Svar: Vil pludselig ikke sove om natten
Hej med dig
Tak for dit brev, og velkommen til - dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig, efter at have fulgt med på sidelinjen :)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig...
At I især har oplevet udfordringer de sidste 1-2 måneder hænger sandsynligvis sammen med jeres datter alder. Netop i 3-4 måneders alderen begynder mange børn at powernappe mere, de sover flere små lure dagen igennem - også selvom man ofte fornemmer, at de egentlig kunne have glæde af at sove et lidt længere søvnstræk. Det hænger blandt andet sammen med, at søvnen i denne alder begynder at indeholde flere stadier, og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, så efter ca 40 minutter, så vågner barnet op.
Mange børn har i denne alder også stadig en aktiv mororefleks, hvilket betyder, at de giver et spjæt, når de er ved at falde i søvn - og dette spjæt vækker dem. Når jeres datter sover i jeres favn, har I måske oplevet, at hun har givet et spjæt, og netop fordi hun er i jeres arme, så har dette gjort, at hun har følt sig holdt, I har med det samme kunne berolige hende og hjælpe hende videre ind i søvnen - og det er en del af forklaringen på, hvorfor det er lettere for hende at sove længere søvnstræk, når hun ligger hos jer - ligesom jeres nærhed, genkendeligheden af jeres duft, hjertelyd, varme osv. naturligt også er beroligende og dejligt for hende :)
Deruover så vil mange børn i jeres datters alder også begynde at spise afbrudt, når de dier ved brystet. Jeres datter tager fat, slipper brystet, smiler til mor, tager fat og dier lidt igen, slipper atter, begynder at pludre, tager fat igen, slipper igen og kikker efter far, og pludselig er det ikke så spændende at spise, men mere spændende at følge med i, hvad der sker omkring jer. Derfor vil mange børn i denne alder også have tendens til at slatspise lidt. Og for at få deres behov tilstrækkeligt dækket, så begynder de at melde sig hyppigere om natten...
Derfor er det vigtigt, at du forsøger at tilbyde jeres datter tilstrækkeligt med mælk i dagtimerne, så hun fyldes godt op hele dagen igennem. Og det er også rigtig fint, at du er begyndt med skemad to gange dagligt, ligesom hun også meget gerne må få vand af kop. Det er også helt okay, hvis I vil forsøge med en flaske igen, for at se om hun vil acceptere denne - det kan være med til at give dig lidt ro og også give far bedre mulighed for at tage over, så mor kan få koblet lidt fra.. det lyder som om, at det efterhånden er lidt hårdt for dig....
Det vil være rigtig godt hvis I kan få jeres datter til at sove 3 lure dagligt - sover hun meget kortvarigt, kan hun godt have brug for 4 lure, men umiddelbart tænker jeg altså 3. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen.
Jeg vil anbefale jer, at I forsøger at gøre middagsluren til den længste lur, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun f.eks. trilles en tur midt på dagen for på den måde at holde hende sovende - og samtidig også lære hende at sove i barnevognen og dermed uden altid at skulle være i jeres favn.
Jeg vil også anbefale jer, at I en perioder lægger et bad ind midt på dagen. Det vil sige ...
... mellem hendes formiddagslur og middagslur. Badet vil være med til at forlænge hendes vågenperiode lidt, det vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt, og det vil kunne hjælpe hende til at sove et længere søvnstræk, når hun så puttes til sin middagslur.
Mit forslag til en dagsrytme ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, tilbydes ofte også brystet om morgenen, før I står op - altså omkring kl ca. 7, som du beskriver :)
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Kommer op, leger, tumler, hygger.
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og gøres klar til sin middagslur.
Ammes og puttes til middagslur måske kl ca 12 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været, og hvor lang tid I bruger på frokost, bad osv. Puttes til middagslur i barnevognen og I triller en tur for på den måde at forsøge at holde hende sovende... Er det dårligt vejr, kan du lægger dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn ved siden af dig.
Vågner, hygger, pludrer, tumler lidt...
Eftermiddag 14.30: Ammes
Leger, hygger, pludrer, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen eftermiddag/tidlig aften 17-18: Ammes og sover dagens 3 lur som ofte er en kort lur
Aften 18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes ofte hyppigt i løbet af aftenen, fordi hun på den måde fylder sig lidt ekstra op til natten.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten måske ca kl 21 - afhængig af, hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den er...
Sen aften eller først på natten 24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Ligesom du til middag nogle gange kan vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen, amme hende der og lade hende falde i søvn ved siden af dig, så kan du også vælge denne løsning om eftermiddagen/først på aftenen. Det kan være svært for hende at finde ro til dagens 3. lur og at gå afsides med hende og lægge sig med hende kan være en god idé. din nærhed, hjælper hende til at koble fra og falde i søvn. Samtidig så vænnes hun til at falde i søvn liggende - fremfor at skulle være oppe i dine arme, skulle vugges, hoppes med, eller bæres rundt på... :)
Det er helt okay, hvis jeres datter har en rytme, hvor hun ammes kl 21, 01, 04 og 07 - hun må gerne blive ammet på disse tidspunkter, hvis det passer hende bedst. Det kan dog godt tænkes, at hendes spisetider om natten vil ændre sig lidt, både i takt med, at hun bliver ældre, men også i takt med at hun begynder at spise mere i løbet af dagen. I skal dog naturligt følge det, som I fornemmer vil være bedst for hende :)
Hvis jeres datter pludselig sover en længere lur i løbet af dagen eller hendes 3. lur ligger senere end i min dagsplan eller hun måske sover 4 kortere lure i løbet af dagen, så kan det også forklare, hvorfor hun måske har brug for en vågenperiode om aftenen. Alt efter hvordan hun har sovet, altså hvordan hendes søvn har været fordelt dagen igennem, vil det naturligt påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen... :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.