Brev:
Snart 6 måneder :)
Kære Helen.
Så har jeg igen nogle spørgsmål til dig :)
Vores datter er nu snart 6 måneder (d. 18/6) og trives generelt godt. Hun får grød og mos, kan nu også tage flaske (hurra), kryber fremad/rundt, er oppe på alle fire og vugger frem og tilbage, er glad for at ligge på maven, smiler meget og er også begyndt at grine mere. Hun er dog også en MEGET livlig og råbende pige med kort tålmodighed, samt en god portion temperament.
Førend jeg skriver mine spørgsmål vil jeg lige skitsere vores dagsplan (så godt som muligt, da vores datter ikke er så struktureret i sin dagssøvn), bare så du har en idé om vores hverdag:
DAGSPLAN:
06:30-7:00: Vågner og bliver morgen-ammet liggende i sengen, herefter hygge i sengen, op og vaskes - igang med dagen og leg.
09:00: Ammes og puttes til formiddagslur. Sover oftest 40 min., men kan af og til sove op til 1,5 time.
10:00: Ammes efter formiddagslur. Leger, synger og hygger.
11:00-11:30: Grød og vand af kop.
12:00: Ammes og puttes til middagslur. Sover forskelligt: Enten 45 min. eller 1,5 time. Det er ikke til at forudse.
14:00: Ammes efter middagslur. Herefter leg, aktivering, osv.
15:00-16:00: Ammes og puttes til eftermiddagslur. Hun sover igen forskelligt fra dag til dag - alt mellem 40 min. og 1,5 time.
17:00: Ammes efter eftermiddagslur.
18:00: Grøntagsmos og vand af kop.
19:00-19:45: Ammes og puttes til natten (tidspunkt varierer alt efter, hvor træt hun er).
23:30-24:00: Hun vågner og ammes - puttes igen herefter.
03:00-04:00: Hun vågner og ammes - puttes igen herefter.
Vi er altså oppe på ca. 10 amninger i døgnet (nogle gange får hun lidt flaske af Mama, hvis jeg lige skal aflastes).
Jeg skal hertil fortælle, at jeg bl.a. pga. en svær start og efterfølgende mange problemer med mit underliv har haft det svært og måske derfor i høj grad gerne vil have, at tingene skal gå "efter bogen". Jeg bliver derfor usikker, fordi der er flere ting, der pt. ikke "kører efter bogen - dette gælder antal amninger og det, at hun ikke altid falder i søvn selv.
Nå. Nu til mine spørgsmål:
1: Amning
Jeg har jo læst, at en baby på 6 mdr. bør ammes ca. 6 gange i døgnet. Men, vi er jo oppe på ca. 10 (jf. dagsplanen)!!! Jeg tænker dog, at amningen måske vil blive nedjusteret lidt af sig selv, når jeg snart går i gang med at give morgenmad og mellemmåltider (dette har jeg tænkt mig at påbegynde, når hun bliver 6 mdr.).
Hun er dog MEGET brystglad, har aldrig afvist det og spiser altid, når hun bliver lagt til. Jeg er derfor bange for, om de mange amninger er et problem - og hvordan jeg kan vænne hende til mindre bryst (det skal siges, at hun er en lang og stor pige på 8,5 kilo og godt 70 cm ... så måske hun bare har brug for meget)?
2: Overgang til fra mælk til mad
Vi har været igang med grød og mos en måneds tid, og det kører fint - selvom hun ofte ...
... råber en del under måltiderne?! Nu skal jeg snart igang med havregrød og udvide sortimentet (vi har din bog om mad). Der står bl.a. i din bog, at hun skal have blød frugt at sidde med selv, rugbrødsbjælker og agurke-ringe. Det skal siges, at jeg er vokset op med en meget ængstelig og angst mor, hvis største frygt er, at folk får noget i den gale hals - og, for det ikke skal være løgn, så har jeg en god kollega, hvis lille nevø desværre omkom efter at have fået rugbrød galt i halsen.
Jeg er derfor selv blevet meget (næsten sygeligt) angst for, at den lille skal få noget galt i halsen, og har svært ved at overskue den kommende proces fra mælk til mad, og det må selvfølgelig ikke gå ud over hende. Jeg forstår ikke helt, at min datter selv må sidde og gumle på fx en appelsinbåd, ferskenbåd, ristet rugbrød osv., når hun er 6 mdr. (også, når hun ikke kan sidde i højstol endnu)? Kan det virkelig passe? Kan der ikke falde nogle stykker appelsin/fersken osv. af, som kan være farlige for hende ... og en rugbrødsbjælke, hvordan kan det fungere? Jeg har bare svært ved at se, hvordan det skal fungere i praksis ... så, jeg har sådan set "bare" brug for hjælp til at vide, hvordan jeg helt lavpraktisk giver hende blødt frugt, agurk og rugbrødsbjælker i hånden på en sikker måde? Vil så gerne overkomme angsten i processen fra mælk til mad ... :-/
3: Søvn
Vores datter har aldrig været den helt store sover, men det kører nu faktisk okay. Hun sover tre lure dagligt og sover (oftest) rimeligt om natten (dog afbrudt af to amninger). Indtil for nyligt, så vuggede/trillede jeg hende i søvn om dagen, så hun næsten altid faldt i søvn af sig selv i barnevognen. Men, den sidste tid, så falder hun simpelthen ret hurtigt i søvn ved brystet, når hun er klar til lur, og så ligger jeg hende bare over i vognen og stiller hende i haven - dejlig nemt :-) Men, så læser jeg jo, at babyer har bedre af selv at falde i søvn. Det vil jo betyde, at jeg så skal vække hende inden jeg ligger hende i vognen? Vil det virkelig være en god strategi? Tænker det er nemmere bare at fortsætte, som jeg gør.
Ift. natten: Hun puttes mellem 19:30-20:15 og nogle gange går det nemt, og andre gange knap så nemt. Jeg ammer hende og bærer hende ind i seng, hvor hun får en sut og en putteklud og falder så - oftest - i søvn af sig selv, selvom hun jo er noget døsig i forvejen efter amningen. Nogle gange kommer hun til brystet flere gange, førend hun kan finde ro, men vi arbejder på at amme hende og så få hende over i sengen, så hun selv kan falde i søvn. Dertil så vågner hun gerne kl. 24:00, hvor hun får mælk og så igen mellem kl. 03:00-04:00, hvor hun også får mælk. Er det fint med to nat-amninger i denne alder? Hvis ikke, hvad kan jeg så gøre for at undgå at amme om natten? Hun er jo svært brystglad.
Igen, mange tak for en god brevkasse og tak for din tid og hjælp.
Med venlig hilsen
Fie.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...