Brev:
Måltidsstørrelse og madinteresse
Hej Helen
Tak for dine gode råd og tanker fra mit sidste brev. Nu er der behov for din hjælp igen, for selvom dagsrytmen går rigtig fint, har vi store problemer med at få vores datter til at spise. Generelt er hun desværre meget uinteresseret i mad og har altid været noget svær at få mad i. Dog ligger hun jo helt fint med både vægt, længde og udvikling.
Som du ved, tilbyder vi mange små måltider, men det er yderst sjældent, at hun rent faktisk spiser en rimelig mængde af dem (og kan vi overhovedet forvente det?) Oftest sker der bare det, at hun smager på den første skefuld og derefter har munden hermetisk lukket under resten af måltidet. Vi prøver at nøde hende til at spise, men forsøger ikke at presse hende for ikke at give hende en dårlig oplevelse. Vi har også forsøgt med forskellige skeer, flotte farver på maden, at enten jeg eller hendes far mader, vi opfører det vildeste teater for at holde hendes opmærksomhed, men lige lidt hjælper det.
Inden hvert måltid får hun noget i hånden (rugbrød, agurk, peberfrugt, squash) og det leger hun med og kommer i munden med stor interesse. Hun smager på det og drejer det i hånden, men når det kommer til skemaden, er hun typisk helt og aldeles uinteresseret. Vi har haft mindre succes et par gange med mad fra glas, men det er desværre mere undtagelsen end reglen. Forskellige konsistenser hjælper ikke.
Vi fokuserer på at gøre måltidet hyggeligt, vi sidder begge og spiser med hende og giver os god tid. Hun får lov til at lege med noget af maden, men skemaden tager hun ikke op og putter i munden – hun kører det bare rundt på bordet og kigger interesseret ...
... på sine hænder.
Vi har forsøgt at give hende mad på forskellige tidspunkter i løbet af hendes vågne perioder, men det gør ingen forskel. Hvis hun ikke er sulten nok, gider hun ikke spise, og hvis hun er for sulten, gider hun heller ikke spise (som om hun ikke har fundet ud af, at maden rent faktisk afhjælper sulten).
At hun ikke rigtig vil spise skemad betyder, at hun stadig spiser 800-900 ml mælk i døgnet. Jeg ved, at det er nødvendigt, at hun kommer ned i mælkemængde, for at hun kan få plads i maven til skemaden, men jeg aner ikke, hvordan vi skal komme videre herfra, for jeg vil jo heller ikke nægte hende den eneste type mad, hun rent faktisk spiser nok af til at blive mæt. Mælken får hun, inden hun bliver puttet til lur, typisk ca. ½ - 1 time efter vi har forsøgt at give hende skemad. Er det en dårlig taktik? Har hun lært, at hun bare kan nægte at tage skeen og så kommer der noget andet, som hun godt kan lide og kender?
Hun har ikke været syg, og jeg kan ikke umiddelbart se, at der skulle være noget i hendes mund, der generer hende. Hun har to tænder i undermunden. Vil du mene, at vi alligevel skal få hende tjekket ved lægen?
Vi har talt om, om vi skal forsøge kun at give hende det mad, hun rent faktisk har spist noget af, i et par uger for at lære hende, at mad er godt, eller er det en dårlig idé? Hvad er dine anbefalinger til, hvordan vi kommer videre herfra? Vi er ved at være godt frustrerede og kede af, at vi ikke kan få vakt madglæden og -interessen hos vores datter, for hun kan jo ikke blive ved med at leve af mælk.
Tak igen for en god brevkasse.
Mange hilsner
Anna Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...