Annonce

Annonce

Svar: Mad- og søvnvaner og adfærdsændring


24. juni 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære A.´s mor

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe omvæltning at flytte til Danmark, vænne sig til at bo et nyt sted og vænne sig til en ny hverdag. Det er også rigtig hårdt at være i børnehave. Der er fyldt med nye børn og voksne, der er mange nye regler, andre måder at gøre ting på - og din datter bruger enorme ressourcer i løbet af dagen på blot at være og finde ud af at være i alt det der sker. Så når hun kommer hjem, så er hun fuldstændig færdig og har ikke mere overskud.

Derfor er det rigtig godt, at du lige nu putter hende tidligt i seng og lader hende sove. Det er tydeligvis dette hun har behov for. Sørg for at give hende tidlig aftensmad - så hun ikke blot får en snack, når hun kommer hjem, men stadig får mere rigtig mad f.eks. rester fra aftenen i forvejen - evt. sammen med et stykke rugbrød. Har du feks. lavet frikadeller aftenen før, så kan hun sagtens få dette sammen med rugbrød. Har du spist lasagne, kan du også varme et stykke af dette og give hende det. Og andre dage er det så fint, at du blot giver hende en portion havregrød - hun kan sagtens være så træt, at hun ikke kan overskue ret meget andet, og grøden mætter hende, og gør at hun så efterfølgende sover, og det er også godt og vigtigt..

Prøv ikke at kræve for meget af hende, måske har hun brug for din hjælp til at skære maden ud, selvom hun måske normalt godt kan dette selv, så er det måske svært sidst på dagen lige nu. Prøv at undgå konflikter som skabes af principper som "når du kan selv, så skal du selv", fordi du synes, at hun burde gøre noget mere aktivt selv. Hun er stadig en lille pige med en lille piges hjerne, og lige nu er "hendes hovedet fyldt af omvæltninger", som du selv skriver. Overskuddet er bare ikke til det :)

Du har naturligvis helt ret i, at du ikke behøver italesætte ting, som irriterer dig, og som du synes forstyrrer... men når det er sagt, så kan din datter jo sagtens aflæse, hvis du siger et og med dit kropssprog siger noget andet. Du skal derfor overveje, hvad du bliver irriteret over og hvorfor - og her - hvilke regler I har, hvilke grænser du har, og hvorfor. Det er naturligt en balance, for din datter har også brug for at vide, hvor hun har dig. Hun har brug for at du er tydeligt i din kommunikation, fordi tydelige voksne giver trygge børn :)

Hun har brug for 11.5 til 12 timers søvn i døgnet. Og hvis hun lige nu ofte sover kl 18, så vil hun normalt vågne kl 05.30/06... Det kan være en overvejelse værd, om hun måske har brug for at sove en lille times tid midt på dagen, så hun får et afbræk i dagtimerne og så kan gå lidt senere i seng.. men jeg ved ikke, hvordan hun vil have det med dette, ej heller hvorvidt der er mulighed for det i børnehaven.

Der er dog ingen tvivl om, at hun er rigtigt træt sidst på dagen, og jeres spiseudfordinger hænger naturligt sammen med dette. Hun har simpelthen svært ved at overskue aftenmåltidet. Derfor er det vigtigt, at du hjemme forsøger at tilbyde hende varieret kost i løbet af dagen. Det lyder som om, at de spiser godt i børnehaven, og når det er svært for hende at spise særlig meget der, så hænger det sandsynligvis også sammen med at alt er nyt og derfor også her svært for hende at forholde sig til....

Du skal være opmærksom på, at din datter ikke får stress.. Børn har brug for ro i deres hverdag, og hvis der sker for mange nye ting, og hverdagen er for hektisk, så kan det udløse stress - også hos mindre børn. Derfor er det rigtig godt, hvis du nogle dage kan hente hende tidligere, at du giver hende ro om eftermiddagen og sidder tæt med hende i sofaen, hjælper hende med at få sovet og netop prioriterer søvnen osv. Bliv endelig ved med det :)

Der er forskellige ting, som man ved kan udløse stress hos børn. Det kan f.eks. være:

- Manglende ro i hverdagen, for mange aftaler, hvor meget væk hjemmefra, for mange aktiviteter.

- Mangel på søvn. Børn har brug for at få søvn nok, de har brug for stabilitet og en nogenlunde fast rytme, som sikrer at de både spiser, sover, er aktive, kan lege osv. En manglende rytme, hvor barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn kan udløse stress.

- Flytning og start i ny institution kan udløse stress. Store skift i barnets liv, at skulle forholde sig til nye steder, nye voksne, nye børn. Det er begrænset, hvor meget børn kan spørge, når de er i tvivl, og de er ofte nødsaget til at "følge med". Og hvis de igen og igen føler sig usikre, så kan det udløse ...


Annonce

... stress.

- For mange relationer. Det vil sige for mange skiftende personale, mange sæt bedsteforældre, flytte fra den ene familie til den anden osv, kan udløse stress hos børn. Børn har brug for faste omsorgspersoner, som de kan søge trøst, hjælp og nærhed hos. Hvis omsorgspersonerne skifter hele tiden, kan det udløse stress hos barnet.

- Livskriser. Større kriser i familien, kronisk sygdom, dødsfald og lignende vil naturligt kunne virke et lille barn.

- For mange krav. Børn skal mødes med krav, som de kan håndtere og ikke mødes med krav, som de ikke kan leve op til. Et barn der hele tiden mødes med at "skulle leve op til noget", som barnet ikke mestrer vil føle sig forkert - og det kan udløse stress hos barnet.

-- og meget meget mere. Mange af disse punkter gør sig dog gældende hos jer og situationen i jeres familie, og derfor er det rigtig vigtigt, at du er meget opmærksom på din datter og de reaktioner hun har, og jeg kan ikke udelukke, at den adfærdsændring du oplever godt kan hænge sammen med, at hun måske er stresset.... det er du desværre nødt til at overveje :)

Når det så er sagt, så har hun også en alder lige nu, hvor verden naturligt godt kan bryde sammen for hende. Hun er født med millioner af hjerneceller og forskellige dele i hjernen, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke optimalt endnu. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og selvom jeres datter nu er blevet 3.5 år og kan rigtig mange ting selv, så er der stadig rigtig meget at lære, og hendes hjerne er på mange måder stadig meget umoden.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen, der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen, og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Jeres datter er styret af sin mellemhjerne og forbindelserne til storhjernen og dermed hendes evne til at bevare roen, overblikket, finde en løsning, tænke sig om en ekstra gang osv. har hun ikke endnu. Det har du som mor, som voksen, og du skal derfor hjælpe hende ved at vise hende det, som du gerne vil lære hende. Forbindelserne til storhjernen skabes ved, at du bruger din storhjerne i kontakten til hende...

At hun er styret af mellemhjernen betyder, at hun er styret af lyst, og det er helt naturligt, at hun har svært ved at overskue ret mange valg, eller at verden nogle gange bryder sammen for hende - også over ting, som i dine øjne virker som bagateller. Det kan være sukkeret på havregrøden, som er forkert, eller det kan være, at du giver hende den røde kop i stedet for den blå, eller at du skærer æblet i både, og hun ville have haft det skrællet først...

Det er vigtigt, at du i sådanne situationer bevarer roen og overblikket og som sagt viser hende det, som du gerne vil lære hende. Prøv også at se på det, som udløser hendes reaktion, det som ligger bag, fremfor at holde fokus på det, som hun gør forkert. Prøv at vise hende forståelse, lyt til hende, hør hvad hun gerne vil, eller ikke vil, hvad hun mangler, har lyst til eller bliver frustreret over.. Nogle gange vil det være nok at sige "såå, lille skat, lille ven", eller "det er også dumt, at mor har glemt at..." osv så hun føler sig forstået, lyttet til og mødt. Andre gange kan det hjælpe at invitere hende med i noget andet, give hende en positiv opmærksomhed, som kan fungere for jer begge "kom skat, kom herhen og vær med" eller "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, har du lyst til at vi læser en bog?".. så hun mærker, at du rigtig gerne vil hende - selvom hun har det svært og verden lige nu er lidt kaotisk for hende. Du er der stadig, og du forsvinder ikke:)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)

Rigtig meget held og lykke, og jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, stort knus med på vejen :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce