Annonce

Annonce

Brev:

Søvnudfordringer nat og dag


5. juni 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvnudfordringer nat og dag

Kære Helen,

Vi har lige nu nogle udfordringer med hensyn til søvn, som vi håber, du kan hjælpe os med. Det drejer sig om lure om dagen, nattesøvn og overgangen fra svøb til dyne om natten.

Vores søn på 4 måneder er en stor dreng på 69 cm og ca. 7,5 kg, og han får modermælkserstatning på flaske – pt. 5 flasker i døgnet, hvor han spiser mellem 80 og 200 ml af gangen, afhængig af hvor sulten han er. Han bruger ikke sut.

1) Lure om dagen:
Vores dreng sover meget sporadisk i løbet af dagen, og sjældent særligt længe af gangen. Vores egen sundhedsplejerske har sagt, at han skal have to lure på 1,5-2 timer hver dag (+ et par ”power naps” derimellem), og at de gerne skal ligge på samme tidspunkt hver dag – men det virker pt. helt umuligt at gennemføre.

Vores dreng er som regel klar til sin første lur ca. 1 time efter vi er stået op om morgen. Han bliver lagt i sin egen seng, mens han stadig er vågen, og har som regel let ved at falde i søvn uden hjælp. Til gengæld sover han alt mellem 30 min. og 2 timer – og det virker meget tilfældigt om det bliver en lang eller kort lur.

Herefter forsøger vi at lægge ham ved 11-tiden og igen ved 16-tiden – selvfølgelig afhængig af, hvornår han vågner fra den foregående lur (han trænger oftest til søvn igen efter 1,5-2 timers vågen aktivitet).

Til hans formiddagslur (den ved 11-tiden) lykkes det som regel at putte ham i egen seng, mens han stadig er vågen, men igen sover han alt fra 30 min. til 2 timer - og de lange lure er desværre sjældne.

Til eftermiddagsluren (ved 16-tiden) er det stort set umuligt, at få ham til at falde i søvn i egen seng - vi prøver gerne i næsten en time, før vi må give op og lade ham falde i søvn hos en af os. Vi har desværre meget svært ved at lægge ham fra os igen når han først sover, uden at han vågner, så snart han rammer madrassen, og derfor sover han næsten altid denne lur hos mor eller far. Ligesom med de andre lure, sover han sjældent mere end 1 time på dette tidspunkt - heller ikke selvom han sover i vores favn.

Kort sagt - uanset hvor ihærdigt vi prøver, sover han bare ikke "nok" om dagen!

Vi synger den samme sang inden hver putning, og han ligger i et mørkt værelse. Ture i barnevognen er ikke en løsning, for her sover han MAX 45 min., uanset hvor længe man går med ham – også selvom vi sørger for at ”tage” hans udsyn med en stofble over kalechen og ikke aktiverer ham med snak og lign.

Så hvordan får vi indført nogle mere faste søvnrutiner om dagen, og hvordan kan vi hjælpe ham til at sove de 1,5-2 timer, som vi har fået anbefalet? Bør vi f.eks. altid give ham flaske lige inden, han bliver lagt til lur, uanset hvornår han sidst har spist? Er der nogle gode tricks til, hvordan vi kan lægge ...


Annonce

... ham fra os, uden at han vågner? Og hvordan får vi skovlen uden den ”frygtlige” eftermiddagslur?

2) Nattesøvn:
Vores dreng sover heldigvis rimelig godt om natten. Indtil fornylig sov han faktisk 6-7 timer (fra ca. 20-03), før han skulle have mad. Derefter sov han videre til kl. 7 – og skulle dermed kun have mad én gang i løbet af natten.

Den tid er dog tilsyneladende forbi. For tiden falder han falder i søvn mellem 19-20, vågner og skal have mad ved 24-01-tiden (her tømmer han gerne en flaske på 200 ml), og vågner så ved 4-5-tiden. Vi har prøvet at tilbyde ham mad ved 5-tiden, men han virker ikke synderligt sulten. Nogle gange lykkes det at få ham til at sove videre til kl. 6-6:30, andre gange må vi give op.

Han tømmer gerne en flaske på 200 ml før sengetid (ofte 40-50 min. inden han falder i søvn), men nogle gange er han meget ukoncentreret, og svær at få til at spise.

Hans sulttegn er meget subtile, og han vågner aldrig op ”skrigende” pga. sult - vi kan derfor være meget i tvivl om, hvornår vi skal tilbyde ham mad om natten/meget tidlig morgen.

Kan hans ændrede søvn om natten tyde på, at han enten ikke får nok at spise inden putning eller i løbet af dagen? Bør vi give ham en putteflaske som det allersidste, inden vi lægger ham om aftenen? Og bør vi altid tilbyde ham mad, hvis han f.eks. vågner ved 4-5-tiden?

2) Overgangen fra svøb til dyne om natten
Vi har svøbt vores dreng i et svøb med velcro fra SwaddleMe om natten, siden han var ca. 2 måneder, og det har indtil nu virket rigtig godt (vi svøber ham ikke om dagen).

Han er dog blevet så stor nu, at han selv bryder ud af svøbet i løbet af natten, og han har desuden vendt sig fra ryg til siden et par gange, så det virker ikke sikkert at blive ved med at svøbe ham.

Han falder lige nu i søvn i vores arme – både ved aftenputningen og efter nattens fodring – og vi lægger ham først i seng, når han sover HELT, da han meget nemt vågner, så snart vi slipper grebet i ham (også selvom han er svøbt).

Han har desuden ret flyvske arme, og ligger gerne og slår hænderne ind i sengens sider, hvilket som regel vækker ham (vi har købt en tyk sengerand, der kan ”stå selv”, men er blevet i tvivl om den er sikker nok, og har derfor ikke taget den i brug).

Så hvordan laver vi overgangen fra svøb til bare at sove under en dyne så nem som muligt for både ham og os? Og har du nogen gode tips til, hvordan vi bedst får ham fra vores favn og ned i sengen? Vi ville gerne væk fra at sidde med ham i armene helt til han sover – især om natten!

Det blev lidt langt, men vi tænker, at det er nemmest for dig at svare på vores spørgsmål, hvis du har så meget information som muligt.

På forhånd tusind tak!

Med venlig hilsen
C. og S.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce