Svar: Bliver meget ked af det når hun får nej

---

Kære Sille

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Hvor er det dejligt, at jeres datter er så udadvendt og gerne kommunikerer med alt og alle omkring sig. Og hvor er det dejligt, hvis andre reagerer på dette, så hun naturligt føler sig set og lyttet til - og netop lærer, at hun kan bruge sit sprog (verbalt og nonverbalt) til at skabe kontakt til folk :)

Når det så er sagt, så er det naturligt ikke alle mennesker, som vil være interesserede i jeres datter, når hun forsøger at få kontakt. Det kan være, at I er oppe at handle, hun sidder i indkøbsvognen og forsøger at få kontakt til en anden kunde i butikken. Da kunden ikke reagerer, så begynder jeres datter at råbe højere, bevæger sig i sædet og forsøger på alle mulige måde at få kontakt - fordi hun er igang med at lære kommunikation, og hun forstår naturligt ikke, hvorfor det ikke virker overfor fremmede.

I en sådan situation, er det rigtig godt, hvis I kan kommunikere med hende, f.eks. sige "ja, der er en dame" eller lignende, så jeres datter føler sig set og mødt af jer, men samtidig også får en læring med sig om, at ikke alle har lyst til at tale med hende.

Det vil ofte også være godt, hvis I kan aflede hende, få hendes opmærksomhed drejet hen på noget andet, det kan være en pakke eller æske varer, som hun kan få i hånden og sidde med, holde, imens I triller videre med indkøbsvognen. Så hendes fokus også bliver på at handle, fremfor at tale med alle mulige omkring jer.. selvom hun som sagt skal have lov til at kommunikere, og det er dejligt, hvis de fleste reagerer, når hun forsøger :)

Når hun får fat i fars brysthår (AV!) så må far naturligt gerne sige nej og også vise hende, hvordan hun kan ae ham i stedet. Det er dog vigtigt at sige, at hun ikke har nogen fornemmelse af, at det kan gøre ondt på far, og at hun ikke gør det i nogen ond mening. Nogle gange er det helt tilfældigt, at hun får fat, og andre gange kan det sagtens være kærtegn, der kammer over. Ligesom hun måske kan begynde at bide og bruge sine tænder, når hun forsøger at kysse. Det er ikke ondt ment, og derfor er det vigtigt ikke at skælde hende ud, men netop holde fokus på det, som I gerne vil lære hende.

Nogle gange kan det også være godt, hvis I kan afbryde den tætte kontakt, før hun når at forløbe sig, fordi jo mere det sker, jo sværere kan det blive at få hende væk fra den handling. Nogle gange kan det derfor være godt hvis far har en t-shirt på, fordi hun så ikke kommer til at hive ham i hårene, ligesom det kan være godt at kys og kram ikke varer så længe, at hun ender med at sætte ...

---

---

... tænderne i jer.. hvis hun på et tidspunkt begynder med dette :)

Med hensyn til at hive i ledning og lignende, så har jeres datter en helt naturligt udforskningstrang, og hun er nødt til at afprøve ting rigtig mange gange, for at finde ud af, hvad der sker, hvordan ting virker osv. Når jeres datter tager fat i ledningen, så ligger der altså rigtig meget undersøgelse i dette, hun undersøger, hvordan den føles, hvordan den kan løftes op fra gulvet, hvordan den kan trækkes i, hvor den sidder fast osv. Og hun undersøger også, hvad der sker, når hun gør disse ting - altså hvordan I reagerer på. Hun forsøger at afkode jeres reaktion, om I deler samme glæde og oplevelse som hun og om I bifalder hendes undersøgelse, eller om I ikke gør. Og når hun så mærker, at I ikke synes det er så spændende og sjovt, som hun synes, så bliver hun naturligt ked af det.

Hun er stadig så lille, at hun naturligt igen og igen vil gå tilbage til ledningen, selvom I har sagt nej flere gange. Hendes lyst til at undersøge den og hvad der sker er så stor, at hun ikke kan høre og forstå et nej. Men stille og roligt vil hun begynde at høre et lille bitte nej inde i sig, når hun tager fat i noget, som hun ikke må tage fat i. I begyndelsen vil I kunne se, at hun ved at I vil sige nej. Hun vil kravle hen til f.eks. ledning, vende sig, kikke på jer som forventer hun at I siger nej - og så vil hun gøre det alligevel. Men stille og roligt vil hun begynde at huske det lille nej, hun vil kunne styre lysten til at hive i den og vil kunne kravle forbi ledningen ude at tage fat i den. Det er en proces, som tager tid.

---

---

---

For at hjælpe hende med at asie, så er det en god idé at lade en handling følge med jer nej. Det vil sige, at når hun kravler hen til ledningen, så skal I tage hende og løfte hende væk, imens I siger nej. Eller I kan flytte ledningen (lampen) eller lignende, så hun ikke kan nå den, hvis det er noget, som kan gå i stykker eller noget, som er farligt for hende at få fat i.

Og igen - det vil også her være rigtig godt, hvis I kan aflede hende, få hendes fokus drejet hen på noget andet, give hende noget andet at undersøge. Så hun tilbydes et alternativ til det, som hun er igang med. "Se her skat, vi kan bygge med klodser, kom herhen" eller lignende, så I på den måde hjælper hende til en anden aktivitet, som er okay og også sjov :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og har I brug for lidt sommerferielæsning, så kunne det f.eks. være "Helens bog om dit barns udvikling" eller "Helens bog om børn og opdragelse"... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---