Annonce

Annonce

Svar: Søskendes konflikter


12. august 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kris

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg kan godt forstå, at konflikterne mellem jeres drenge går dig på, og der er ingen tvivl om, at det er en svær situation. Der er jo ikke noget I hellere vil end, at jeres drenge har det godt sammen og kan bruge hinanden, nyde hinandens selskab, og det gør naturligt ondt, at I oplever konflikter hver gang, I vender ryggen til dem...

Som du skriver, så har det et eller andet sted altid været lidt svært hos jer - da lillebror var helt lille, var det også rigtig svært for storebror at skulle dele ham med dig og far, og selvom drengene er ældre nu, så er det stadig svært. Det handler blandt andet om, at lillebror jo ikke længere ligger eller sidder stille, men nu er en aktiv dreng, der går rundt, tager fat i legetøj, nogle gange måske tager fat i storebror.. og naturligt kommunikerer rigtig meget med jer, familie og venner. Lillebror fylder på den måde langt mere nu, og det er svært for storebror at give ham plads - storebror er jo selv stadig en meget lille dreng på kun 2.5 år...

Som forældre vil man ofte gerne "dele sol og vind lige". Vi vil helst ikke gøre forskel på vores børn, og når der er tale om to drenge, så har vi nogle gange tendens til at sammenligne dem eller forvente at de naturligt kan finde ud af at lege sammen, dele legetøj osv. Men jeres drenge er forskellige, de er forskellige i alder, udvikling, i temperament og det er vigtigt, at I ikke forventer, at de skal kunne finde ud af det sammen.

Det kan f.eks. være svært for storebror at dele legetøj med lillebror. Lillebror behandler naturligt tingene mere voldsomt, han tager måske bilen ud af hånden på storebror, kan endnu ikke spørge om han må låne noget eller lege med.. han spejler sig i storebror og det han ser storebror gøre - men det kan storebror naturligt godt blive irriteret over, for han har lyst til at have legetøjet for sig selv, måske lyst til at lege for sig selv. Derfor kan det være godt, at I forældre er opmærksomme på at dele legetøjet mellem dem og sætte lidt rammer op for, hvem der leger med hvad, og også hvor henne. De behøver ikke nødvendigvis lege sammen eller lege samme sted.

Det kan være en god idé, at I prioritere tid med drengene hver især, fordi I på den måde netop giver mulighed for at møde dem i den alder og udvikling, som de hver især er i. Det vil være rigtig godt, at hver af drengene har lidt alenetid med mor/far en gang imellem, og at I skiftes til at lave ting med dem hver især. Det kan f.eks. også være godt, at I prioriterer tid på sengekanten om aftenen, så den ældste føler sig set og mødt her, føler at der er tid til ham, tid til at sige ordentligt farvel til dagen og alle oplevelserne - uden at lillebror også er der og tager jeres opmærksomhed.

Det kan være en god idé, at I laver ting med storebror, som han kan fordi han er den ældste, men som den yngste naturligt ikke kan endnu. Det bliver naturligt lettere i takt med at drengene bliver ældre :) Men det kan være godt, at jeres drenge mærker, at der faktisk er forskel på, hvad man kan, alt efter om man er ældst eller yngst, så alt ikke er fælles - fordi 1.5 år trods alt er en forskel. Især jo yngre de er, jo ældre de bliver, jo mindre vil aldersforskellen betyde, men lige nu gør det en forskel.

Det er også en god idé, at I nogle gange sætter ord på, at det er okay, at lillebror er irriterende. At I viser jeres ældste dreng, at I godt forstår, at det er dumt og irriterende, at han måske leger med togbanen eller ikke forstår, hvad storebror vil eller ikke vil. Så I gør hans følelser legale. For lillebror er naturligt irriterende nogle gange. Ligesom I naturligt også skal sætte ord på, når lillebror så bliver ked af det, fordi han ikke forstår, hvorfor storebror ikke vil lege med ham...

Og samtidig med at I forsøger at rumme drengene, sætter ord på deres følelser og hjælper dem med at finde deres roller som lillebror og storebror, så er det vigtigt, at I også er tydeligt, når de overskrider jeres grænser. Her tænker jeg f.eks. på, at du skriver, at storebror ofte slår, sparker, skubber og også kan finde på at sparke lillebror i ...


Annonce

... hovedet. Dette er naturligvis uacceptabelt, og det er meget vigtigt, at I her er tydelige, når I siger fra.

Du skriver blandt andet, at konflikterne ofte eskalerer og at jeres ældste dreng ikke lytter. Nogle gange griner han, når I tager ham væk og nogle gange snakker han om noget andet eller ignorerer jer. Når børn griner, når vi skælder ud, så skyldes det ofte to ting:

1) At barnet er så tryg ved mor og far, at det ved, at uanset hvordan det opfører sig, så er det elsket og tør derfor godt vise jer ,at I ser sjove ud, når I skælder ud.

2) At barnet føler sig meget usikker i situationen og ikke ved hvilket ben det skal stå på. Børn som bliver meget skældt ud, reagerer ofte ved at lade som om, at de er ligeglade, som om mor eller far ikke er der eller ved at grine.

Og I skal være meget opmærksomme på, om I på grund af de hyppige konflikter mellem drengene er begyndt at skælde rigtig meget ud.. det lyder næsten sådan...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du nævner blandt andet, at I ofte reagerer med at sige sætninger som "Hov, man må ikke slå. Det gør ondt på lillebror, nu græder lillebror. Du kan ikke lide, når der er nogen der slår dig, det kan lillebror heller ikke.” Jeg er helt med på, hvad du siger og forstår det godt, og det er også vigtigt, at storebror lærer, at det er forkert. Men måske bliver det uklart for ham, hvem der sætter grænserne her, eller at grænsen er nået, og måske er der lidt for meget forklaring... Det kunne være bedre at du f.eks. sagde "jeg vil ikke have, at du slår!". Så bliver det tydeligt, at her har du en grænse, som din dreng har overtrådt.

Samtidig skal du naturligvis lytte til ham og forsøge at finde ud af, hvorfor han slår. Altså finde ud af, hvad der har udløst reaktionen og så ud fra dette gå ind og hjælpe børnene med at finde en løsning. Du skal forsøge at mægle mellem dem og sætte de ord på, som de ikke selv har. Hvis lillebror f.eks. har taget en bil ud af hånden på storebror, og storebror er blevet sur over dette og derfor skubbet til lillebror, så skal du hjælpe dem med at løse den konflikt. Det kan være at sætte ord på som "du vil gerne lege med den blå bil", "du blev sur, fordi han tog bilen fra dig", "det er heller ikke rart", "jeg vil ikke have at du slår", "næste gang skal du kalde på mig" eller lignende. Ligesom du til lillebror kan forklare at "storebror blev sur over, at du tog bilen fra ham", "Man skal spørge om man må låne"... hvilket lillebror naturligt ikke kan endnu, fordi han ikke har ord til det, men det er vigtigt, at storebror også hører, at du rent faktisk forklarer lillebror hvordan, og hvad der sker...

Du skal være opmærksom på ikke at sige "du" for meget, når du forsøger at sætte grænser for storebror. Hvis du ofte siger "du må ikke slå", "du kan heller ikke lide...", "du skal høre efter, hvad jeg siger", "du skal opføre dig pænt" eller lignende, så bliver det pludselig meget personligt, og storebror vil meget let kunne føle sig forkert. Det vil ikke være befordrende for hans selvværd. Det vil sige hans følelse af, at han er noget særligt og at ingen kan tage hans plads. Han vil meget let komme til at sammenligne sig med sin bror og kan meget let føle, at det så ville være bedre at være som lillebror, at du måske ville kunne lide ham mere, hvis han var ligesom ham... og det vil naturligt virke som brænde på bålet i de konflikter I oplever.

Derfor er det også vigtigt, at du i hverdagen forsøger at gøre meget ud af at fortælle hver af drengene, fordi de er noget særligt og hvorfor ingen af dem kan undværes i jeres familie. Det er vigtigt, at du anerkender dem hver især for de små mennesker de er og også husker på at sætte ord på, når I hygger jer sammen, når I har dejlige stunder. Så fokus ikke kun er på alt det som er svært, men så I alle mærker, når I har det hyggeligt sammen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du blandt andet kapitlet "At give dine børn et godt søskendeforhold", ligesom du kan læse om "at lære børn at høre efter" og "at give dit barn et godt selvværd"...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce