Svar: Natamning må stoppes
Kære udmattede mor
Tak for dit brev, din fine beskrivelse og alle dine tanker - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det første jeg vil sige er, at du skal forsøge at lade være med at slå dig selv oven i hovedet omkring ting, som du synes, du burde have gjort anderledes! Prøv om du kan lægge den dårlige samvittighed fra dig, for den gavner ingen af jer, og som jeg læser dit brev, så gør du faktisk alt hvad du kan - og du har tilmed fået nyt arbejde for at hverdagene kan hænge bedre sammen for jer alle fire :)
Lige nu arbejder du rigtig meget, der er tale om en overgangsperiode, og det lyder rigtig hårdt, men det lysner efter sommerferien. Og jeg tænker, at du skal stoppe amning. Det lyder simpelthen for hårdt med amning op til 5 gange om natten. Du får afbrudt din nattesøvn igen og igen - og det samme gør lillesøster - og I har begge brug for sammenhængende nattesøvn.
Jeg tænker, at det vil være rigtig svært for hende at forstå, hvorfor hun må ammes f.eks. aften og sen aften, men ikke længere må ammes om natten og derfor kan det være bedre at stoppe helt. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at din krop kan følge med, og hvis du stopper fra den ene dag til den anden, så risikerer du at få en brystbetændelse, også selvom du ikke oplever, at du har meget mælk tilbage. Derfor vil jeg anbefale, at du bibeholder amning aften og sen aften - men stopper med at amme efter midnat - og bibeholder dette i 3-5 dage, og herefter stopper helt, som du fornemmer, at din krop vil være parat til.
Det kan godt være nødvendigt, at far tager over nogle nætter. Det vil sige, at når du har ammet kl 00, så sover lillesøster og far sammen - og du sover et andet sted. Når du ikke er der, så er amning udelukket, og far og lillesøster er vant til at være sammen og har et tæt bånd, og far kan give masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. men amning om natten gives ikke mere. Hvis jeres datter virker meget tørstig så kan hun evt. tilbydes lidt vand, men som udgangspunkt er det vigtigt, at far ikke får skabt en vane og nogle rutiner om at jeres datter skal drikke vand i stedet - det skal hun ikke. Hun skal lære at sove igennem uden noget at drikke - eller i hvert fald uden at I skal give hende vand om natten.
Hvis hun har et reelt behov for vand om natten, så kan det være en god idé at give hende en drypfri kop i sengen f.eks. med ca 100 ml vand, så I holder mængden på dette niveau, og så kan hun selv tage noget at drikke ,hvis hun vågner og er tørstig og kan så lægge sig til at sove igen. Så I hjælper hende med at være selvhjulpen her, og det ikke er noget I skal vågne for :)
I skal naturligvis sikre hende mad og væske nok hele dagen igennem og det kan være en god idé en overgang at tilbyde hende et godnatmåltid, som en fast del af putteritualet. Fordi I på den måde sikrer jer, at hun ikke vågner og søger brystet om natten, fordi der er tale om et reelt behov. Et godnatmåltid skal ligge adskilt fra aftensmaden, meget gerne adskilt af et bad. Det kan være en portion havregryn, en havregrød, mysligrød eller lignende, det kan også blot ...
... være en moset banan sammen med lidt letmælk af en kop.
Som jeg læser dit brev, så tilbydes jeres datter ikke umiddelbart brystet, før hun puttes om aftenen kl 20 - og hvis hun ikke gør dette, så skal du ikke begynde på dette. Så kan du bibeholde amningen kl 22.30 og 00 i 3-5 dage. Ellers vil det være fint at bibeholde amning kl 20 og så amme igen f.eks. kl 23.30 - altså mellem de to tidspunkter, hvor hun ammes lige nu, så disse slåes sammen til et. Det vil derudover være rigtig godt, hvis du kan begynde at amme kortvarigt kl 00. Så hun de første dage stadig tilbydes brystet, men gradvist vænnes til at die kortere tid og ikke længere få så meget mælk i maven. Det betyder, at du skal lirke brystet ud af munden på hende samtidig med at du sætter kærtegn, putteklud og lignende i stedet, og i takt med at amningerne gøres kortere, kan du så stoppe helt med at amme og så bibeholde den putteklud, kærtegn, beroligende ord som du har sat i stedet.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du om dagen kan begynde at indføre ordet "slut", når noget slutter eller er færdigt. Det kan være i forbindelse med en historie som slutter, eller det kan være tallerkenen der er tømt for mad, slut der er ikke mere mad, eller glasset om er tomt, slut der er ikke mere at drikke... når du siger "slut" og samtidig gestikulerer "slut" med dine hænder, så hun lærer dette ord, så kan du overføre det til brystet. Når hun søger brystet, kan du derfor sige "slut" og signalere, at der ikke er mere bryst og naturligvis have en bluse eller andet på, så hun ikke selv kan søge brystet og tage, hvad hun vil. Det er noget du styrer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun kan godt blive frustreret og ked af det, når du pludselig nægter hende brystet. Hun har en alder nu, hvor hun er meget bevidst og tydeligt kan gøre opmærksom på, hvad det er hun vil have - og hun bliver derfor ulykkelig, når du pludselig ikke giver hende brystet - hun føler jo, at du ikke forstår hende.. Derfor er det vigtigt, at du tilbyder hende alternativ "er du tørstig, se der er lidt vand her" eller "vil du have lidt at spise, se her er et jordbær", ligesom du kan give hende nærhed og tryghed på anden vis - tilbyde hende at I sidder og læser sammen, bygger puslespil, leger, tumler, hygger osv. Så hun mærker, at du faktisk forstår, hvad det er hun vil og at du stadig rigtig gerne vil hende - men at I godt kan være sammen på en anden måde end via amning.
Jeg tænker, at det vil være en god idé at stoppe nu, hvor I har sommerferie, og far er hjemme og overskuddet naturligt er større til at få stoppet. Bliver nattesøvnen for afbrudt, så er der mulighed for at kunne tage et eftermiddagshvil... Det vil også være godt at stoppe, før hun begynder i institutionen igen, og hendes hverdag atter ændre sig. Hvis hun af afhængig af brystet, når hun starter, så kan det naturligt blive sværere for hende at undvære dig, og hendes søgning mod brystet vil meget let kunne blive forstærket. Mit forslag er derfor, at det er nu I bevidst arbejder på at få ændret jeres rutiner og vaner :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt! Og fortsat god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.