidspunktet kan dog variere meget - alt fra ca. 06:15 til 07:45) - og det "at vågne" foregår i fuld fart. Min datter slår øjnene op, smiler og kravler så afsted. Jeg forsøger at være rolig, synge lidt, få ren ble på hende og andet. Meget hyggeligt, men der er gang i den fra morgenstunden.
07:30: Havregrød eller øllebrød og vand af kop (gerne med lidt frugt eller frugtmos ovenpå). Hun spiser ofte godt, og virker til at trives med at spise.
09:00: Frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop (nogle gange når jeg det ikke før hun bliver træt ... men, så får hun i stedet en portion, når hun vågner fra formiddagslur).
09:00-09:30: Formiddagslur. Hun sover her mellem 40 min. og 1 t. og 20 min. Jeg putter hende pt. ved enten at køre en lille tur i vognen, eller sidde og synge for hende i gyngestolen.
12:00: Frokost - rugbrødshapsere, grønstsagsmos, grøntsager til hånden, lidt kød og vand af kop. Måske lidt sveskemos til dessert.
13:00: Middagslur (det er ret sporadisk, hvornår hun bliver træt - nogle gange går der ikke længe, andre gange længere tid). Hun sover her alt mellem 40 min. og 1 t. og 20 min. Hun ammes eller får flaske (hun drikker oftest 190 ml) før hun lægges til lur.
15:00-16:00: Eftermiddagsgrød med lidt frugt og vand af kop. Vi er dog også begyndt at spise lidt boller med smør, leverpostej ell. lignende.
16:30-17:00: Eftermiddagslur. Hun sover her mellem 25 min. og 50 min.
18:00: Aftensmad - grønstsagsmos, grøntsager, og forskelligt mad ... hun spiser mere og mere 'almindeligt'.
18:30: Bad - derefter hygge med tandbørstning, ren ble/nattøj, "læsning" (billedbog - hun elsker bøger), og lytte til rolig musik.
19:15-19:30: Vi går ind i soveværelset, hvor hun enten ammes eller får flaske og lægges til natten i egen seng. Hun falder altid i søvn af sig selv (dvs. ikke ved brystet eller med flasken i munden), ofte dog med sut i munden. Hun falder dog ikke i søvn i sin seng, men på en madras ved siden af, med os i nærheden. Derefter over i egen seng, ofte uden problemer.
Herefter vågner hun ofte mange gange kortvarigt op - står op i søvne mv.
24:00-01:00: Ammes eller får flaske.
04:30-05:30: Ammes og sover videre hos mor (af og til sover hun videre hos allerede efter første natamning kl. 24:00-01:00). Derudover vågner hun også flere gange om natten.
SÅ har du vist også fået en grundig introduktion til hendes dag!
1) Søvnmønstre om ...
... dagen
Min datter sover oftest forskelligt fra dag til dag (hvilket på 8. måned er lidt frustrerende for mig som mor, da det er svært at planlægge dagen). Nogle gange sover hun 40 min. til formiddag, andre gange 1 t. og 20 min. - det samme gælder middagslur og eftermiddagslur! Jeg ville egentlig gerne hun kun sov to lure, men hun bliver stadig meget træt om eftermiddagen.
Nogle dage sover hun tre korte lure (3 gange 40 min.) og en sjælden gang to lange og en kort. Det skifter hver dag, som sagt. Jeg er særligt ked af, at middagsluren ofte bliver kort - jeg har forsøgt meget for at forlænge den - fx ved at køre hende i vognen osv., men, når hun vågner, så vågner hun.
Kan jeg gøre noget for at skabe en mere fast soverytme om dagen, og få hende til at sove en lang middagslur - eller skal jeg bare acceptere, at det er sådan hun er?
2) Mad
Jeg har din bog om mad, som jeg er meget glad for.
Jeg er dog i tvivl om, hvilket rugbrød og hvilke boller hun må få? Må hun gerne få lidt kerner - fx det rugbrød vi godt kan lide (fx græskar eller softkerne?) og grovboller med kerner eller gulerod mv.? Må hun nu få A38 og youghurt?
Dertil er jeg i tvivl om eftermiddags-maden. Pt. får hun grød, men i din bog om mad står der ved 8 mdr. bolle ... skal jeg droppe eftermiddagsgrød og i stedet give en bolle?
3) Antal amninger
Jeg har, som sagt, nedsat amninger/flaske til 4 gange i døgnet (hun får ofte flaske til middag og til sen aften og ammes de andre to). Det fungerer godt, men jeg har læst mig frem til i din bog, at det er på tide at undvære mælk om natten/tidlig morgen. Det kunne jo også være rart. Jeg har da også forsøgt at undvære denne amning, men problemet er, at hun ikke sover videre uden ... og, jeg synes det er for tidligt at "stå op" kl. 04:30 eller 05:15. Hun kan ofte sove mellem 1-2 timer mere, når jeg ammer - dvs. ammer jeg kl. 05:30 sover hun af og til til kl. 07:45.
Generelt vågner hun stadig mange gange og sover på ingen måder igennem - jeg skal være glad, hvis hun sover 4 timer i streg, men forhåbentligt bliver det bedre ... om ikke andet når hun bliver teenager. Ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få hende til at sove længere stræk.
Nå, men er det meget vigtigt at undvære denne amning (dvs. den sen nat/tidlig morgen) og lade hende vågne så tidligt, eller er det ok, at jeg fortsat ammer sen nat/tidlig morgen?
4) Sover ofte med hende
Min datter vågner ofte om natten, og vil ofte ikke over i sengen, når jeg har haft hende ovre hos mig for at amme om natten (sen aften og tidlig morgen). Hun falder ikke i søvn med brystet i munden, men ligeså snart hun rammer madrassen i sin egen seng, så rejser hun sig op og vægrer sig ved situationen. Ligeså snart hun rammer madrassen hvor jeg ligger, så sover hun - derfor ender hun ofte hos mig ... er det en meget dårlig vane, eller er det et spørgsmål om tryghed? Bør jeg insistere på at lægge hende i egen seng?
5) Motorisk uro
Min datter har hele sit lille liv haft meget motorisk uro, særligt lige nu, hvor hun kravler, sidder, rejser sig osv. Ved du, hvornår man cirka kan regne med en mere rolig lille krop?
6) Tommelfinger
Min datter begyndte ud af det blå for en måneds tid siden (måske lidt mere) at sutte på tommelfinger ... primært, når hun er træt og når hun skal sove. Jeg forsøger at tage den væk og erstatte med sut, men det er nu engang svært at fjerne hendes tommelfinger :-) Er det en meget dårlig vane for hende? Hvad kan jeg evt. gøre for at få hende afvænnet?
BEKLAGER de mange forskelligartede spørgsmål. Jeg skal bestræbe mig på at gøre det kortere næste gang, eller sende dig forskellige breve.
På forhånd tak for din hjælp, tålmodighed og din tid :-) :-) :-)
Med venlig hilsen
en træt, men glad mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.