Annonce

Annonce

Svar: Amning og træt baby 2 mdr


23. juli 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til og tillykke med den lille dreng :)

Der kan være flere grunde til, at din dreng protesterer ved brystet, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Som jeg læser dit brev, så ammes han ofte, når han vågner af en lur og har ikke problemer med at die her... men han protesterer, når du forsøger at lægge ham til, før han skal sove. Du har naturligvis ret i, at det kan være hensigtsmæssigt at amme ham før søvn, både fordi det gør, at han finder ro, kobler fra og falder i søvn, men også fordi det er med til at sikre, at han kan tage et længere søvnstræk, før han naturligt vågner og er sulten/tørstig igen. MEN, hvis han har spist rigtig godt hos dig, når han vågner af en lur, så er han måske ikke mere sulten og har derfor ikke brug for mælk, når du forsøger at lægge ham til igen :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme ham hver 3-4 time, og timer tælles fra han starter en amning og til næste amning begynder. Det betyder, at hvis han f.eks. er ammet kl 12, så vil det være fint, at han ammes igen mellem kl 15-16. Hvis han f.eks. ammes kl 12 og puttes til lur kl 13.15, så er det altså ikke sikkert, at han har brug for mælk igen før putning, men han vil naturligt have brug for mælk, når han så vågner igen - alt efter hvor lang tid han sover. Det betyder igen, at hvis han vågner efter 45 minutter, så behøver du måske ikke lægge ham til med det samme, men har han sovet et par timer og er klokken 15, så har han sandsynligvis et helt reelt behov for mælk, og så skal han naturligt ammes der. På den måde kan det måske hjælpe dig lidt at se på klokken :)

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at du lader ham spise fleksibelt ved brystet, da han nogle gange godt kan have behov for blot at få en tørstslukker. Og derfor er det i princippet godt, at du tilbyder ham brystet før putning, men det skal netop være et tilbud og viser han ikke behov, så er det okay - han er jo ammet, da han vågnede....

Bruger han sut? Nogle børn har et stort suttebehov og kan have glæde af at få en sut efter amning og som en fast del af putteritualet. Nogle gange kan det være rart netop at få noget at sutte på, uden at der kommer mælk ned i maven. Det at sutte virker beroligende og samtidig sætter det gang i tarmperistaltikken, så mælken hjælpes igennem mave- og tarmsystem - og det giver også en vis ro. Så nogle gange, når du synes, at han virker søgende men han ikke vil have brystet, så kan du forsøge med en sut. Da han ikke er ældre end han er, så skal du måske hjælpe ham med at holde sutten ved munden og det kan også være at du skal forsøge med lidt forskellige typer af sutter, for at finde ud af, hvilken type sut han vil finde bedst glæde ved :)

Nogle gange kan det hjælpe, at du lægger dig med ham og ammer ham liggende i dobbeltsengen. Når han ligger tæt med dig og med fri adgang til brystet, så kan det gøre, at han tager fat, dier og ender med at falde i søvn. Det kan være en god måde at komme tilbage til rytmen med mælk før lur...

Samtidig sker der ofte det, at han kan føle sig presset ved brystet, når han ligger i din favn. Læg mærke til, om du holder dine hænder på hans baghoved, når du forsøger at få ham til at tage fat... det kan føles som et pres, og han kan blive som en flitsbue, der spænder voldsomt imod. Hvis han ligger ved siden af dig og ammes i din seng, så føler han ikke dette pres og vil måske ikke protestere så voldsomt :)

Nogle gange kan det være en god idé at lade ham falde i søvn hos far, da far ikke dufter af mælk, og det kan derfor være lettere at finde ro i fars favn. Når han ligger ...


Annonce

... hos dig og dufter din mælk, så tror han naturligt, at han skal spise, og det skal han ikke nødvendigvis...

Da det lyder som om, at du ammer ham, når han vågner, og han er glad for amningerne her, så lyder det umiddelbart som om, at du har fint med mælk. Men du skal naturligvis være opmærksom på, om han kan protestere ved brystet, fordi nedløbsrefleksen går får langsomt, og det irriterer ham eller fordi han har brug for at få mælkeproduktionen sat lidt op. Du spørger, hvad du kan gøre, når han skriger af brystet, og du fornemmer, at han er sulten og det kan her nogle gange hjælpe at dryppe lidt mælk i munden på ham med en 1 ml sprøjte, så han kan smage, at der er noget at komme efter og derfor tager fat og dier. Det kan også nogle gange hjælpe, hvis du kan malke ud og sætte gang i mælken lige før du lægger ham til, og du kan faktisk også få en syntocinonspray som sætter gang i nedløbsrefleksen, hvis det er det, som er problemet. Det kan du tale med din læge om....

Du skal have en fornemmelse af, at du har mælk til ham. Dine bryster skal føles tungere og fyldte, når der er gået 3-4 timer, siden han spiste sidst. Du skal kunne mærke forskel på, om han lige har spist ved et bryst eller om brystet er helt fyldt med mælk. Du skal kunne se mælk i hans mundvige, skal kunne høre, at han synker mælken, ligesom det er vigtigt, at du holder øje med hans bleer. Han skal have gang i maven, grødet afføring, klare vandladninger og gode tunge tissebleer, mindst 6 dagligt.

Nogle kvinder oplever også det man kalder ammestreje, hvor barnet pludselig ikke vil tage brystet... det kan opstå over flere dage eller det kan opstå fra den ene dag til den anden. Der kan være flere årsager til dette, og ud over at det kan handle om f.eks. mælkemængde, nedløbsrefleks og lignende, så kan det også ske, hvis du f.eks. har ændret vaner. Måske er du begyndt at dyrke motion? Det kan skabe nogle ændringer i mælkens sammensætning, så den smager anderledes. Det samme kan ske, hvis du er ved at få menstruation, det vil dog være lidt tidligt, men det kan være en faktor som spiller ind. Nogle børn reagerer også på at mor skifter sæbe, så hun dufter anderledes, eller hvis du f.eks. er begyndt at tage noget medicin, som du ikke har taget før - det kan også afgive smag til mælken - også selvom det er medicin som godt må tages, når man ammer, hvilket man jo altid skal tjekke :) Ammestrejke kan også opstå, hvis der i familien er sket et eller andet, som gør dig urolig, stresset, ked af det. Det kan påvirke din mælk og mælkedannelse og dermed også din drengs lyst til brystet...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at du har forsøgt med flaske, men at han ikke er interesseret i dette. Har han taget flaske tidligere og hvor meget flaske har han fået? Det vil naturligt også spille ind på din mælkeproduktion, ligesom det er betydeligt lettere at spise af en flaske og derfor kan være det han så foretrækker....

Du skriver, at han hurtigt bliver træt, og du skal naturligvis være opmærksom på, at han ikke på nogen måde virker sløv og apatisk. han skal melde sig til måltiderne og spise godt hos dig ca hver 3-4 time. Hvis han på nogen måde virker sløv, så skal du få lægen til at tjekke ham igennem :)

Igen lyder det dog som om, at din dreng faktisk spiser godt og fint hos dig, når han vågner af en lur - og at han umiddelbart ikke har problemer med ammestrejke og indtag, men måske blot er mæt, når du forsøger at lægge ham til igen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce