Svar: Voldsomme putteproblemer

---

Kære Kirsten

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om, at noget spiller ind hos jer - jeres datter har altid være let at putte og oftest sovet igennem, og pludselig vågner hun og græder, protesterer voldsomt, afviser dine forsøg på nærhed, kærtegn osv. og det har naturligt en forklaring, spørgsmålet er hvilken...

Min umiddelbare tanke er, at jeres datter godt kan have det, som hedder natteskræk eller nightterror. Det er en søvnforstyrrelse, som ofte ses hos små børn - og ofte efter 18 måneders alderen, så det passer aldersmæssigt med jeres datter, at det kunne opstå nu.

Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM søvn, hvilket gør, at barnet befinder sig i en gråzone mellem at være sovende og at være vågen. Det betyder, at jeres datter ikke fornemmer din tilstedeværelse, ikke fornemmer, at du er der for at hjælpe hende og berolige hende - og at hun derfor afviser dig, skubber dig væk.

Episoderne kan vare fra få minutter til halve og hele timer, og anfald af natteskræk kan også have forskellige grader - nogle børn har milde anfald, hvor de græder/skriger, men relativt hurtigt er parate til at blive lagt ned og sove videre - andre børn har voldsomme anfald, hvor de yder skade på sig selv, slår sig selv, hiver totter af hår ud af hovedet osv.

Man mener at anfald af natteskræk skyldes et umodent nervesystem, og at barnet kan have svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli og derfor svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slippe sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af - og derfor vil barnet ofte sætte sig op, slå ud efter jer, skubbe til jer osv. Og netop med den alder jeres datter har, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med hende og det lyder også som om, at hun har det lidt svært i institutionen i øjeblikket - og det kan altså godt være forklaringen på, hvorfor hendes anfald opstår nu...

Et af symptomerne på natteskræk er, at barnet skriger - i modsætning til et barn der vågner med mareridt, som ofte starter med at græde og kalde på mor og far. Og når man kommer ind til barnet, så vil man ofte se, at jeres datter sidder op i sin seng, hun har ofte åbne eller halvåbne øjne og kan godt se vågen ud - men hun er ikke vågen. Hun vil ofte tale usammenhængende og virke konfus, hun kan finde på at sidde og slå ud i luften eller lignede, som om at hun ser syner, ser noget vi ikke ser, hun vil ofte svede voldsomt, hendes hjerte vil banke voldsomt, hun vil opføre sig og se skræmt ud - og så vil hun afvise jer, når I forsøger at hjælpe hende.

Når det er særlig svært for dig at hjælpe hende og når du ...

---

---

... fornemmer, at det bliver værre og værre, når du taler til hende, så er det sandsynligvis fordi du bliver en del af hendes drøm og det gør situationen værre. Når far har helt med at hjælpe, så er det måske fordi han tager hende op, sætter sig med hende og holder hende fast - uden at sige noget - og til sidst kommer hun så videre i søvnen og kan flyttes tilbage i sin seng...

Det kan nogle gange hjælpe at sætte sig ved sengekanten og tale dagen igennem. Altså sætte ord på nogle af alle de oplevelser, som jeres datter har haft. Det kan være f.eks. at sige "i morges da du stop op, så fik du havregrød, mmm det smager godt", eller "så kørte vi i vuggestue, der legede du med.. det var sjovt!", eller "så faldt ud, av, det gjorde ondt!" osv. så I taler lidt om det hele, både det hyggelige og sjove og det mindre sjove. Når man taler dagen igennem, så hjælper I hende til at bearbejde nogle af dagens oplevelser før hun skal sove, så hendes tankemylder og bearbejdelse af indtryk under søvnen måske bliver mindre...

Når far ikke er hjemme, så må du overveje, hvad der derudover kan virke. Nogle gange kan det være nødvendigt at tage hende ud af værelset, gå i køkkenet med hende, give hende noget at drikke og lidt at spise - så du vækker hende og får hende ud af det anfald af natteskræk, som hun er i - og så vente på, at hun atter bliver parat til at sove. Det kan være bedre, end at hun kører fuldstændig op og du ender med at blive ked af det, fordi du har en følelse af ikke at kunne hjælpe - og så er anfald af natteskræk nogle gange meget voldsomt at være vidne til.

---

---

---

Det er dog bedst, hvis du kan få hende videre i søvnen og derfor kan en løsning også være, at du bære hende ind i din seng og forsøger at få hende til at sove videre der, eller at du tager en lænestol ind på hendes værelse, og sætter dig med hende, og holder hende fast, uden at sige noget, men blot bruger din krop som et tæppe, indtil hun falder til ro og kan sove videre.

Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at andre ting spiller ind - det kan være ændringer i hverdagen, stress, dårlig stemning blandt jer forældre, problemer i institutionen, måske er du gravid igen... Det kan også være sygdom og utilpashed - f.eks. smerter, som hun ikke forstår, hvad skyldes og ikke kan forklare, at hun har. Hvorfor hun vågner, skriger og græder fordi hun bliver bange og utryg, når det gør ondt. Det kunne f.eks. være smerter på grund af ørerne, tandfrembrud, eller måske blærebetændelse, så det gør ondt, når hun tisser....

Problemer med at sove kan have mange forklaringer, men jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---