Svar: Nogle gange vågen en time om natten
Kære Lauras mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at det har været godt for Laura at skifte til dagpleje. Hun lyder i hvert fald til at have mere ro omkring sig og derfor sove betydeligt bedre end tidligere, og det er super dejligt!
Der kan være flere ting, som kan forklare, hvorfor Laura har en vågenperiode om natten, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Det kan godt handle om alder og udvikling, som du selv nævner. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med Laura nu - netop i 13-15 måneders alderen taler man om, at børn går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side godt kan virke klyngende, vil op på arm osv. men lige så snart I så tager hende op, så vil hun ned igen. Og dette kan nogle gange godt gøre, at hun om natten også har brug for lidt ro, trøst og sikkerhed omkring, at I stadig er der - og derfor vågner for at tjekke, at hun ikke er alene :)
Jeg tænker ikke, at det skyldes, at hendes seng står hos jer - men I kan naturligvis godt overveje, om I skal forsøge at flytte hende til eget værelse, hvis I gerne vil dette. Det er dog ikke altid en god idé netop i denne alder, så det kan være bedre at vente til hun bliver omkring 16 måneder - til gengæld kan det være godt at gøre det her, da der ofte kommer en urolig periode igen i 18-20 måneders alderen...
Dagens rytme spiller naturligt også ind, og det er her vigtigt at være opmærksomme på, at det er stå op tidspunktet som sætter rytmen for resten af dagen. Det vil sige, at jo mere fast stå op tidspunkt I har, jo mere vil resten af dagen ofte følge efter - jo mere fast vil hendes spisetider, sovetider, tidspunkter for leg osv. naturligt også komme til at ligge.
Det er også en god idé, hvis jeres dagsrytme derhjemme nogenlunde følger dagplejers rytme. Så I hjemme forsøger at holde nogenlunde samme spise- og sovetider, fordi det vil være med til at holde jeres datters indre ur stabilt og dermed give hende en naturlig fornemmelse af, hvornår hun skal sove, hvornår hun skal være vågen og aktiv og lege.
Det spiller naturligt også ind, hvor lang hendes middagslur er, og hvor meget hun generelt sover nattesøvn. Samlet har hun måske brug for godt 13.5 times søvn i døgnet, så hun sover f.eks. 11 timer om natten og 2.5 ...
... time i løbet af dagen, så hvis hun nogle nætter måske sover 11.5 time og tager 3 timers middagslur, så kan det godt forklare, hvorfor hun så måske er vågen midt på natten - så har hun her faktisk sovet det, hun kan på det tidspunkt...
Det kan spille ind, hvis hun nogle dage sover kort middagslur og derfor tager en powernap i løbet af eftermiddagen. Det behøver kun at være en ganske kort lur, hvor hun lige lukker øjnene i barnevognen, autostolen eller på sofaen.. Hvis hun sover omkring eller efter kl 16, så vil denne søvn kunne "æde" af nattesøvnen og derfor være forklaringen på, hvorfor hun har en vågenperiode om natten...
Nogle børn nyder også de stille nattetimer til at øve deres lyde og træne deres sprog. Så nogle gange kan man opleve, at børn vågner om natten, og ligger og snakker og pludrer. Det er ofte en periode og det går over af sig selv igen...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og behov for mælk spiller naturligt også ind. Måske er det lidt for tidligt at I skære flasken helt væk. Det kan godt være, at hun stadig har brug for en flaske 1-2 måneder endnu... Det er super fint med godnatgrøden og at denne kan tage over på sigt, men nogle børn har glæde af flasken ved siden af grøden. Mange børn stopper først endeligt med flasken i 15 måneders alderen. Så måske har hun brug for lidt mere end 90 ml, når hun puttes eller måske har hun brug for at få mme sammen med sin grød og så bibeholde en lille flaske sen aften for at kunne sove igennem...
Det vigtigste er, at jeres datter er glad og okay, når hun vågner. Hun vågner ikke med gråd og virker okay tilfreds :)
Og så er det vigtigt, at I overvejer, hvordan I hjælper hende videre, når hun vågner. Det er vigtigt, at I hjælper med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det vil sige, at I så vidt muligt skal forsøge at se, om hun kan komme videre i søvnen uden hjælp, og hvis hun har brug for jeres hjælp, så hjælpe med stillingskift, beroligende hænder, putteklud og lignende og ikke begynde at tage hende op, gå rundt med hende i armene, hoppe på en pilatesbold eller lignende... så I ikke får skabt nogle nye vaner, som naturligt vil være svære at komme fra, men i stedet bibeholder alt det gode som I allerede har skabt :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.