Brev:
Bedre nætter, tak!
Kære Helen
Mange tak for dine tidligere svar til mig! Nu har jeg brug for råd fra dig igen. Det handler om at sove i egen seng – eller egentlig, hvordan jeg får bedre nætter.
Min søn er nu knap 16 mdr gammel. Han begyndte i vuggestue sidst i april og er så godt som kørt ind (det er en Steiner hvor de sagtens kan bruge over en måned på at køre et barn ind afhængigt af dets behov). Silas har alle dage haft et stort behov for moar – lige fra fødslen. Han har et stort behov for fysisk kontakt og for, at jeg er tilgængelig så han kan tjekke ind – hvilket han gør ofte. Her i indkøringsperioden så vi, hvor meget. Vi bor i kollektiv, så han er meget vandt til andre voksne og kan hygge sig i laaang tid med de andre, især hvis der også er et af de to andre 1-årige i nærheden. Så det er ikke fordi han kun kan være med mig – men det er en klassiker, at han begynder at klynke, så snart han ser mig eller hører min stemme.
Som skrevet i mine tidligere breve til dig, er der en far, men han har været meget væk pga. arbejde udenbys (jeg har praktisk talt været alene mor fra midt februar til nu) og vil være det en rum tid endnu. Det har jo gjort, at Silas ikke har haft den fortrolighed, der skal til, for at kunne sove hos ham, eller at far i det hele taget har kunnet hjælpe særligt meget med Silas. Vi sover hver for sig. Nu er min mor faktisk trådt til et par gange og har taget Silas om natten (hjemme hos hende). Det bliver nogle urolige nætter, men det er gået ok. Min kæreste har da også haft ham et par gange (i februar senest), hvilket også er gået nogenlunde. Nu har jeg krævet, at min kæreste tager ham i hvert fald én nat, de dage han er hjemme.
Han har sovet hos mig indtil nu. Jeg har i flere omgange overvejet – og forsøgt – at lade ham sove i egen seng, men har droppet det hver gang, fordi jeg ikke har haft overskud til processen eller hjælp/aflastning. Den sidste måned også fordi vi var i gang med indkøring, og vi vurderede, at det var rigeligt med den adskillelse.
Jeg har i det hele taget meget lidt overskud i dagligdagen pga. vedvarende dårlig søvn. Silas har fra starten sovet meget uroligt og gør det stadig. Han vågner halvt – smågrædende – flere gange om natten - nogle nætter startende allerede fra en halv time efter putning – han moser rundt i sengen og kan rotere 180 grader, og de sidste par måneder har han haft en vane med at vælte over på mig og absolut skulle enten ligge op ad mig eller ligge og pille mig i ansigtet! Det er jo fuldstændigt uholdbart og går den forkerte vej, ved jeg godt. Pga. uroen er jeg heller ikke kommet af med den sidste amning, som ligger et sted ...
... mellem 00.30 0g 02.30. Det giver ham ofte ro men ikke altid.
Jeg fokuserer i øjeblikket på at give ham rigeligt at spise – selvom det ofte er svært da han ikke er en supersulten dreng – og de sidste par nætter er jeg begyndt at lægge en stor tung ammepude imellem os. Det virker en del af natten, men hen på de små timer må jeg tage ham ind til mig. Ammepuden er den eneste mulighed for delvis separation om natten, da jeg ikke har mulighed for at have en barneseng op ad min egen seng.
I nat prøvede jeg (som jeg har gjort et par gange før) at putte han i hans egen seng. Det går faktisk ret nemt, da han falder halvvejs i søvn i mine arme og så bliver trillet over i sengen. Men så begynder han at vågne op. De første gange kan jeg få ham tilbage i søvnen ved enten at nusse ham eller tage ham op og lade ham falde hen i mine arme igen (det sidste er ikke nødvendigt, når jeg putter ham i min seng), men efterhånden bliver opvågningerne hyppigere og til sidst bliver han ked af det og vil ikke være der mere. I nat gav jeg op kl. 22.30 (han havde sovet fra kl. 19) og tog ham over i min seng, da jeg selv gik i seng (andre nætter (for 3 mdr. siden) har jeg kunnet trække den til ca. 01). Så er det, jeg bliver usikker på, om jeg overhovedet har den rigtige fremgangsmåde og tænker at jeg nok hellere må søge råd før jeg lægger en strategi ;)
Jeg må nok også hellere fortælle, at han ellers er god til at sove lur om dagen og er nem at putte både til lur og om aftenen (generelt i hvert fald). Han har været en rigtig ugle og kunne sagtens holde til kl. 21 (eller mere) og har kunnet sove til 08 (eller mere). Nu kan jeg se, at hans rytme er begyndt at ændre sig til kun én lur (som starter ca. 11-12 stykker og varer ca. to timer – hvis han er hjemme, i vuggestuen sover han ikke så længe endnu), og så er han puttemoden ved en 19-tiden. Han kan dog stadig sove til kl. 7+/-.
Så! Jeg har så meget brug for nogle mere rolige nætter (og det vil også være dejligt, hvis andre kan begynde at putte, så jeg kan komme lidt ud om aftenen/natten). Og jeg forestiller mig, at det vil være et skridt i den rigtige retning at lade Silas sove i egen seng (han kan i hvert fald ikke ligge og pille mig i hovedet!) – men jeg ved det ikke… Måske skal jeg se en anden vej og finde noget behandling til ham, som f.eks. akupunktur? For hvis han bliver ved at vågne så meget, giver det jo heller ingen mening at lade ham sove i egen seng, for så skal jeg jo bare ud af mig seng 117 gange på en nat – og så får jeg slet ingen søvn!
Jeg ved med andre ord ikke, hvor jeg skal starte. Håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Mor til Silas
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.