Annonce

Annonce

Svar: Putning og amning


19. juni 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Når jeg læser dit brev, så er det som umiddelbart falder mig i øjnene, at din datter drikker rigtig meget mælk hos dig om natten, og at det lyder som om, at der mangler lidt rytme om dagen. Og netop dagsrytmen er vigtig. Hele dagens forløb, hvornår jeres datter leger og er aktiv, hvornår hun spiser, og hvornår hun sover, spiller naturligt ind på hendes søvn om natten.

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk/bryst om natten, at din datter både spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem, men for at hun kan dette, er det dog samtidig vigtigt, at du forsøger at skrue antallet af amninger ned om natten. Det betyder, at du skal forsøge at øge hendes indtag om dagen, tilbyde mange små måltider, og forsøge at skabe mere fast dagsrytme - og så samtidig holde igen med mælken om natten.

Det vil være passende, at du ammer hende 4 gange i døgnet, og jeg anbefaler, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Så når du spørger, hvor ofte du skal amme i løbet af dagen, og hvorvidt du skal amme sammen med måltiderne, så skal du faktisk ændre på dette nu. Hun skal ammes de fire gange, men det vil være rigtig godt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand, når hun vågner, og de gange hvor hun så ammes, så kan der godt gå måske 1.5 time fra hun har spist, og til du så tilbyder hende brystet. På den måde skaber du plads i maven til begge dele og sikrer hendes behov rigtig godt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 6.30-7: Havregrød, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Puttes til dagens første lur og sover som nu mellem 1-2 timer

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at gumle på selv, må også gerne få små rugbrødshapsere, det lyder som om, at hun er ved at være parat til dette.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13.. afhængig af, hvor lang dagens første lur er...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Har evt. brug for en powernap her - så eftermiddagen ikke bliver for lang for hende og så puttetidspunktet om aftenen måske kan ligge en smule senere end nu og dagen dermed bedre hænge sammen for jer...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, mad med mere og mere mad og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal herefter sove uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se, så har jeg i denne plan lagt et bad ind midt på dagen. Det kan være en god idé at forsøge dette i en periode. Badet vil stimulere jeres datter rigtig godt både motorisk og mentalt, hendes vågenperiode vil blive længere og hendes puttetidspunkt til middagslur måske lidt senere end nu. Det kan få dagen til at hænge bedre sammen. Og lige nu kan det derfor være en fordel at forsøge med et bad om dagen i stedet for om aftenen...

Derudover tænker jeg, at ...


Annonce

... hun måske vil have brug for en powernap sidst på eftermiddagen. Da hun har en tidlig søvnfase - altså vågner tidligt og sover tidligt hele dagen igennem, så bliver eftermiddagen let for lang for hende, og hun bliver overtræt - og får så svært ved at sove om aftenen. Derfor kan det være en god idé, hvis hun får en lille ekstra lur sidst på dagen, og hendes puttetidspunkt i stedet kommer til at ligge lidt senere. På den måde bliver dagssøvnen samlet også lidt længere og nattesøvnen lidt kortere, hvilket vil være helt okay og også kunne gøre noget godt for jer og jeres datter:)

Jeres datter lyder til at være rigtig god til at spise, og det lyder som om, at hun f.eks. er god til at spise rugbrødshapsere - det er super dejligt. Vær dog opmærksom på, at hun stadig har brug for grøntsagsmos ved siden af hapserne, så hun bliver tilstrækkeligt mæt og derfor kan undvære mælken om natten. Jeg har i dagsplanen også indført en grød om eftermiddagen, den kan også være med til at give ekstra mæthed. Det vil være rigtig godt, hvis hun tilbydes 2 grødmåltider dagligt (morgen og eftermiddag) og resten af hendes måltider så er grøntsagsmos, kød, fisk, frugt, bær...

Det er meget fint, at du om aftenen ammer hende og putter hende fra dig lige før hun falder i søvn, men det lyder som om, at hun er lidt for vågen, når du lægger hende fra dig, og at hun derfor bliver ked af det skift, der er fra din favn og ned i sengen. Prøv derfor om du kan vente med at flytte hende fra dig til hun næsten sover, men dog stadig kan registrere, hvor du lægger hende - så du netop med dine hænder kan lulle hende ind i søvnen uden gråd. Altså læg hende fra dig lidt senere, end du gør lige nu :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en god idé, hvis du har en sutteklud/stofble eller lignende hos dig, når du ammer hende, og du så lader denne følge med fra din favn og ned i sengen, så hun har kluden og duften af dig hos sig hele tiden. Det kan gøre det lettere for hende at komme fra favn og ned i seng, hvis en klud kan følge med.

Sen aften må du meget gerne amme hende fra begge bryster, så du er sikker på, at hun er fyldt rigtig godt op. Når hun vågner i løbet af natten og søger brystet, så skal du i første omgang forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med beroligende hænder, stillingskift osv. Men hvis du kan fornemme, at det er brystet, som hun har behov for, så må du give hende det, men det er så vigtigt, at du forsøger at trapper ud af natamningerne. Det vil sige, at du stille og roligt skal afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af munden på hende. Du må gerne tage hende over til dig og amme hende liggende, lade hende die et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen. Og det bliver du ved med.

Stille og roligt skal hun på denne måde lære, at hun godt kan sove videre om natten, uden at hun får mælk og finde ud af at blive beroliget netop med dine hænder, kærtegns nærhed, stillingskift, putteklud osv. Så bryst i munden ikke længere er nødvendigt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce