Brev:

Slår far og bliver meget vred

Kære Helen

Så er det blevet tid at spørge dig til råds igen. Håber du har haft en god ferie ;)

Vores største udfordring i øjeblikket er, at vores datter på lige knapt 3 år reagerer meget voldsomt mod sin far. Hun råber ad ham, græder når han kommer hjem og er nu også lige begyndt at slå og sparke rigtig meget. Du får lige en hurtig update på vores families situation pt.

Jeg selv er gravid i 7. måned med en lille dreng, som er sat til at komme start oktober. Jeg har været meget dårlig og sengeliggende i de første 4 måneder pga ekstrem kvalme (hyperemesis) og efterfølgende har jeg døjet (og gør stadig) men en bækkenløsning, som jeg er nødt til at tage vare på i visse henseende. Jeg er derfor ikke lige så sjov at lege med og lige så mobil som normalt. Jeg bruger dog stadig meget tid med Ella, afleverer sent og henter tidligt, leger med rolige ting og hygger med hende mange timer hver dag. Ella er om muligt blevet endnu mere mor-glad end normalt og jeg har følelsen af, at hun har lyst til at kravle ind under huden på mig. Hun krammer, kysser, taler babysprog imens hun putter sig ind til bryst og mave og kommer med mange komplimenter (min hud er blød, jeg er sød, hun elsker mig og vil gerne passe på mig).

Jeg har gjort meget ud af at fortælle hende, at jeg er voksen og kan passe på mig selv og at jeg også passer på hende. Hun er barnet og jeg er den voksne. Men det har ikke rigtig hjulpet så meget. Jeg synes denne adfærd er meget normal kva min gravidtet, hormoner osv.

Ella fylder 3 år i starten af august, men er meget foran sin alder mht. sprog og tankevirksomhed. Det har hendes børnehave bekræftet. Ella er blevet hjemmepasset til hun var 2 og er meget vant til voksnes selskab. Min kæreste har været og er fortsat en stor del af hendes liv. Han tager aktivt del i hverdagen og er forholdsvis tidligt hjemme fra job hver dag, for at bruge tid sammen med familien. Ella har altid været meget mor-glad og foretrækker at jeg gør alt med hende. Det har dog ofte været muligt at ”bestemme” at far putter, vasker hænder, bader osv. Enkelte gange har det været så svært, at vi bare har byttet.

Ella har altid sovet dårligt, har mange mareridt og har endnu aldrig sovet igennem en hel nat uden at have brug for en rolig hånd eller trøst ved mareridt. Derfor samsover hele familien i vores seng. Det fungerer rigtig fint. Ella har aldrig været god til skift (folk der kommer og folk der går), men det er blevet lidt bedre med tiden. Dog springer hun ofte op i armene på mig, når gæster ankommer. Også hvis det er de tætte som hun elsker og på trods af, at jeg har ”advaret” hende om at de kommer om lidt og hun glæder sig. Det tager dog kun få minutter, så er hun glad og på gulvet igen.

Ella er særligt sensitiv, ligesom mig og derfor har både jeg og min kæreste været opmærksomme på at støtte hende bedst muligt, både i de skønne kvaliteter hun besidder og de udfordringer hun også oplever. Vi går ikke ind for nogen former for skældud, skrappe stemmer, gråd alene eller time out. Indtil videre har vi kunnet tale med hende, forklare hende tingene og berolige hende ved at holde hende tæt, synge for hende og trække vejret dybt sammen med hende og bagefter talt tingene igennem.

Hun er en skøn og meget glad lille pige – udfordringen for os består i øjeblikket i, at hun skifter humør på et splitsekund og vi ikke ved, hvorfor hendes reaktioner er så voldsomme, hvordan vi håndterer dem bedst muligt eller skal forholde os til det i øjeblikket. Du får lige et par far-eksempler her (selvom det lige så godt kan være alle andre end mor, hun bliver sur på. Oftest er det dog far, der sætter voldsomme reaktioner igang).

1. Ella og jeg sidder og tegner. Mormor er også på besøg. Jeg har sagt at far snart kommer hjem fra arbejde og at jeg glæder mig til at se ham og at han glæder sig til at se os. Ingen reaktion der. Hun kan finde på at spørge: ”hvorfor kommer far hjem” og så forklarer jeg, at han er på vej hjem fra job for at være sammen med os. Ella er i et strålende humør. Døren går og far kommer ind. Far siger glad ”hej” og ”hvor ser det bare hyggeligt ud”. Ella bliver straks vred og råber ”NEJ, far”, ”Du skal gå væk”, ”Du må ikke være her” osv. Vi prøver alle at forholde os meget roligt og siger blot, at far selvfølgelig gerne må være her. Hun bliver ved og kan slet ikke koncentrere sig om at tegne videre.

Jeg prøver både med rolig afledning og siger på et tidspunkt ”far må gerne være her i spisestuen. Hvis du har brug for at være alene, kan du bare gå ind i stuen eller på legeværelset og slappe af”. Den løsning vælger hun ikke. Hun går ned fra sin stol og går målrettet hen og slår far gentagne gange imens hun ser meget vred ud. Både min kæreste og jeg siger, at det må hun ikke, det gør ondt, far bliver ked af det, men det hjælper ikke. Min kæreste må tage fra og flytte sig, fordi hun bliver ved med at slå ham. Til sidst går jeg over og fjerner hende fra far og siger stille og roligt til hende, at nu tager jeg hende lige lidt væk, fordi hun ikke må slå sin far. Sætter hende blidt på gulvet en meter væk fra mig. Tilbyder hende at tegne, det vil hun ...

... ikke.

Det eskalerer hurtigt så meget, at hun eksploderer i gråd, smider sig på gulvet, vil ikke samles op og krammes, men bliver alligevel ked af det, når far eller jeg respekterer det og går et par meter væk. Det hele er meget voldsomt. Mange tårer fra hende og eksplosiv gråd og vrede. I den situation ved vi ikke, hvordan vi skal håndtere det, når hun slår og hvordan vi skal forholde os til, at hun ikke altid ønsker vores hjælp til at blive beroliget, men alligevel har brug for os, til at berolige nervesystemet. Oftest afviser hun os et par gange og så siger jeg, at jeg sidder lige her, klar til at give hende et kram, når hun er. Det tager hun altid imod ret hurtigt og så kan vi nulstille. Humøret bliver dog ikke super igen – mere pjevs og let til at blive vred og ked.

2. Ella har fast farmor-dag én gang om ugen. Min kæreste henter hende 9/10 gange for at få en kort snak og en kop kaffe med sin mor. Så det er Ella vant til. Ella bliver ofte vred og ked af det, når han kommer, selvom han altid tager sig utrolig god tid til at lade hende lege færdigt.

3. Nogen gange (vi kan ikke finde et mønster i det), lykkes det ikke for far at putte. Ca. 1-2 ud af 10 gange, må jeg gå op og bytte med min kæreste. Det skyldes at vi er blevet enige om at ”holde ud” og at hun selvfølgelig sagtens kan blive puttet af sin far, som elsker hende højt og er en mindst lige så god forældre som jeg er! Min kæreste bliver ved hendes side hele tiden og er der gennem gråd og frustrationer. Hun er på intet tidspunkt alene. Dog ender det nogen gange med, at hun kalder på mig og græder så voldsomt, at hun kaster op, koger helt over og får en virkelig virkelig dårlig start på natten (som i forvejen har udfordringer i form af mange mareridt). Der skriver jeg ofte en SMS til ham om at han må sige til, hvis jeg skal komme op og bytte (for at lade det være ham, der skifter mening over for Ella) og det siger han ja til for hendes og min skyld.

Men han bliver tydeligt ked af det de gange ”kampen” har været spild for alle parter. Når jeg kommer op er putningen helt normal. Hun krammer mig, snuser til mig og vil gerne have jeg synger for hende. Hun kan stadig finde på at sige, at hun ikke kan/vil sove (det gør hun hver aften), men her står jeg fast og bliver liggende hos hende til hun sover. Det foregår altid meget roligt og uden gråd. Min putterutine i sengen er: læse godnat historie, tale dagen igennem og tale ganske kort om dagen i morgen, kysse og kramme hende og fortælle at jeg elsker hende og herfter synger jeg ”øjesten” for hende et par gange og siger godnat. Herefter ligger jeg helt stille til hun sover, ofte med lukkede øjne. Fars rutine i sengen er: godnathistorie og herfter sige godnat til kroppen ved at nusse tæer, fødder, ben osv. – hele kroppen igennem imens han taler hende blidt til ro. Han bliver også liggende hos hende indtil hun sover.

Vi starter ofter putteritualet i sengen kl. 19.30 og håber hun sover kl. 20. Det tager dog ofte en times tid at putte – nogen gange lidt kortere / længere. Vi har været frem og tilbage med lur, men både vi og børnehaven har vurderet, at hun ikke kan undvære den helt. Nogle dage sover hun ikke, andre dage 30 min og nogen gange en time. Puttetid prøver vi at holde nogenlunde fast. Vi synes hun viser træthedstegn ca. ved 19 tiden. Gnider sig i øjnene, bliver mere pjevs og vil se tegnefilm. Det virker dog altid som om hun gerne vil holde sig vågen og desværre er det at skulle i seng sjældent noget hun har lyst til. Hvis vi venter med at putte hende til kl. 21, så oplever vi ofte at hun bliver overtræt og det tager stort set lige så lang tid at putte hende.

Alt i alt forstår vi hendes reaktioner og adfærd, fordi hun er særligt sensitiv og fordi hun fornemmer ændringerne med en lille ny baby på vej og en mor, som ikke er i topform. Vi vil dog utrolig gerne have nogle redskaber til, hvordan vi håndterer situationen med at hun slår og har de voldsomme følelsesudbrud, hvor hun er helt utrøstelig. Vi vil også rigtig gerne styrke forholdet mellem far og datter, så det bliver mere stabilt og ikke så tilfældigt, hvornår hun godt gider ham og hvornår hun ikke vil. Det vil skabe mere ro og tryghed for mig, da jeg aldrig rigtig føler, at jeg er ”off-duty”, fordi jeg hele tiden føler jeg skal stå klar til at overtage, hvis noget bliver rigtig svært og uoverskueligt.

Hvis min kæreste laver udflugter med hende alene, er der aldrig nogen problemer og de hygger sig gevaldigt. Derfor har vi skruet op for dem, men vi er ikke sikre på, at det rigtig gør en forskel i det lange løb. Kun i det øjeblik de er afsted og nogle gange også resten af den dag/aften. Andre gange skifter hun lige så snart hun er hjemme ved mig igen. Jeg har desværre ikke mulighed for at være så meget væk fra huset, da jeg om eftermiddagen har brug for at slappe af og hvile mit bækken. Derfor er det ofte dem, som tager afsted.

Hvordan klarer vi disse svære situationer bedst muligt? Og hvordan gør vi bedst muligt klar til, at der snart kommer en lille ny baby til familien?

Glæder mig sådan til at høre fra dig, Helen

Mange venlige hilsner

Ellas mor

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar

31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: