Svar: Fortsat uro om natten og vågner tidligt
Kære Sarah
Tak for dit brev - det er rigtig fint, at du skriver igen, og jeg vil gerne uddybe nogle af mine tidligere svar :)
Når man skal vurdere børns søvn og hvordan de sover, så er man nødt til at se på flere faktorer - blandt andet, hvor meget barnet sover i forhold til, hvad man kan forvente med den alder barnet har. Og det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 6 måneder vil være ca 14.5 times søvn i døgnet. Når der er tale om et gennemsnit, så betyder det, at nogle børn naturligt vil sove lidt mere og andre lidt mindre.
I fortæller, at jeres dreng ofte puttes kl 18 og ofte sover til kl. 05. I fortæller også, at han om dagen ofte sover 3 lure ofte 1.5 time + 1.5 time + 15-30 minutter. Det betyder, at han samlet får netop ca 14-14.5 times søvn og han kan derfor ikke sove mere end han gør. Det forklarer også, hvorfor han ofte er begyndt at vågne kl 05 og ikke længere kan sove til klokken er 06... :)
Jeres dreng må gerne have en tidlig rytme, altså sove tidligt hele dagen igennem. Det er helt okay, at han står tidligt op, sover tidlige lure og går tidligt i seng - hvis det fungerer for både ham og jer. Han tager ikke skade af at starte dagen kl 05, men det kan være svært for jer at håndtere, hvis I selv er B-mennesker og gerne vil sove længe om morgenen. I har lige nu aftenerne for jer selv, fordi han sover, men må så starte dagen tidligt og I skal derfor vurdere, hvad I (og jeres dreng) umiddelbart vil trives bedst med.
Nogle gange oplever man, at børn som har en tidlig søvnfase vågner meget om natten - især hen mod morgenstunden. Det hænger naturligt sammen med, at de midt på natten allerede har sovet en del timer og at søvnen hen mod morgenstunden bliver lettere, når man ser på hvordan søvnen fysiologisk er sammensat. Da han sover allerede kl 18, så vil hans søvn naturligt derfor godt kunne blive meget uroligt omkring kl 03-04, som I oplever og derfor kan det være en overvejelse værd, om I skal forsøge at flytte lidt på hans rytme. Det kan dog være meget svært, når han ikke er ældre end han er og I risikerer at bruge en masse energi på at ændre noget, som kun holder et par dage til få uger og så vender han tilbage til sin tidlige rytme igen....
Hvis I vil forsøge at ændre noget, så kan I i første omgang prøve at lægge et bad ind før hans middagslur. Ved at give ham et bad midt på dagen, kan I forlænge hans vågenperiode der, putte ham senere til middagsluren og på den måde rykke hans rytme lidt. Så vil han kunne sove sin 3. lur senere - så i stedet for at den lille omkring kl 16, så kan den måske komme til at ligge omkring kl 17-17.20 og på den måde vil hans puttetidspunkt om aftenen også flytte sig, så i stedet for at han skal puttes kl 18, vil I måske kunne vente med at putte ham til kl 19-19.30... Og på den måde spiller hele dagens rytme ind på nattens forløb.
Det vil også være rigtig godt, hvis I nu begynder at øge hans indtag af skemad, så han tilbydes flere måltider, mad i hånden osv. ligesom han også skal begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos. han skal stadig have sine flasker, men det vil være rigtig godt, at han tilbydes skemad, når han vågner og tilbydes flaske, før han puttes igen. ...
...
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover måske lidt videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Flaske ca 8.30 og puttes til formiddagslur - og sover som nu ca 1.5 time
Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl ca 13-13.30 og sover som nu ca 1.5 time
Eftermiddag 15.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til dagens 3. lur ca kl 16.30-17....
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende.
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Og begynder herefter at sove uden flaske i løbet af natten. I takt med at antallet af skemåltider øges om dagen og han drikker mere vand af kop, så kan han trappe ud af flasken midt nat.
Jo mere fast dagsrytme I kan skabe - det vil sige jo fastere spisetider, jo fastere sovetider, jo fastere tidspunkter for aktiviteter osv. jo mere indstiller hans indre ur sig efter dette. Det betyder, at hans indre ur vil gøre, at han naturligt begynder at fornemme sult, når det er spisetid og at han vil være parat til at sove, når det er sovetid :)
Hans alder og udvikling spiller naturligt også ind på hans søvn og kan være med til at forklare, hvorfor han er ekstra urolig i øjeblikket. Motorisk begynder han at flytte mere på sig, han bruger sin krop og sine hænder, griber ud efter legetøj og lignende, drejer om sin egen akse, løfter sig op, triller omkring, begynder måske at krybe, trække eller skubbe sig efter ting - ofte baglæns i begyndelsen til stor frustration. Den motoriske uro i kroppen påvirker ham også om natten, og det betyder at han får sig lagt i stillinger som han ikke mestrer at komme væk fra. Han triller over mod sengens side, skubber sig op i hjørnet, sparker dynen af osv. og han har brug for at du hjælper ham med stillingskift om natten.
Det at han begynder at bevæge sig mere omkring, oplever verden mere bevidst, får mere rumfornemmelse osv. gør at han nu får flere stimuli - og det giver ekstra drømmeaktivitet om natten. Derfor vil han naturligt i denne alder sove meget uroligt, han vil vågne op, småklynke, kan ligge og virre med hovedet, slå ud med armene, græde og nogle gange også grine i søvne, netop fordi han drømmer rigtig meget. Natteroderi hører derfor lidt alderen og udviklingen til lige nu, og det ændrer sig med tiden :)
Det er dog vigtigt, at du forsøger at bibeholde de gode rutiner, som I allerede har fået skabt. At han f.eks. puttes i sin seng, og at du ikke begynder at give ham sut hver gang han vågner, eller tager ham op og går rundt med ham igen og igen, hopper på en pilatesbold eller lignende men netop hjælper ham videre med kærtegn, stillingskift, beroligende ord osv.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.